"Fra den dag vi blev sat her på jorden
Så får man sgu lige den hva'? Det kan godt være du har det fedt, men du må ikke glemme, at uanset hvor godt du har det, så er der så mange utrolige fantastiske ting i denne smukke verden, som du aldrig nogensinde vil se. Det er røv, bevares, men det kan man sgu godt lige lære at leve med, men udover at der er mange ting som man simpelthen ikke kan nå at se og gøre fordi man ikke kan nå at se alle steder i verden, så er der også mange ting der hele tiden forsvinder og dør hen, her tænker jeg selvfølgelig på hvid hundelort.
Jeg er en bette knægt på en sølle 16 år, men jeg kan da huske fra dengang jeg var endnu mindre, at der var der hvide hundelorte over det hele på de kolde danske fortove og ingen vidste hvor de kom fra (men det var sgu nok fra hunde). Den hvide hundelort var et interresant væsen, den var ikke som den almindelige hundelort, for det første lugtede hvid hundelort ikke, for det andet var den ikke så smattet som den underlegne brune hundelort. Jeg er egentligt ikke så glad for hunde, jeg har altid været mere et kattemenneske, men jeg er nød til at give hunden noget respekt, for det er sgu sjældent jeg har set et dyr med en lort så elegant og tankevækkende. Men intet varer evigt og som tårer i regn (what up Blade Runner) forsvandt den hvide hundelort fra vores fortove, men den forsvandt aldrig fra vores hjerter.
Der er mange ting jeg godt kan lide at putte i munden på folk, men ord er ikke en af dem, og jeg vil derfor ikke tale på vegne af resten af danmarks hundelortsentusiaster når jeg siger dette, men jeg glemte sgu at nyde den mens den var. Sådan er vi mennesker desværre, vi glemmer at nyde ting mens vi har dem, og søger altid efter at få mere og mere. Så hvis i ligesom mig sidder på et mørkt værelse og savner jeres hvide hundelort, så trøst jer, for: "Evigt ejes kun det tabte"
Rasmus Richter.
Er alting umådeligt stort
Der er mere at se
End et menneske kan se
Mange ting som du aldrig får gjort"
Der er mere at se
End et menneske kan se
Mange ting som du aldrig får gjort"
Så får man sgu lige den hva'? Det kan godt være du har det fedt, men du må ikke glemme, at uanset hvor godt du har det, så er der så mange utrolige fantastiske ting i denne smukke verden, som du aldrig nogensinde vil se. Det er røv, bevares, men det kan man sgu godt lige lære at leve med, men udover at der er mange ting som man simpelthen ikke kan nå at se og gøre fordi man ikke kan nå at se alle steder i verden, så er der også mange ting der hele tiden forsvinder og dør hen, her tænker jeg selvfølgelig på hvid hundelort.
Jeg er en bette knægt på en sølle 16 år, men jeg kan da huske fra dengang jeg var endnu mindre, at der var der hvide hundelorte over det hele på de kolde danske fortove og ingen vidste hvor de kom fra (men det var sgu nok fra hunde). Den hvide hundelort var et interresant væsen, den var ikke som den almindelige hundelort, for det første lugtede hvid hundelort ikke, for det andet var den ikke så smattet som den underlegne brune hundelort. Jeg er egentligt ikke så glad for hunde, jeg har altid været mere et kattemenneske, men jeg er nød til at give hunden noget respekt, for det er sgu sjældent jeg har set et dyr med en lort så elegant og tankevækkende. Men intet varer evigt og som tårer i regn (what up Blade Runner) forsvandt den hvide hundelort fra vores fortove, men den forsvandt aldrig fra vores hjerter.
Der er mange ting jeg godt kan lide at putte i munden på folk, men ord er ikke en af dem, og jeg vil derfor ikke tale på vegne af resten af danmarks hundelortsentusiaster når jeg siger dette, men jeg glemte sgu at nyde den mens den var. Sådan er vi mennesker desværre, vi glemmer at nyde ting mens vi har dem, og søger altid efter at få mere og mere. Så hvis i ligesom mig sidder på et mørkt værelse og savner jeres hvide hundelort, så trøst jer, for: "Evigt ejes kun det tabte"
Rasmus Richter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar