Hvem er ikke glad for vindmøller?

Når jeg vågner om morgenen, stiger jeg ud af sengen, går ned i køkkenet, og påbegynder mine morgenritualer. Disse indebærer bl.a. en yoghurt, noget ristet brød og ikke mindst det obligatoriske den dejlige varme kop kaffe. Efter dette stiger jeg ud i min allerede opvarmede bil, og kører i skole. Aldrig har mine tanker strejfet alle de omkostninger der har været behov for, i kampen om at skaffe mig denne luksuøse levestil. For energi skal der til for at varme min kaffe, for at riste mit brød og ikke mindst holde min yoghurt kold! (Du skal slet ikke starte mig når det omhandler bilen, det er jo helt gak gak). Vi lærte i dag, at der findes diverse forskellige alternativer til brændsel, hvilket faktisk jo i sidste ende skulle kunne overtage energibehovet og forbruget. Som det blev smukt forklaret i forskellige artikler, så kan man faktisk bruge GRÆS til at lave strøm. Græs? Jeg gik godt nok og spiste græs i børnehaven, men hvad fanden, skal vi nu også bruge det til vores kraftværker? Ikke at det er dumt eller noget, for græs man sku gro alle steder, næsten. Selvfølgelig er det jo så heller ikke normalt græs, men noget der hedder ”elefantgræs”, hvilket ifølge ordet må være ret stort. Sammen i kampen med græs er der også de velkendte revolutionære, som solpanelerne og vindmøllerne - de har selvfølgelig også deres at få sagt i kampens hede. 

Som et brud på min normale dagligdag, så mødte jeg en ny fyr i dag. Han hed Svend, og kom fra Sverige. Svend var uforståeligt miljøbevidst, og havde ikke mindst en forkærlighed for små levende væsener. Denne ubetingede kærlig kom bl.a. til udtryk i hans oplader, der bestod af en hamster, i et hjul, der lavede strøm til hans mobil. Vi andre var selvfølgelig forunderet over hans ide, da det lille dyr spænede af sted, men jeg begyndte lige så stille at gøre regnskabet op:

• ·      Dyret skal holdes varmt fra det fødes, hvilket ofte ikke gøres af moderen, hvilket derfor bliver overtaget af en varmelampe (strøm)
• ·      Dyret skal fragtes til dyrehandleren, hvor det endnu en gang opbevares under en varmelampe (benz og strøm)
• ·      Herefter købes dyret af en familie, eller Svend, og fragtes hjem (benz)
• ·      Dyret skal selvfølgelig opbevares i et bur, lavet af plastik, holdes varmt og fodres. (benz, strøm og tapning af ressourcer)

Dette strider imod de fleste umiddelbare indtryk af Svend forslag til en CO₂ neutral oplader, hvilket blot kan understrege at det måske ikke er muligt at finde noget alternativ, der er fuldstændigt CO₂ neutralt. Men altså, det kan man jo ligeså godt starte med at sige til sig selv, for intet i livet er gratis, og intet er perfekt. Alt koster noget, også energi. Dette bringer os straks tilbage til det overordnede emne på dagligdagen, energibesparelse. For hvis vi ikke kan udelukke CO₂ udslip, så kan man vel mindske det? Og ja, endnu en gang overrasker han. Svend havde endnu en gang fået en vidunderlig ide. Han gamle Volve v60 kører nemlig på 85% bioethanol. Vi var alle endnu en gang henrykte over hans kunnen! Men som den flueknæpper jeg er, så måtte jeg jo nok engang gøre rengskabet op. Det kan godt være den kører på 85% bioethanol, men samtidig kører den derfor også 28% kortere, samt er bioethanol ikke konkurrence dygtigt, idet selve processen at skabe det vil kræve for meget energi og for meget plads til at det ville give mening, i hvert fald på den store skal. Selvfølgelig udleder han stadig noget CO₂ fra de 15% benzin, hvis vi skal gå helt i detaljer.

Jeg måtte, efter Svends fremvisning af ideer, køre hjem igen. Jeg sad endnu en gang i mine tanker om miljøet, om isbjørnene der er på røven, Afrika steger, stormene hærger og vintrene blive lange. Men pludseligt blev mine tanker afbrudt, fuldstændig smadret, jordet, banket, nedrevet og destrueret – Mit hus var væk. I stedet for mit hus, stod der nok verdens grimmeste og klart største vindmølle til dato. Den var så stor grim, at det halve var nok til at overgå de grimme søstre fra askepot – TIL SAMMEN! Jeg forstod intet, men blev hurtigt informeret om at mit hus måtte være en af de nødvendige omkostninger for ”Det nye CO₂ neutrale Danmark”. Hvad fuck?! Skal jeg bare forblive i uvidenhed, indtil mit hus og hjem er taget fra mig, hvorefter jeg blot kan sige ”nå.” – Hvad er verdenen nået til?

Jeg kan selvfølgelig godt se ideen med det, se ideen i, at mit hus lå på det perfekte sted for en vindmølle, og at det trods alt er dem der skal overtage fra de omnipræsente kraftværker. Dem også solceller. De skal overtage, herske og skabe ro og fred i verden. De skal redde os, og de skal ødelægge os.

Jeg overlever nok, jeg har trods alt stadig min baghave tilbage.