ET
BÆREDYGTIGT-BLOGINDLÆG
Kære blog
Mennesker verden over stræber efter
den så eftertragtede bæredygtighed. Når noget er bæredygtigt sikrer det de
senere generationer af mennesker. Man
forbedrer gennerelle forhold og sager for at hjælpe flere folkeslag end bare
det enkelte individ. Bæredygtighed hænger derfor også sammen med at der findes
nogle problemer og diskussioner i verden, som i fremtiden kan komme til at
udgøre en trussel for tilværelsen.
Regnskoven er et meget omdiskuteret
emne i dag. To parter krydser klinger,
og ingen giver sig uden kamp. Olieindustrien mener at deres måde at drive
regnskoven på er bæredygtig, såfremt som dyrebeskytterne mener at deres er den
korrekte måde. Hvis jeg var en regnskov ville jeg ærligt talt foretrække at
blive passet og plejet, frem for at blive jævnet med jorden, og få hældt en
spand olie i trækronen. Til gengæld ville jeg, hvis jeg var et menneske, godt
kunne bruge nogle lækre veje at køre på, da det ville kunne give mine
landsbyvenner en større indtægt, i form af for eksempel besøgende turister. Dyrebeskyttelsen,
ville give dem en mindre sum penge, men ingen veje eller andet nyttigt. De
ville som udgangspunkt kun give en garanti for dyrenes og planternes
overlevelse.
Spørgsmålet er i bund og grund om
folk har viljen til at se bort fra deres griskhed, for at give deres
efterkommere en verden der er værd at leve i. Måske har pengenes fortryllende
effekt større tag i menneskeheden, end skrækforestillingen om en verden i
forfald.
Jeg er selv blevet påvirket fra
barnsben af den verden vi lever i. Forestillingen om penge, som redningsmand i
alle former og afkroge af situationer. Som menneske ser man altid hvordan folk
køber flere biler, elektroniske apparater, jacuzzi og en fortsat stigning i
rygningen.
Jeg erindrer en morgenstund, jeg
sad i kø i min bæredygtige bil (den kan da i hvert fald bære mig). Der sad jeg
så, midt i den stressende og hektiske morgentrafik. Tænkte filosoferende tanker
om verdens større diskussionsemner. Den foran holdende bil osede af sod og ren
CO2. Jeg mærkede den kraftige påvirkning af CO2 i
lungerne. Det var som om mine lungerne ikke ville acceptere den skadelige
drivhusgas, og jeg fik et betydeligt vejrtrækningsbesvær.
Jeg mener at vi som mennesker der
sidder solidt på toppen af fødekæden skal til at overveje gevaldigt om vi har
viljen og modet til at sikre menneskets fremtid. Det kræver at vi også retter
vores blik mod naturen. Naturen er en stor hjælp i sig selv, og en af de mest
bæredygtige redskaber for mennesket. Det må være muligt at finde en løsning
hvor der både er plads til mennesket og naturen på denne planet. En bæredygtig
løsning.
Peter (2. S) og Ulven (1. S) <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar