Glem ikke bæredygtighed!

Bæredygtighed. Klimaforandringer. Ændringer i vores levestandarder, og ikke mindst håndteringen af vores hverdag i sammenspil med emnet. Bæredygtighed. Vi unge mennesker bliver hele tiden mindet om hvor “bæredygtige” og ansvarlige, vi skal være. Det bliver forventet, at vi forstår begrebet og dets konsekvenser første gang, og derefter er med til at “løfte” ansvaret. Problemet med alle disse prædikener er, at ordnende mister deres betydning, når de strider imod forkyndernes egne handlinger. Ord i sig selv redder vel ikke den verden vi befinder os i? Så hvad er bæredygtighed reelt? Hvorfor er det, at vi ned prioriterer det i vores samfund, samtidig med at vi spiller hellige inden for emnet? Hvad er det der får os til at glemme det? Ignorere det? Sågar lade som om at det ikke er et reelt problem?

Det er heldigvis ikke alle, der glemmer bæredygtighed. Mange forskere sætter fokus på bæredygtid. I dag i timen har vi arbejdet med biomasse, der biologisk kan handle om afbrænding af regnskoven og CO2-udslip. Det er store udfordringer vi står overfor, og de løsninger der kræves er ikke lette. I artiklen “Biomasse til energi” af Uffe Jørgensen og Jørgen E. Olesen, står der, at den mest udbredte opfattelse er, at biomasse er et overskudsprodukt vi frit kan benytte os af. De skriver dog at deres påstand er biomasseproduktionens størrelse og bæredygtighed bliver meget afgørende parametre i fremtiden, det kræver masser af forskning før den kan udnyttes korrekt, og der skal indgåes politiske aftaler og have fokus på fattigdomsproblematikken.

Arkitekten Jan Gehl  er på bæredygtighed på en anden måde. Da vi i morges satte os ind i hallen, i blandt de mange mumlende elever, som alle ventede på foredaget af ham, virkede det mest af alt som et tidsspilde, spændende og givende, men stadig et tidsspilde i forhold til vores opfattelse af dagens vision. En opfattelse som i den grad blev ændret. For det gik op for os, at bæredygtighed handler om mere end en falmet fremtid med skyld, frygt og en evig kamp for at få CO2-udslippet formindsket. Det handler om mere end at vi skal kunne leve på en planet. Bæredygtighed handler også om menneskers forhold i forhånd til deres omgivelser, om disse så er selvkontrueret eller naturlige. Igennem Jan Gehl’s foredrag lærte vi, at mennesker har brug for gode og idylliske faciliteter fremfor et strangent lineært udtryk i deres hverdag. De har brug for at have et uperfekt frirum omkring dem med tryghed, natur og plads til den enkelte. I høj grad er dette vel også gældende for jorden. I stedet for at udnytte og bekrige jorden, skal vi spille sammen med den. Vi skal så at sige indgå et form for samarbejde. Vi skal stoppe med at misbruge den jord som vi betræder. Vi skal stoppe med at kvæle den, for i sidste ende vil det ramme os selv og de andre arter, som vi deler jorden med. Har vi overhovedet retten til at fratage vores medmennesker, vores fremtidige børn og børnebørn retten til en sund og tryg jord? Efter mange tanker, en del tavshed og enkelte ord blev vi enige om, at det bæredygtigheden i høj grad handler om, er at uddanne den næste generation, til at behandle Jorden rigtigt, og langt bedre end vores og fortidens generation har gjort.

“We talk so much about leaving a better planet to our kids that we forget about leaving better kids to this planet. Educate your children! Say no to them every once in a while.” - Unknown.

Ord er ikke længere tilstrækkeligt. Menneskeheden bliver nødt til at tage ansvar. Vi bliver nødt til at tage et ansvar. Vores jord og ikke mindst vores fremtid er ikke blot en legeplads, hvor i vi kan boltre os på imens nogen tager ansvaret. Hvis vi ikke snart ser det ansvar i øjnene, begynder at handle fremfor kun at diskutere, og  ikke mindst prøver på at ændre den dystre fremtid vi selv har skabt vores udsigter til, er der ingen vej tilbage.  Hvis vores forældre og bedsteforældre ikke ville tage det ansvar alvorligt, må vi selv begynde på det. Vi må tro på at der stadig er en eller anden form for løsning. At det at være bæredygtig kan gøre noget godt, ikke kun i fremtiden, men også for os i dag. Vi må prioritere og værdsætte de muligheder vi i dag har. For en dag vil de være borte. Hvem vil kunne bære skylden udover os selv? Vi skabte problemet.. Forhåbentlig løser vi det også...