”Sid ordentligt, albuerne ned fra
bordet, gaflen i venstre hånd og kniven i modsatte” Jeg husker, at jeg mentalt
fik banket denne sætning ind i hovedet, mange år tilbage. Jeg var helt sikker
på, at mine forældre kun ønskede at gøre aftenmåltidet surt for mig, lige
indtil jeg stødte på ordet dannelse. Da fandt jeg ud af, at mine forældres
intention var noget helt andet, end jeg hidtil havde antaget. De ønskede jo
netop ikke, at gøre aftenmåltidet surt for mig, hvilket jeg var helt overbevist
om. Nej, de var såmænd blot i gang med at gøre mig til et dannet menneske, uden
jeg havde nogen anelse om det (hvor fejt,
at mine egne forældre udnytter min
viden om dannelse, eller mangel på samme, uden jeg selv var klar over det!) Kulturen
rundt om min families spisebord er b.la., at vi bruger bestik til at spise
maden med. Jeg skal da lige love for, at et land som Tanzania har en helt anden
kultur hvad angår måltider. Da jeg var i Tanzania oplevede jeg, at tanzanianerne
nemlig ikke bruger bestik, de tyr til helt andre metoder at fortære maden. De
bruger noget så primitivt som hænderne og da maden var sat på bordet, blev der
ellers skovlet ind, som havde de ikke fået mad i dagevis – ej at forglemme, at
hænderne blev skyllet (ikke renset) i en lille skål (som sandsynligt ikke var
blevet vasket med sæbe mere end et gange om ugen), som gik på rundtur til
bordets medlemmer inden fingrene blev sat i maden. (I fornemmer vel, at
hygiejnen ikke var i top og dette medførte maveproblemer, som varede ved i
mange uger. Bare rolig, maveproblemerne uddybes ikke.) Guds ske tak og lov for,
at mine forældre ikke overværede aftenmåltidet i Tanzania. For eftersom mine
forældre var så strikse med, at jeg lige akkurat havde gaflen i højre hånd og
kniven i venstre, da jeg var mindre, ville de formodentlig have fået et
hjertestop af at se afrikanerne spise med hænderne. Mine forældres første tanke
ville højst sandsynligt være ”har deres forældre da aldrig hørt om Emma Gad!?”
Det er netop etnocentrisme, som er
så finurligt. At noget som anses for rigtigt i en slags kultur, kan opfattes
som forkert i en helt anden kultur. Når man færdes sammen med mennesker fra en
anden kultur end ens egen, er det ekstremt vigtigt først at acceptere den
’anderledes’ kultur og dernæst at tage ved lære og være nysgerrig. Tænk hvis
jeg ikke havde valgt at spise med fingrene i Tanzania, men derimod havde fisket
mit plasticbestik, fra IKEA, op af tasken. Det ville ikke mindst være ekstremt
pinligt, men også en fornærmelse af den ’anderledes’ kultur. Kultur er med til
at bestemme den måde mennesker lever på og påvirke hvilke normer vi mennesker lever
efter. Kultur er altså med til at forme og danne os mennesker. Det magiske
sker, når mødet mellem to kulturer finder sted. Det magiske møde oplevede jeg,
foruden Tanzania-oplevelsen, på egen krop for knap to år siden, da jeg var i
USA. I staten Ohio opsøgte min familie og jeg bevidst ’amish people’, og holy
moly det var en fantastisk, men samtidig grænseoverskridende oplevelse. ’Amish
people’ lever efter principperne ’back to basic’, bare endnu mere ekstremt,
hvor b.la. alt elektricitet og moderne teknologi er bandlyst. De har endda
byttet bilen ud med hestevognen, hvabehar! Mændene bærer sort tøj med
tilhørende hat og kvinderne bærer kjoler og kyse. Ærlig talt, beklædningen er
bestemt ikke sexet. Hvis jeg skulle gå med kyse, skulle jeg i hvert fald
betales for det. Da vi udforskede den ’anderledes’ kultur og levemåde i Ohio staten,
kørte vi i den lånte GMC Yukon bil, som er ufattelig stor (gør dig selv den
tjeneste at google GMC Yukon, hvis du
ikke har nogen anelse om, hvor stor sådan et bæst er). Forestil dig et
fredfyldt landskap, hvor kvinderne i familierne færdes på markerne og sørger for
afgrøderne, og de eneste køretøjer inden for øjets rækkevidde er hestevogne,
som højest kører 15 km/t. Alt er nærmest sat på standby og foregår i et meget
langsomt tempo. Kulturen kunne meget vel minde om ø-kulturen på Tunø, hvor der ingen
stress og jag findes, blot flot natur og en rolig atmosfære. Nu skulle du gerne
have et billede i hovedet, som summer af harmoni og idyl. Nu kommer det
upassende. Vores store, fede, hvide GMC Yukon kommer kørende og den er i hvert
fald ikke med til, at tilføre yderligere harmoni og idyl til det ellers så
smukke landskab. Og I kan tro at ’the amish people’ kiggede noget så grusomt,
men hvad havde vi egentlig regnet med? Vi havde jo ikke ligefrem valgt den mest
diskrete bil (til min families forsvar, skal det lige siges, at bilerne i USA
generelt er store.) ’The amish people’ havde højst sandsynligt én opfattelse af
os og så os som de forkerte og dårlige mennesker, og ligeså havde vi én
opfattelse af dem – de var underlige mennesker, som havde en underlig levemåde.
Det virkede så upassende og totalt overtrumfende, at invadere deres territorium
uden nogen form for respekt. Som om det ikke var nok, skulle vi også lige have
et par billeder af alle hestevognene, som stod parkeret udenfor kirken. Hvis vi
da bare havde kendt til begrebet etnocentrisme, ville vores invasion i amish
kulturen, have virket mindre pinlig, mere respektfuld og ’the amish people’
ville sandsynligvis også være mere åbne omkring deres levemåde og kultur
overfor os, hvis vi havde udvist lidt mere respekt overfor dem. Hvis vi da bare
havde udvist en smule forståelse for deres kultur.
20 km hvorfra vi tog billeder af
hestevognene foran kirken, havde en lille souvenirshop til huse. Det var en
klassisk souvenirshop med alle mulige forskellige dimser og dutter, som folk næsten
altid lokkes til at købe, og som af en eller anden grund, altid ender med at
blive støvsamlere. Pludselig da vi står og kigger på støvsamlerne, kommer en
amish familie ind i butikken. Jeg besluttede mig for, at jeg ville have et
billede af dem (muligheden for at tage et billede af en ægte amish familie, så
tæt på, skulle jeg da ikke glippe.) Jeg bevægede mig tilstrækkeligt tæt på, med
den skjulte mobil i hånden og skyndte mig at tage et billede og lod som
om jeg havde fundet en rigtig spændende støvsamler i denne del af shoppen. Amish
familien havde ikke opdaget noget, lige indtil jeg kigger billedet på min
mobil. PINLIGT! Den ældste søster (familien består af en far, en mor og to
søstre) kigger med sine skumle øjne, direkte ind i kameraet. CHOK! Jeg er
afsløret. Sindssygt pinligt og ikke mindst utrolig respektløst. Amalie, det er
almen dannelse, at man ikke tager billeder af andre og specielt ikke skjulte
billeder, og da slet ikke, når det viser sig, at billederne ikke var skjulte. Hvor
blev min dannelse af? Dannelse er b.la. de normer og værdier indenfor en
bestemt kultur, som især bliver tillært i løbet af barndommen. Den blev til
dels inkorporeret i min barndom ved måltiderne og selvfølgelig gennem hele min
opvækst. Men hvad er gået galt siden jeg blev nødt til at tage billedet? Måske
var jeg bare for nysgerrig og glemte alt om dannelse og hvad der er rigtigt og endnu
mere vigtigt, hvad man ikke bør gøre i givne situationer. Jeg hælder mest til,
at jeg bare var for nysgerrig og at
min dannelse absolut ikke fejler noget.
Skikken i Danmark, hvad angår
måltider er, at man spiser med kniv og gaffel og dette har jeg selvfølgelig
tænkt mig at videregive, når jeg forhåbentligt engang selv får børn. Jeg skal
medvirke til, at gøre dem til dannede mennesker og dette skal b.la. foregå
rundt om spisebordet ved aftensmåltidet. Det er vigtigt, at jeg danner mine
børn til at leve i en bestemt kultur, så de passer ind og helst ikke stikker ud
eller af. De skal have forståelse for deres egen kultur, men samtidig have
ordet kulturforståelse med i bagagen. Hvis de fx besøger et andet land, hvor
aftenmåltidet bliver spist med hænderne, skal de også undgå at fiske IKEA bestikket
op ad tasken, og blot prøve at respektere den anderledes kultur og spise med
hænderne. Det er altså vigtigt, at lære dem, at skikken i Danmark er, at man
spiser med kniv og gaffel, men at det ikke er ensbetydende med, at det er det
rigtige alle andre steder i verden. Der findes mange forskellige kulture og
mange anderledes kulture, men ingen kultur er forkert og alt handler om, at se
det i forhold til konteksten.
Amalie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar