”Hvad har du lavet i weekenden?”

… ”Nårh, ikke så meget. Været sammen med nogle venner og så har je…..”

”Sjovt du spørger! Jeg har været sammen med rigtig mange af mine venner, næsten så mange at jeg ikke havde tid (hoho), men så var jeg jo bare sammen med flere på én dag – også var jeg for resten også inde i biografen med min kæreste, som for resten er model, ellers ikke så meget, hvis ellers du skulle spørge fra nogen?!”.

   Dette er et scenarie, du sikkert har oplevet før – jeg har i hvert fald! Et spørgsmål som man faktisk (umiddelbart) skulle tro var til én selv men ak –  lige netop dér kan man nemt ryge i fælden. Spørgsmålet var bare endnu en anledning til at udtrykke sin begejstring for sig selv, og en god lejlighed til at fortælle om hvor fantastisk og populær man egentlig er. I sådan situation bliver jeg hurtigt træt og træder tilbage; ikke fysisk – men psykisk og begynder at kigge den modsatte vej og bliver lidt fjern, men selv ikke dette åbenlyse (synes jeg selv) hint sætter en prop i hullet. Selv dér fortsættes med rørende gode anekdoter fra personens eventyrligt gode liv, også når vi snart et punkt inde i mig. ”Nå… men nok om mig!” – ville jeg have sagt, men jeg ender altid bare med at  smile og sige ”ej, hvor spændende”……………..

   Om det er et tegn på den voksende fokus på individet og på sig selv, og det dalende fokus på hvad de andre har at byde på, ved jeg ikke. Om alt for mange har hørt Anders Matthesen råbe: ”Fuck holdet, det var da mig der gjorde det… MIG, MIG, MIG, MIG!”, ved jeg ’Søren-sjaskeme’ heller ikke – eller om vi alle er ramt af en epidemi af særdeles ’ukurerbar’  og yderst smittende narcissisme….. Et godt spørgsmål. Tak. Selvtak.

    Narcissisme blev faktisk først beskrevet som en egentlig sygdom. Senere brugte Sigmund Freud så (som den første) narcissismen i psykologien og i hele forståelsen af mennesket og dets evige lyst til at blive set og hørt. Freud mente, at narcissismen var en stor del af mennesket lige fra fødslen, hvilket jeg tror, uden at fornærme nogle, at jeg kan skrive under på. (her skulle der egentlig have været et linjeoverspring, men jeg erstatter det med sammenhængende skrift…)

   Mange kritikere mener, at det er en udbredt og meget generel tendens – og fx facebook er en perfekt platform for at lufte disse narcissistiske tankegange. Lige med det blotte øje kan det umiddelbart være svært at skelne imellem ”vigtig viden eller ligegyldig info” (til jer som har set Natholdet), men uden yderlig og overdreven erfaring inden for det sociale medies udfoldelse kan jeg vidst godt konkludere, at en stor del af det er ligegyldig info! Men jeg kan da godt forstå det, bevares! Der er da mange stunder med min familie, eller sågar venner, som jeg sikkert også kunne have delt med mine ’friends’, i ren ”like-hunter-stil”, men noget stopper mig… Måske synes jeg ikke selv mit liv er så vanvittigt spændende. Lægger man derimod opdateringer op dagligt, må man jo føle at ens liv er så sprængtfyldt med farve at man faktisk gør mig en tjeneste ved at lade mig være en del af det, og herfra skal der så lyde et dybfølt, TAK!

Men altså… Inden jeg kommer for godt i gang, må jeg krybe til korset og stilfærdigt meddele jer, at jeg også sommetider spørger: ”Hvad har du lavet i weekenden?”

Søren Hejgaard Elsborg