“Slurp, slurp slurp” - så blev bilen fyldt! 30 liter oktan-blyfri 95 tanket op, nu kan skrammelkassen igen. Jeg synes sgu det er blevet dyrt efterhånden. Det må være de 5 % bioethanol dér... Det har bare at hjælpe på vores “store” klimaproblemer. Jeg må indrømme jeg synes det er liiiiiiiiidt opreklameret. Ikke nok dyrere, nu kører bilen også mindre på literen. Hjælper det egentlig overhovedet? Det kan ikke passe jeg skal bruge penge på noget, der måske ikke engang virker. Volder den her kamp for regnskoven, ja hele vores klima faktisk, ikke bare større skade end det gør godt. Kig nu på klimatopmødet som eksempel. Al den rejsen frem og tilbage - jeg mener ikke at fly og biler er specielt miljøvenlige...
Selvfølgelig er det da nødvendigt at hjælpe miljøet, men er det ikke bare en undskyldning for at pudse sin egen glorie? Nu har jeg tilfældigvis arbejdet med produktionen af biomasse, endvidere bioethanol, så nu skal i bare høre! Det er rigtigt at fossile brændstoffer skal af banen, og at jorden faktisk består af meget skov og planteliv. Men et faktum er også at vores planteliv bliver drastisk mindre, og det derfor er ligeså vigtigt at værne om det vi har tilbage. Ulempen ved produktionen af biomasse er nemlig også, at den kræver meget plantevækst, og forbrændingen af selvsamme.
Altså jeg er da glad for, at jeg med mine 5 % bioethanol har gjort en indsats for miljøet, men har jeg nu også det, når jeg her om kort tid skal tanke op igen?
Alle de grønneste hilsner Clara og Thomas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar