tirsdag den 10. december 2013

ET BÆREDYGTIGT-BLOGINDLÆG

Kære blog

Mennesker verden over stræber efter den så eftertragtede bæredygtighed. Når noget er bæredygtigt sikrer det de senere generationer af mennesker.  Man forbedrer gennerelle forhold og sager for at hjælpe flere folkeslag end bare det enkelte individ. Bæredygtighed hænger derfor også sammen med at der findes nogle problemer og diskussioner i verden, som i fremtiden kan komme til at udgøre en trussel for tilværelsen.

Regnskoven er et meget omdiskuteret emne i dag.  To parter krydser klinger, og ingen giver sig uden kamp. Olieindustrien mener at deres måde at drive regnskoven på er bæredygtig, såfremt som dyrebeskytterne mener at deres er den korrekte måde. Hvis jeg var en regnskov ville jeg ærligt talt foretrække at blive passet og plejet, frem for at blive jævnet med jorden, og få hældt en spand olie i trækronen. Til gengæld ville jeg, hvis jeg var et menneske, godt kunne bruge nogle lækre veje at køre på, da det ville kunne give mine landsbyvenner en større indtægt, i form af for eksempel besøgende turister. Dyrebeskyttelsen, ville give dem en mindre sum penge, men ingen veje eller andet nyttigt. De ville som udgangspunkt kun give en garanti for dyrenes og planternes overlevelse.
Spørgsmålet er i bund og grund om folk har viljen til at se bort fra deres griskhed, for at give deres efterkommere en verden der er værd at leve i. Måske har pengenes fortryllende effekt større tag i menneskeheden, end skrækforestillingen om en verden i forfald.

Jeg er selv blevet påvirket fra barnsben af den verden vi lever i. Forestillingen om penge, som redningsmand i alle former og afkroge af situationer. Som menneske ser man altid hvordan folk køber flere biler, elektroniske apparater, jacuzzi og en fortsat stigning i rygningen.

Jeg erindrer en morgenstund, jeg sad i kø i min bæredygtige bil (den kan da i hvert fald bære mig). Der sad jeg så, midt i den stressende og hektiske morgentrafik. Tænkte filosoferende tanker om verdens større diskussionsemner. Den foran holdende bil osede af sod og ren CO2. Jeg mærkede den kraftige påvirkning af CO2 i lungerne. Det var som om mine lungerne ikke ville acceptere den skadelige drivhusgas, og jeg fik et betydeligt vejrtrækningsbesvær.

Jeg mener at vi som mennesker der sidder solidt på toppen af fødekæden skal til at overveje gevaldigt om vi har viljen og modet til at sikre menneskets fremtid. Det kræver at vi også retter vores blik mod naturen. Naturen er en stor hjælp i sig selv, og en af de mest bæredygtige redskaber for mennesket. Det må være muligt at finde en løsning hvor der både er plads til mennesket og naturen på denne planet. En bæredygtig løsning.

Peter (2. S) og Ulven (1. S) <3

    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar