Lad os da snakke om det

Alle ved det, alle taler om det. Alle kan mærke det. Medierne prædiker, og præsterne beder. De beder om godt vejr. Men det kan man vel godt forstå. (For som ugebladene gang på gang skriver, stiger CO2-udslippene, unægteligt.) Det er tydeligt for enhver, at miljøkrisen er alvor. Mindst ligeså alvorlig, som et højt fravær i skolen. Ud over klimakrisen, er det også noget, jeg må tumle med i dagligdagen. Men det er vel fair nok, jeg kunne jo bare tage mig sammen. Ikke bare sådan, ”tage mig sammen”, men sådan virkelig ”TAGE MIG AKTIVT SAMMEN, agtigt”. Men det er ikke let at gøre noget ved det, må jeg sige.. Problemet er der, det ved jeg da godt. Det siger studievejlederne jo hele tiden. Det er vel meget dejligt, det er jo altid skønt at kunne snakke om det. Men det hjælper da ikke noget kun at snakke, det er jeg da godt klar over. Jeg bliver nok nødt til selv at tage ansvar. Jeg mangler bare initiativet. Jeg styrer jo mig, jeg har magten over mig. Det er måske i virkelighed også det, som er problemet med klimakrisen, altså mangel på initiativ. Tanken om, at verden nok også står i morgen, hvis jeg ikke møder op i skole klokken 8.15 til første modul. Eller slukker pæren om natten, som mor siger, jeg burde. Hun siger desuden også, at jeg burde møde klokken 8.15 til første modul. Kloge mor, kloge mor. Det kan hun jo sagtens sige, det er jo ikke hende, der skal nosse sig sammen. Men det er vel heller ikke hende, der bliver ramt af mit manglende initiativ aka. ikke-eksisterende motivation, selvom hun da godt kan være skuffet. Det var hun også i morges, hvor hun belærte om Kierkegaard og hans teori om ”valget”. På trods af mit høje fravær, kender jeg dog godt til Kierkegaard. Han ville ikke være for stolt af mig, hvis han så mig. Han ville nok betvivle min eksistens, i hvert fald hvis han stadig er overbevist om, at eksistensen dannes igennem de valg, man træffer. Men han har jo ret. Det hjælper ikke noget, at lade være med at handle, blot at tale. Ligesom vi taler om klimakrisen, uden at handle. Det er bare så svært at vælge, gøre noget aktivt.

Så las os da fortsætte med at snakke om det, skal vi ikke?

Anders 1.S og Niels 2.S er klar på en snak.