tirsdag den 10. december 2013

Den sorte kat på vejen - Marius og Asbjørn


Tager vi for let på klimaforandringerne? Jeg har i hvert fald gjort. Det kan godt være at jeg har tænkt lidt ekstra over at slukke lyset eller tage et lidt kortere brusebad, men når det kommer til stykket har jeg ikke kunne mærke klimaet ændre sig. Alle disse handlinger kan sammenlignes med at spytte sig selv over skulderen når en sort kat krydser vejen. Det handler om følelsen af tilfredsstillelse når man udfører en handling som efter sigende skulle hjælpe til at afværge VERDENS UNDERGANG!
Forleden kom stormen ved navn Bodil til Danmark. Alle mærkede dens ødelæggende kraft, og var tvunget til at tage stilling til hende. Jeg har været af den overbevisning at klimaforandringerne bare var noget man kom til at mærke i udlandet udenfor min generations levetid, og noget forskerne og politikerne plaprede op om for at få omtale, men nu hvor to store storme har været over Danmark, og konstant hører om rekordhøje bølger og brændende temperaturer, er klimaforandringerne blevet en realisation for mig. Da Bodil rasede over Danmark, så jeg klimaforandringerne lige for øjnene af mig, da træet i min have knækkede midt over. Her så jeg alvorligheden af klimaforandringerne. Jeg husker da jeg var mindre, hvor jeg havde set den uhyggelige TV-avis og skræmt spurgt min mor: ”Kan det også ske her hvor vi bor?”, hvor hun beroligende svarede: ”Nej lille skat, Danmark ligger et sikkert sted hvor tornadoer, flodbølger og jordskælv og alle de andre onde ting ikke kan nå hen”. Det beroligede mig dengang, og jeg har troet på det lige siden, men nu skal der gøres en forskel.
Men kan det at redde verden overhovedet være simpelt? Redder du verden ved at slukke lyset og tage et kortere brusebad? Nej selvfølgelig gør du ikke det. Kuldioxidindholdet i atmosfæren er steget drastisk siden industrialiseringen begyndte, og vores klima forandres hurtigere end nogensinde før. På grund af forbrændingen af fossile brændstoffer øges drivhuseffekten, og vores atmosfære bliver mere og mere tyk, så varmen ikke kan komme ud igen. Dette resulterer i at vores jord får sværere ved at komme af med varme og temperaturene begynder derfor at stige.
Vi bliver nødt til at reducere kuldioxid-udslippet, og det kræver langt mere end bare at spytte sig selv over skulderen, når den sorte kat er i TV-avisen. Vi bliver nødt til at gøre en indsats, for at gøre vores allesammens kære jord bliver bæredygtig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar