Hej blog-læsere! <'3

I dag har vi haft bæredygtighedsdag, den har været udbytterig. I 2.s havde vi fokus på at stabilisere CO₂ udslippet i verden, så det om 50 år ligger på samme niveau som i dag. Vi fik tildelt nogle forskellige metoder til at mindske udslippet, som alle i sidste ende ville opfylde kravet om stabilisering af udledningen af CO₂. Til sidst i timen, blev vi opdelt i matrix-grupper, og blev tildelt en opgave om at forme et miljøprogram som løsning til forureningsproblemet.

Bæredygtighedsdagen i 1.s har handlet om regnskoven. Om det er godt eller dårligt at vi fælder træerne i skoven, for at få flere ressourcer til os selv. Nogle af de problemer som vi snakkede om i klassen var meget om de konsekvenser det kan få når vi fælder skoven. Vi snakkede meget om forureningen med f.eks. olieudslip, eftersom der er nogle oliefirmaer som prøver at købe sig ind i nogle af de stammer som holder til ved regnskoven, hvor de lover penge, skole osv. Men det vi kom frem til i klassen, hvor vi lavede et skuespil om det, var at man egentlig ikke kan regne med de her oliefirmaer for de tænker egentlig kun på sig selv, og det er meget korrupt.   

Det at oliefirmaer kun tænker på eget udbytte, mener vi er et kæmpe problem, eftersom forureningen stiger mere og mere for hvert år. Regnskove bliver fældet af disse firmaer, og dette er igen med til at forøge koncentrationen af CO₂ atmosfæren. På den måde kommer det til at blive en kæmpe forhindring i forhold til vores mål i 2.s om at stabilisere udledningen. Vi mener, at regnskoven burde fredes og at der burde blive opkrævet afgifter på mængderne af CO₂ udledt. Vi har en tanke om, at grådigheden overgår ønsket om at verden bliver et bedre sted. Vi mener, at mennesket tænker mere på egne behov end de konsekvenser Jorden får af vores handlinger, og vi skal til at tænke på større ting end os selv for kunne gå en lys fremtid i møde. Selvfølgelig siger vi ikke, at vi ikke selv også har skylden. Vi kunne også snuppe cyklen på ved til skole i stedet for at bidrage til udledningen, og tænke mere på vores bidrag til forureningen i hverdagen. F.eks. kunne vi tage kortere bad, slukke lyset efter os, cykle noget mere i stedet for at tage bilen og fokusere på at genbruge så mange materialer som muligt. En anden løsning på problemet kunne være at anvende mere vedvarende energi i vores hverdag - anskaffe solceller til hustaget eller en privat vindmølle. Alt sammen for individuelt at tænke på at skåne miljøet - dermed får vi det også bedre med os selv ved at tænke på, at vi selv er med til at lette presset på miljøets og verdens skuldrer.

Peace out!

Naturen er menneskets bedsteven

Hey bloggere.
Bekymrer I jer nogensinde om, at jeres oldebørn måske aldrig får chancen for at opleve sne på polerne? At de aldrig får føjet ordet ”regnskov” til deres ordforråd? Bæredygtighed er et meget omtalt og diskuteret emne i dagens Danmark, men hvad kan den enkelte borger egentlig gøre? Mange løsninger er smidt på bordet i tidens løb, men disse kan hurtigt virke uoverskuelige og forvirrende, så nu spørger du sikkert dig selv; hvilken en er så den mest hensigtsmæssige?

Problematikkerne omkring fældning af regnskoven virker uvedkommende for lille mig i lille Danmark, men selv om vi er langt væk fra det egentlige problem, er vi alle en del af den globale opvarmning og dens følger. Små skridt på vejen er bedre ingen skridt på vejen. Her til morgen, midt under den sædvanlige kaffe latte, var der lige pludselig noget der fangede min opmærksomhed i tv-avisen (ja, andet end den søde nyhedsvært i hvert fald). Et emne, som den biolog jeg nu engang er ved at blive, fangede min opmærksomhed. Det handlede om en ny, miljøvenlig form for delikatesse som bl.a. kunne opleves i Ecuador, nemlig leguankød. Nu tænker du sikkert, hvad dælen det har med bæredygtighed at gøre, men vidste du måske, at  en leguan kræver betydeligt mindre foder end en god, fed kylling? Dette projekt kaldes, meget opfindsomt, ”den grønne kylling”. Trods regnskovens kolossale udbytte, medfører det også fatale konsekvenser, ikke bare for områderne der, men for hele verden… Også lille mig i lille Danmark!

Men hvordan oplever vi bæredygtighed i hverdagen? Det er nemt at være bagklog og kritisere, men der skal handling bag, før det batter. Ting som umiddelbart kan virke ubetydelige, så som at slukke stikkontakten inden man forlader hjemmet, tage kortere bade (også jer, piger), spare på varmen og tage bussen i stedet for bilen, er i virkeligheden gode udgangspunkter for en mere bæredygtig levevis. Det handler om at prioritere. For at folk overhovedet gider at bruge deres dyrebare tid på at tænke på miljøet, skal det være både nemt, hurtigt og effektivt. Det skal kunne betale sig! Det er her biomasse kommer ind i billedet. Mange almindelige danskere undrer sig sikkert over hvorfor biomasse ikke bare bliver erstattet med benzin lige med det vuns, men dette område kræver stor forskning før det kan betale sig økonomisk, og som min gamle farfar så klogt siger: ”en mand uden penge er som et skib uden sejl”.  Den nemmeste løsning ville selvfølgelig være at erstatte bilerne med cykler, selvom os (dovne) unge nok hellere ville fortrække at sidde i en skinnende Mercedes med sædevarme. Dette ville ikke bare forbedre CO₂-udslippet, men også selve livet i byerne. Så hank op i jer selv, venner, og spred budskabet. Naturen er menneskets nye bedsteven.

- Stine 1.s og Clara 2.s.

Glem ikke bæredygtighed!

Bæredygtighed. Klimaforandringer. Ændringer i vores levestandarder, og ikke mindst håndteringen af vores hverdag i sammenspil med emnet. Bæredygtighed. Vi unge mennesker bliver hele tiden mindet om hvor “bæredygtige” og ansvarlige, vi skal være. Det bliver forventet, at vi forstår begrebet og dets konsekvenser første gang, og derefter er med til at “løfte” ansvaret. Problemet med alle disse prædikener er, at ordnende mister deres betydning, når de strider imod forkyndernes egne handlinger. Ord i sig selv redder vel ikke den verden vi befinder os i? Så hvad er bæredygtighed reelt? Hvorfor er det, at vi ned prioriterer det i vores samfund, samtidig med at vi spiller hellige inden for emnet? Hvad er det der får os til at glemme det? Ignorere det? Sågar lade som om at det ikke er et reelt problem?

Det er heldigvis ikke alle, der glemmer bæredygtighed. Mange forskere sætter fokus på bæredygtid. I dag i timen har vi arbejdet med biomasse, der biologisk kan handle om afbrænding af regnskoven og CO2-udslip. Det er store udfordringer vi står overfor, og de løsninger der kræves er ikke lette. I artiklen “Biomasse til energi” af Uffe Jørgensen og Jørgen E. Olesen, står der, at den mest udbredte opfattelse er, at biomasse er et overskudsprodukt vi frit kan benytte os af. De skriver dog at deres påstand er biomasseproduktionens størrelse og bæredygtighed bliver meget afgørende parametre i fremtiden, det kræver masser af forskning før den kan udnyttes korrekt, og der skal indgåes politiske aftaler og have fokus på fattigdomsproblematikken.

Arkitekten Jan Gehl  er på bæredygtighed på en anden måde. Da vi i morges satte os ind i hallen, i blandt de mange mumlende elever, som alle ventede på foredaget af ham, virkede det mest af alt som et tidsspilde, spændende og givende, men stadig et tidsspilde i forhold til vores opfattelse af dagens vision. En opfattelse som i den grad blev ændret. For det gik op for os, at bæredygtighed handler om mere end en falmet fremtid med skyld, frygt og en evig kamp for at få CO2-udslippet formindsket. Det handler om mere end at vi skal kunne leve på en planet. Bæredygtighed handler også om menneskers forhold i forhånd til deres omgivelser, om disse så er selvkontrueret eller naturlige. Igennem Jan Gehl’s foredrag lærte vi, at mennesker har brug for gode og idylliske faciliteter fremfor et strangent lineært udtryk i deres hverdag. De har brug for at have et uperfekt frirum omkring dem med tryghed, natur og plads til den enkelte. I høj grad er dette vel også gældende for jorden. I stedet for at udnytte og bekrige jorden, skal vi spille sammen med den. Vi skal så at sige indgå et form for samarbejde. Vi skal stoppe med at misbruge den jord som vi betræder. Vi skal stoppe med at kvæle den, for i sidste ende vil det ramme os selv og de andre arter, som vi deler jorden med. Har vi overhovedet retten til at fratage vores medmennesker, vores fremtidige børn og børnebørn retten til en sund og tryg jord? Efter mange tanker, en del tavshed og enkelte ord blev vi enige om, at det bæredygtigheden i høj grad handler om, er at uddanne den næste generation, til at behandle Jorden rigtigt, og langt bedre end vores og fortidens generation har gjort.

“We talk so much about leaving a better planet to our kids that we forget about leaving better kids to this planet. Educate your children! Say no to them every once in a while.” - Unknown.

Ord er ikke længere tilstrækkeligt. Menneskeheden bliver nødt til at tage ansvar. Vi bliver nødt til at tage et ansvar. Vores jord og ikke mindst vores fremtid er ikke blot en legeplads, hvor i vi kan boltre os på imens nogen tager ansvaret. Hvis vi ikke snart ser det ansvar i øjnene, begynder at handle fremfor kun at diskutere, og  ikke mindst prøver på at ændre den dystre fremtid vi selv har skabt vores udsigter til, er der ingen vej tilbage.  Hvis vores forældre og bedsteforældre ikke ville tage det ansvar alvorligt, må vi selv begynde på det. Vi må tro på at der stadig er en eller anden form for løsning. At det at være bæredygtig kan gøre noget godt, ikke kun i fremtiden, men også for os i dag. Vi må prioritere og værdsætte de muligheder vi i dag har. For en dag vil de være borte. Hvem vil kunne bære skylden udover os selv? Vi skabte problemet.. Forhåbentlig løser vi det også...

Lad os da snakke om det

Alle ved det, alle taler om det. Alle kan mærke det. Medierne prædiker, og præsterne beder. De beder om godt vejr. Men det kan man vel godt forstå. (For som ugebladene gang på gang skriver, stiger CO2-udslippene, unægteligt.) Det er tydeligt for enhver, at miljøkrisen er alvor. Mindst ligeså alvorlig, som et højt fravær i skolen. Ud over klimakrisen, er det også noget, jeg må tumle med i dagligdagen. Men det er vel fair nok, jeg kunne jo bare tage mig sammen. Ikke bare sådan, ”tage mig sammen”, men sådan virkelig ”TAGE MIG AKTIVT SAMMEN, agtigt”. Men det er ikke let at gøre noget ved det, må jeg sige.. Problemet er der, det ved jeg da godt. Det siger studievejlederne jo hele tiden. Det er vel meget dejligt, det er jo altid skønt at kunne snakke om det. Men det hjælper da ikke noget kun at snakke, det er jeg da godt klar over. Jeg bliver nok nødt til selv at tage ansvar. Jeg mangler bare initiativet. Jeg styrer jo mig, jeg har magten over mig. Det er måske i virkelighed også det, som er problemet med klimakrisen, altså mangel på initiativ. Tanken om, at verden nok også står i morgen, hvis jeg ikke møder op i skole klokken 8.15 til første modul. Eller slukker pæren om natten, som mor siger, jeg burde. Hun siger desuden også, at jeg burde møde klokken 8.15 til første modul. Kloge mor, kloge mor. Det kan hun jo sagtens sige, det er jo ikke hende, der skal nosse sig sammen. Men det er vel heller ikke hende, der bliver ramt af mit manglende initiativ aka. ikke-eksisterende motivation, selvom hun da godt kan være skuffet. Det var hun også i morges, hvor hun belærte om Kierkegaard og hans teori om ”valget”. På trods af mit høje fravær, kender jeg dog godt til Kierkegaard. Han ville ikke være for stolt af mig, hvis han så mig. Han ville nok betvivle min eksistens, i hvert fald hvis han stadig er overbevist om, at eksistensen dannes igennem de valg, man træffer. Men han har jo ret. Det hjælper ikke noget, at lade være med at handle, blot at tale. Ligesom vi taler om klimakrisen, uden at handle. Det er bare så svært at vælge, gøre noget aktivt.

Så las os da fortsætte med at snakke om det, skal vi ikke?

Anders 1.S og Niels 2.S er klar på en snak.

How to save the world?

Tænk dig at være den nye Mandela, og redde hele verden. Stoppe alt snak om global opvarmning. Kina ekspanderer og udleder mere CO2 end hele Europa tilsammen. Men er det ikke kun fair kan man spørge sig selv? Nu er de endelig kommet på banen og duftet drivhusgassernes sødme. Det er da jeg i sidste uge fik klippet mit hår i tidens længde, og tænkte nu er jeg med, også er de alle pludselig skallede – jeg hænger altid et skridt efter. Så ser man lige mig, ene og alene redde, det sker jo ikke! Rom blev ikke bygget på to dage! Med 7.000.000.000 mennesker i hele verden skulle jeg, 1 enkel, gøre forskellen? Det tror jeg ikke…
Dette er en typisk holdning i dagens Danmark. Tanken om at være helten lyder fristende, bare det ikke er mig der skal gøre den forskel. Årligt udleder en gennemsnitlig dansk indbygger ca. 9 tons CO2. Sat i perspektiv, udleder en gennemsnitlig afrikansk indbygger omkring 0,9 tons årligt. Sammenligner man disse to udleder en dansker 10 gange så meget CO2 som en afrikaner. Værd at bemærke er at ca. 25 % af de 9 tons CO2 udledes ved trafikken. Her er et helt håndgribeligt indsatsområde. Bruges pengene på cykelstier og bedre forhold for den offentlige transport i stedet for at bruge disse på motorvej, og andre infrastrukturelle udvidelser. På den måde flytter man ansvaret fra den enkelte og man kan sammen gøre en forskel.


(idéer til viderearbejde): - Den enkeltes idealer om at redde verden – dovenskab?!
- Metakommunikativt element – bruges som en ironisk distance til at være ideal-borger – hvad er rigtigt hvad er forkert? – gendrive sine egne argumenter (ex. infrastrukturelle) – er det ikke bare et fint/tomt ord, er de i virkeligheden også bare nogle med flotte ideer uden at det bliver ført ud i verdenen
- Abstrakt vs. Konkret. Vær konkret da man ikke kan redde verden ved at være abstrakt.

Søren 2.S
Sofie 2.S

ET BÆREDYGTIGT-BLOGINDLÆG

Kære blog

Mennesker verden over stræber efter den så eftertragtede bæredygtighed. Når noget er bæredygtigt sikrer det de senere generationer af mennesker.  Man forbedrer gennerelle forhold og sager for at hjælpe flere folkeslag end bare det enkelte individ. Bæredygtighed hænger derfor også sammen med at der findes nogle problemer og diskussioner i verden, som i fremtiden kan komme til at udgøre en trussel for tilværelsen.

Regnskoven er et meget omdiskuteret emne i dag.  To parter krydser klinger, og ingen giver sig uden kamp. Olieindustrien mener at deres måde at drive regnskoven på er bæredygtig, såfremt som dyrebeskytterne mener at deres er den korrekte måde. Hvis jeg var en regnskov ville jeg ærligt talt foretrække at blive passet og plejet, frem for at blive jævnet med jorden, og få hældt en spand olie i trækronen. Til gengæld ville jeg, hvis jeg var et menneske, godt kunne bruge nogle lækre veje at køre på, da det ville kunne give mine landsbyvenner en større indtægt, i form af for eksempel besøgende turister. Dyrebeskyttelsen, ville give dem en mindre sum penge, men ingen veje eller andet nyttigt. De ville som udgangspunkt kun give en garanti for dyrenes og planternes overlevelse.

Spørgsmålet er i bund og grund om folk har viljen til at se bort fra deres griskhed, for at give deres efterkommere en verden der er værd at leve i. Måske har pengenes fortryllende effekt større tag i menneskeheden, end skrækforestillingen om en verden i forfald.

Jeg er selv blevet påvirket fra barnsben af den verden vi lever i. Forestillingen om penge, som redningsmand i alle former og afkroge af situationer. Som menneske ser man altid hvordan folk køber flere biler, elektroniske apparater, jacuzzi og en fortsat stigning i rygningen.

Jeg erindrer en morgenstund, jeg sad i kø i min bæredygtige bil (den kan da i hvert fald bære mig). Der sad jeg så, midt i den stressende og hektiske morgentrafik. Tænkte filosoferende tanker om verdens større diskussionsemner. Den foran holdende bil osede af sod og ren CO₂. Jeg mærkede den kraftige påvirkning af CO₂ i lungerne. Det var som om mine lungerne ikke ville acceptere den skadelige drivhusgas, og jeg fik et betydeligt vejrtrækningsbesvær.

Jeg mener at vi som mennesker der sidder solidt på toppen af fødekæden skal til at overveje gevaldigt om vi har viljen og modet til at sikre menneskets fremtid. Det kræver at vi også retter vores blik mod naturen. Naturen er en stor hjælp i sig selv, og en af de mest bæredygtige redskaber for mennesket. Det må være muligt at finde en løsning hvor der både er plads til mennesket og naturen på denne planet. En bæredygtig løsning.

Peter (2. S) og Ulven (1. S) <3

    

ตายมาจากข้างบน

Når jeg tænker på bæredygtighed, så tænker jeg på regnskoven. Mit første møde med ordet ”bæredygtighed” var på min rejse igennem Thailand sidste sommer. Jeg var ude på en guidet tur i junglen med far. Turens mål var at opsøge en tiger og iagttage dens adfærd. Tigeren blev i Thailand kaldt ”ตายมาจากข้างบน”, som på dansk betød ”Død fra oven”. Navnet havde den fået tildelt sig efter dens angrebsstrategi. Derfor var jeg utryg på vores færd igennem den thailandske vildmark. Efter et par timers vandren hører jeg en høj lyd i det fjerne, nærmest mekanisk. Det føltes som om lyden kom tættere og tættere på. Jeg spurgte undrende guiden hvad det var. Han besvarede rutinepræget, med en skæv accent på mit spørgsmål: ”Det er skovhuggere. De fælder skoven, så det nye projekt kan igangsættes. Det nye projekt omhandler anlæggelse af et nyt boligområde og det kræver at en stor del af junglen bliver ryddet så der er plads til de mange huse. Dette nedsætter bæredygtigheden, da en masse arter bliver truet, måske endda udryddet, og skoven vil forsvinde”. Som afslutning på disse ord ruller en enorm bulldozer forbi os, og i det sekund går det op for mig hvor omfattende et projekt det var. Det fik mig straks til at tænke på hvor truet verdens regnskove egentlig er. Hvad nu hvis der om hundrede år ikke længere eksisterede regnskov? Hvad hvis menneskeheden havde fældet og brændt de mange levesteder for tusindvis af dyr? Hvad skulle der så blive af alle dyrearterne? Ville de forgå, eller tilpasse sig i nye, fremmede miljøer? Og er det overhovedet muligt for dem? Men som jeg stod der og lod mine associationer få frit løb, blev jeg pludselig meget lille og magtesløs. Dette problem var større end mig. For hvad kan man gøre? Man hører altid om diverse indsamlinger fra hjælpeorganisationer som donerer et flercifret beløb ned til... ja til hvem? For hvor ender de mange penge henne? Hvad bruges de til? Er den usle sandhed egentlig bare at disse ”hjælpe”-organisationer selv benytter sig af summen fra landets naturelskende og samvittighedsrige borgere? Jeg donerede engang selv en plovmand til en random hjælpeorganisation som støttede Amazonasjunglen. Men har man hørt om forbedringer, nej!  Når man sætter tid af og penge til et projekt, forventer man at få et positivt resultat. Men når der aldrig er feedback eller nogen delkonklusioner på ens arbejde mister man motivation og lyst samt igangsættelse af en kritisk, voksende tankegang. Så her står man i midten af problemet, hvor skove forsvinder og dyrearter udryddes, og tænker: ”Hvad fuck kan man gøre?”

Magnus H 1.S 

Kristin 2.S

Den sorte kat på vejen - Marius og Asbjørn

Tager vi for let på klimaforandringerne? Jeg har i hvert fald gjort. Det kan godt være at jeg har tænkt lidt ekstra over at slukke lyset eller tage et lidt kortere brusebad, men når det kommer til stykket har jeg ikke kunne mærke klimaet ændre sig. Alle disse handlinger kan sammenlignes med at spytte sig selv over skulderen når en sort kat krydser vejen. Det handler om følelsen af tilfredsstillelse når man udfører en handling som efter sigende skulle hjælpe til at afværge VERDENS UNDERGANG!

Forleden kom stormen ved navn Bodil til Danmark. Alle mærkede dens ødelæggende kraft, og var tvunget til at tage stilling til hende. Jeg har været af den overbevisning at klimaforandringerne bare var noget man kom til at mærke i udlandet udenfor min generations levetid, og noget forskerne og politikerne plaprede op om for at få omtale, men nu hvor to store storme har været over Danmark, og konstant hører om rekordhøje bølger og brændende temperaturer, er klimaforandringerne blevet en realisation for mig. Da Bodil rasede over Danmark, så jeg klimaforandringerne lige for øjnene af mig, da træet i min have knækkede midt over. Her så jeg alvorligheden af klimaforandringerne. Jeg husker da jeg var mindre, hvor jeg havde set den uhyggelige TV-avis og skræmt spurgt min mor: ”Kan det også ske her hvor vi bor?”, hvor hun beroligende svarede: ”Nej lille skat, Danmark ligger et sikkert sted hvor tornadoer, flodbølger og jordskælv og alle de andre onde ting ikke kan nå hen”. Det beroligede mig dengang, og jeg har troet på det lige siden, men nu skal der gøres en forskel.

Men kan det at redde verden overhovedet være simpelt? Redder du verden ved at slukke lyset og tage et kortere brusebad? Nej selvfølgelig gør du ikke det. Kuldioxidindholdet i atmosfæren er steget drastisk siden industrialiseringen begyndte, og vores klima forandres hurtigere end nogensinde før. På grund af forbrændingen af fossile brændstoffer øges drivhuseffekten, og vores atmosfære bliver mere og mere tyk, så varmen ikke kan komme ud igen. Dette resulterer i at vores jord får sværere ved at komme af med varme og temperaturene begynder derfor at stige.

Vi bliver nødt til at reducere kuldioxid-udslippet, og det kræver langt mere end bare at spytte sig selv over skulderen, når den sorte kat er i TV-avisen. Vi bliver nødt til at gøre en indsats, for at gøre vores allesammens kære jord bliver bæredygtig.

Økonomi eller miljø?

Kære læser

Overskriften er et af de helt store spørgsmål, som verden kredser om. Meget af det træ, der bliver fældet i regnskovene, sker på en uhensigtsmæssig måde. Vi behandler skovene elendigt; så elendigt, at vi bliver nødt til at markere den slags træ, der er fældet på den optimale måde. Det vil sige, at der f.eks. mindst skal gå 30 år, før man hugger fra det samme sted. Eller at man lader grenene ligge når træet er fældet, fordi de er meget næringsrige og gode for jorden. Med andre ord, er det ekstremt, at det normale er at rydde skovene elendigt, og unormalt at behandle dem på en ordentlig måde. Hvis vi hopper til regnskoven i Ecuador, er regnskoven i alvorlig fare. Her bliver der kigget meget på spørgsmålet, om man skal prioritere økonomien frem for miljøet, når man fælder jordens livsvigtige træer. Måden man definerer en regnskov på, er at det mindst skal falde 100 mm regn om måneden og at gennemsnitstemperatuen skal være på mindst 18 grader i den koldeste måned. Regnskoven bliver fældet til fordel for landbruget, fordi jorden er så næringsrig. Men jorden holder kun to til tre sæsoner og derefter er jorden for næringsfattig til at kunne dyrke. Derfor går landbrugerne bare videre til et nyt stykke regnskov og efterlader den tidligere i brak. De sørger ikke for, at jorden kan genplante sig selv, så et brugt stykke jord, er et tabt stykke jord. Ressourcerne udnyttes simpelthen ikke optimalt nok. Jordens ressourcer er livsnødvendige, og det er netop vigtigt for tiden at vi fokuserer på at anvende alternative energikilder, da der er pres på klimaet. Men ikke kun at det skal være bæredygtigt, for mange af de bæredygtige ressourcer er der stort pres på for tiden. Jeg sad i dag og læste et par artikler i biologiundervisningen med min gruppe der omhandlede biomasse som alternativ energikilde, og vi kom hurtig i diskussion, om udvindelsen af biomasse er bæredygtigt nok. Biomasse dækker over alt slags biologisk materiale, som kan omdannes til energi. Problemet er at mange af disse råvarer kræver meget plads at dyrke på. Plads som vi netop mangler, fordi at jorden det skal dyrkes på bliver behandlet forkert. Mange dyrker i regnskovens jord, da den er meget næringsrig, og kan give bedre afgrøder. Men er det etisk korrekt at bruge jordens lunger til at forsørge menneskene og vores behov? Og kan det betale sig økonomisk? Jeg synes, at det er forkert at bruge regnskoven til at dække menneskets behov. Dels fordi, det forurener voldsomt meget, men især også fordi både plante- og dyrelivet skades. Hvorfor skal det gå ud over dyrene, bare fordi vi gerne vil kunne skrive på et papir, eller ligge i en kvalitetsliggestol, som begge laves af træ? Jeg synes som det mindste, at vi kunne sørge for at skovene blev  bygget op igen, så både plante- og dyrelivet ikke går tabt, og råvarer til alternativ energi kan dyrkes her. Men det er langt fra virkeligheden. Problemet er svært at løse, og der findes tusindevis af forskellige holdninger til det. Når vi ødelægger naturen i den grad, som vi gør, bider vi os selv i halen, da vi selv er en del af naturen. Vi kan finde utallige undskyldninger til at vedvarende energi er en dårlig idé, men i bund og grund er der vel ingen undskyldning. Der er en grund til at der er så stor fokus på det - det er nemlig nødvendigt at fokusere på både naturens, vores og de næste generationers fremtid.

Xenia og Nikolaj 

Bæredygtighed længe leve!

Der er så mange, der snakker om bæredygtighed. Jeg er ikke helt klar over, om jeg skal tage ansvar for vores fremtid på en aktiv måde eller blot se på andre, der forsøger at ændre vores nuværende verden. Jeg bliver helt forvirret over, hvor jeg skal forsøge at hjælpe, da der er så mange muligheder.

Forleden blev jeg præsenteret for hele tre forskellige punkter på en dag. 

Det startede med et foredrag af arkitekten Jan Gehl. Jan Gehl er aktiv i kampen om, at verdens befolkning skal være mere bæredygtig og tænke over miljøet. Dette er der flere eksempler på, blandt andet har han på halvt andet år forvandlet en by i Rusland fra at være fuld af en masse store biler til at være mere cykel venligt og en del af bilerne er også kommet væk fra byens gader. Et andet sted verdens befolkning skal være mere bæredygtig, er i forhold til biomasse herunder biobrændsel. Biobrændsel kan udformes på flere nytænkelige måder blandt andet i form af alger, elefantgræs og når man går fra halm til ethanol. Dette kan kobles sammen med Jan Gehls forestilling om, at byerne er bedst uden de mange store biler. Det sidste punkt jeg blev præsenteret for var regnskoven. Gennem tiden har regnskoven forandret sig meget. Der var engang, hvor træerne stod tætte og de tomme arealer var små. Efterhånden som vi mennesker i 1800-tallet fandt en fordel i, at dyrke landbrugsjord og lave møbler af godt og holdbart træ er regnskoven blevet tømt for træer. Efterspørgslen på de tropiske træer er blevet meget eftertragtet, da træer har en bedre holdbarhed, var flottere og billigere at producere end træer fra Europa. Af de disse tre punkter kan jeg bedst sætte mig ind i problemet med manglen på træer i regnskoven. Dette skyldes dog ikke kun problemet med manglen på træer, men grundet at jeg har en forkærlighed for dyrene der lever i regnskoven.I regnskoven havde de oprindeligt plads til at udfolde sig og udnytte deres evner. Men dette har vi mennesker gennem tiden været så dumme og taget fra dem..

De tre former af bæredygtighed forvirrer mig stadigvæk en del. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde og hvad jeg reelt skal udføre af arbejde. En ting er dog sikkert, jeg vil kæmpe for dyrene i regnskoven, og håber på der engang vil vokse nogle træer op i regnskoven igen.

Peace out 

- Cecilie og Line

Er det bæredygtigt?

Bæredygtighed. Bæredygtighed min røv. Jeg stod op i morges, og ved I hvad? Alting var præcis som det skulle være, solen skinnede, fuglene sang og jeg var hverken druknet eller brændt levende. Jeg gik til skole, alt var grønt og jeg så en masse træer på min vej. Hvorfor snakke om klimaforandringer når alt er fint? Alle de der klimatosser der snakker om at plante flere træer, har de aldrig kigget ud af deres vindue? Der er jo træer over det hele! Jeg så en landmand på min vej til skole, han sad og smilte i sin traktor, glad og tilfreds med det hele. Han så ikke ligefrem ud til at mangle noget, i den der 500.000 kroner miljødræber af en traktor han kørte rundt i. Han udnytter det miljø som vi andre bruger så meget energi på at beskytte, og vi bliver bare ved med at pumpe penge ind i klimabeskyttelse. Vi kunne fandme lige så godt bare give ham pengene i hånden! Mens han sidder der og pulser i hans traktor, er der folk der dårligt nok har til vejen og dagen, og det kan da godt være at folk ikke har til at leve, men hvad med blomsterne?
 Der er intet som at se en hær af biler på skolens parkeringsplads, og så på ”bæredygtighedsdag.” De burde fandme bare tage bussen de miljøsvin. Hvis det betyder nok for dem til at det skal overtage skolen en hel dag, så må de fandme også tage sig sammen og tage bussen, eller cyklen for den sags skyld, men det er sgu nok for hårdt.
Der er fandme mange måder at rede verden på: plant træer på et areal svarende til USA, byg en milliard vindmøller eller lav mere miljøvenlige biler for så derefter ikke at køre i dem. Et hav af idéer findes der, den ene dummere end den anden.

Der var især en problemstilling der sprang mig i øjnene, regnskoven, mere specifikt fældningen af regnskoven. Folk fælder kæmpe stykker af regnskoven, tager det de skal bruge og lader resten tørre ud og dø, og hvorfor ikke?
Vi har fået et kæmpe areal til rådighed, og det ville da være en skam ikke at udnytte det vi har, for at beskytte nogle få dyr, de har vel haft de samme muligheder for at udvikle sig som vi har. Man burde fandme bare fælde hele lortet, tage det vi vil have og bygge et atomkraftværk. Det er fandme bæredygtigt! Så har ham landmanden også mulighed for at få fast arbejde når jorden ikke holder længere, to fluer med et smæk! Jeg gad godt at møde en der kunne argumentere for at bevare regnskoven, en der kan bevise at de problemer vi har blandt andet kommer fra at vi fælder regnskoven, men det er der jo ingen der kan.

Vi har så tralvt med at finde på problemer at vi helt glemmer at løse dem vi allerede har, kan det virkelig passe at det er regnskoven og miljøbevarelse der skal have førsteprioritet? Er det bæredygtigt?

Anders og Rasmus.

Hvilket liv

Al den her snak om klima og miljø gør mig bekymret, eftersom jeg føler mig ganske meningsløs og afvæbnet i kampen mod den globale opvarmning. Jeg ved at der er mange ting at gøre imod dette problem, og at der er mange ting som bliver gjort, men når jeg hører om omfanget af problemet bliver jeg grebet af en følelse af håbløshed. Hverken vindmøller eller atomkraftværker ser ud til at kunne få CO2-kurven knækket, for slet ikke at tale om at vende den. Vi fælder skoven som sørger for at optage CO2’en, foruden at den sørger for, at vi kan trække vejret. Vi kører rundt i biler, som er alt for tunge og bruger alt for lidt af den energi vi fylder i dem.

   Alt dette medvirker i den globale opvarmning, og des længere tid vi venter på den banebrydende opfindelse som redder os alle sammen, des sværere bliver det at redde os når denne teknologiske superhelt ankommer.

   Jeg taler om problemer som har en stor effekt på alle mennesker på jorden, men jeg selv sidder mageligt i min lænestol foran mit flotte B&O TV, og bruger 170 watt i timen. I Sydamerika til gengæld, hvor det i forvejen er varmt nok, har menneskene nok ikke den luksus. Jeg forestiller mig at de enten fisker eller ligger søvnløse når de overhovedet skænker miljøet en tanke. Dog dømmer jeg dem ikke. De har måske en tiendedel af de muligheder jeg tager for givet, hvis ikke mindre, og alligevel pålægger vi dem en del af ansvaret for den globale opvarmning. Hvis de altså overhovedet ved den eksisterer.

   Havde jeg været fra Ecuador, er jeg usikker på hvorvidt jeg ville skænke miljøet en tanke. Jeg er bange for at jeg i højere grad ville gemme mig i et telt for vilde dyr, før jeg tænkte på noget som helst. En Sydamerikaners liv er, forestiller jeg mig, ikke så fuldt tryghed og forudsigelighed som mit eget, men i højere grad uforudsigeligt og spændende. Den mængde spænding der findes i denne livstil er dog nok for meget for en dansker som mig selv, der ærligt talt helst vil sidde i sin lænestol foran sit TV og brænde 170 watt af i timen.

   Jeg har i dag lavet en fremlæggelse på skolen om vegetabilsk elfenben, og om hvordan livet i Ecuador udfolder sig. Vi har i min klasse haft en storstilet diskussion om snyd eller uddannelse, og er ikke kommet frem til en endelig konklusion på klimaproblemet. Diskussionen gik på hvorvidt Randers Regnskov skulle have lov til at undervise børn i Ecuador, eller om et større olieselskab skulle have lov til at ødelægge naturen i området, foruden at kaste en atombombe og flyve væk i en helikopter.

Jeg tvivler i det hele taget på at der er en endelig løsning på klimaproblemet i det hele taget, men hvis vi ville løse det, kunne vi.

   Det ville blot kræve en markant ændring i vores livsstil.

Esben Sig Gjerløff og Steffen Jensen 

• Flæk regnskoven

• I dag i skolen startede vi med at få et fantastisk oplæg af Jan Gehl. Jan Gehl han er berømt arkitekt, og han beskæftiger sig med, at gøre storbyerne mere bæredygtige. Det vil han gøre ved at få bilerne ud af byerne, og erstattes af cykelstier og fodgængere. Fx i Melbourne havde han ved hjælp af hans ideer, fået folk til at gå og cykle, fordi han lavede benspænd for bilerne. Apropos biler så reducere han også CO2 udslippet, når han reducere antallet af biler i byen. Fx udleder en Hummer 500g CO2 per kilometer, i forhold til en Prius så udleder den kun 100g CO2 per kilometer. Altså er Prius 5 gange så god rent miljømæssigt i forhold til Hummeren, men CYKLEN den stikker alt den udleder næsten ingen CO2. Derimod hvis vi lavede regnskoven om til biomasse anlæg ville det være lort, fordi det ville tage 100 år, for den CO2 der bliver udledt ved afbrændingen af skoven, om at blive tjent ind igen via biomasse. I Sydamerika er der verdensstørste regnskov, den er Amazonas regnskov. Amazonas regnskov har et areal på 6,8 millioner kvadratkilometer. Derimod Danmark har et areal på 43 tusinde kvadratkilometer, Amazonas regnskov er cirka 160 gange større end lille Danmark. I regnskoven er der mange ting os mennesker godt vil have, det er mest de vestlige lande og Amerika der efterspørger de ting der findes i regnskoven. Det vi efterspørger i vesten er tømmer, eksotiske frugter, ædelmetaller og olie. Det der er værst for lokalbefolkningen er, at vi laver minedrift, der er mange olieselskaber der godt vil have fat i den olie der er under regnskoven, og derfor sker der mange konflikter med lokalbefolkningen. I Verde sumaco ned i Amazonas, var der et olieselskab der godt ville betale en landsby for at de måtte få lov til at lave nogle prøveboringer. De sagde nej til det, og de lavede i stedet for en aftale med Randers regnskov. Jeg synes det er godt at lokalbefolkningen sagde ja til Randers-regnskovs tilbud om at de bevarede naturen og dyrelivet. Jeg synes det er meget vigtigt at fx Randers-ragnskov hjælper lokalbefolkningen med at bevare naturen, ved at give dem skole og elektricitet. Hvis de havde sagde ja så kunne olieselskabet have forurenet floden, når der kommer olie i en flod bliver vandet forurenet, og så når dyrene og fiskene drikker vandet, så bliver kødet forurenet og så kan kødet ikke spises. Hvis vi så spiser det kød bliver vi syge og kan få mange forskellige sygdomme, og så giver det bagslag. Det kunne sagtens ske, hvis et olieselsakb fik lov til at lave boringer. Hvis vi begyndte at cykle mere, så skal vi bruge mindre olie, og så behøver vi ikke flække lokalbefolkningen i de udsatte lande.

  Dagens råd: ”Find jernhesten frem”