蛋糕

Start med at kakke 3 æg, og pisk dem sammen med en halv deciliter kold kaffe indtil blandingen skummer. Bland nu 250 g sukker og omtrent en teske vaniljesukker i, og pisk videre indtil dejen, ud over at være skummende, opnår en tyk konsistens. 150 g mel, tre spiseskeer kakao og en enkelt teske bagepulver blandes nu i med let hånd, efterfulgt af 125 g smeltet smør eller margarine. Dejen bages ved 170°, hvorefter man evt. kan supplere med appelsin eller hakkede mandler. Eller, for de mindre kræsne, så ku’ man os' bar' gå i Kiwi og købe en roulade. For kage er kage, og kage er godt, lige meget kagen. Smag, konsistens og kærlighedskoefficient er alle sammen kvaliteter, ja, men de bliver altså overgået af kvaliteten, nemlig kvantitet. Når det kommer til kage, den eneste sandhed i en foranderlig verden, så er ordet meget mere end ordet mundskænk, og selvom der er folk der ikke forstår det (her kunne jeg nævne den flok prokaryote rødstrømpeholdere, der vovede at fornærme mit navn (Katrine, det ville være blasfemisk at kalde det blasfemi, ikke sandt?)), så er der intet som himmelens sande gave til mennesket, der kan bringe lys over en forskumlet eftermiddag. Overvej det. Prøv at forestille Jer en solbeskinnet sommerdag, med en limonade ved hånden og en bog i skødet (eller, hvis man ikke er en”helluo librorum” som undertegnede, så en computer eller en boomblaster). Forestil Jer så den samme situation - bare med en god kage i hånden!

   Og forestil Jer så et BJERG af kage!
   Folk spørger om meningen med livet. De taler om forskellen på grådighed og kærlighed, eller ondskab og godhed. Det kommer alt sammen ud på ét. Den virkelige grund til at arbejde, kæmpe for frihed eller at være dydig osv., er at følge Jesus’ gode eksempel og immigrere til himmelen, hvor folk ikke længere behøver at slå hinanden ihjel af kagelyst. Det ultimative mål med overhovedet at forsøge at udfylde de ikke just obskøne krav til opgaven, jeg skriver (skal vi se: brug den konative effekt og vær performativ - tjek. Skriv formelt i starten og skift til uformelt senere (med dobbeltparanteser (inde i dobbeltparanteser - hvordan er den der Britney Spears-sang, nu?)) - tjek.  Vær metakommunikativ, og dobbelt metakommunikativ ved at skrive, at jeg er metakommunikativ - tjek. Forklar, at titlen er ”kage” på kinesisk - tjek. Glacursnore og start-slutning… hmm…), er selv efter sådan en parentes,  for nu at citere Scarface, først at få pengene, så magten, og så kvinderne… til at bage kage. Nu, for at flytte emnet lidt væk fra det lettere sexistiske udsagn dér, vil jeg hurtigt springe til, hvordan folk som Buddha og Ghandi bliver så seje. Ghandi er ikke pacifist af politiske årsager og Buddha mediterer ikke for at blive oplyst, de skal bare slå mave, og jeg kan godt love Jer for at Yoda stopper mange kajkager i munden ved siden af kameraet (selvom Darth Vader altså ER coolere). Til slut ville jeg så nævne Philip og hans banalt blasfemiske blogindlæg, der begge to sidder ved siden af mig i øjeblikket, men jeg kom frem til, at en person, hvis liv indeholder så lidt kage, ikke engang er værd at tænke på. Derfor vil jeg bare forsøge at binde slutningen sammen med starten ved at opfordre alle til at smage hans mors ganske udmærkede roulade (lad nu være med at misforstå den kommentar), og sige, at opskriften i starten resulterer i kagen, jeg havde med i biologi, hvis der nu var nogen der spekulerede på det.
   Hil Kagen, og alt muligt.

(n)amen

Den eneste
   Peter