Prioritering. Kendt som gymnasieelevens vigtige bekendtskab, men som min værste fjende. Jeg har aldrig været god til at vælge ting fra, især ikke ting jeg kan lide. Om det er en lille snak over en øl med mine venner, lave nye sange i bandet eller spille en gang bold nede på plænen. Jeg tror det er det man normalt vil kalde overspringshandlinger (hvilket jeg desværre er blevet lidt af en mester til). Men en ting man også finder ud af, når man er så dygtig til det som jeg er, er at man høster hvad man sår. Hvis man ikke er forberedt, så får du ikke meget ud af timerne. Afleverer man ikke, får man endnu mere travlt. Men man kan jo ikke give andre skylden end en selv. Nogle gange tror jeg, at grunden til at jeg ikke får taget mig sammen, er fordi jeg prioriterer anderledes end jeg burde. Jeg tænker bare, den første fjerdedel af dit liv bruger du på at uddanne dig. De næste to fjerdedele bruger du på at arbejde. Den sidste fjerdedel bruger du så på at dø. Jeg overdriver nok lidt ved at skrive det, men tanken skræmmer mig bare lidt. Altså du kommer jo ikke igen og får tid til at nyde ting igen. Så hvorfor spilde det hele på at arbejde? Jeg ved da godt jeg bliver sikkert en moden korthåret familiefar med en Citroën Berlingo, men jeg synes alligevel tanken om at spilde livet, på alt muligt man ikke har lyst til, er skræmmende. Selvfølgelig skal livet ikke være en dans på roser, det ville ingen få gavn eller erfaring af.
Opskriften på livet:
Tale i mobil 2,5 år
12 år foran TV'et
Arbejde konstant i 8 år
Kysse i 2 uger
Blinke 415 millioner gange
Det er bare nogle af de facts der godt kan skræmme mig lidt. Ikke fordi jeg er hellig, og det er i nok heller ikke, men alligevel...
20 minutter til at jeg skal øve med bandet, må hellere skynde mig lidt med at skrive det her så. Men så er det jo noget lort jeg laver, skal man blive og lave det i stedet? Men har jo også koncert i morgen! Ej, jeg må nok hellere tage derover. Klassen forventer nok hellere ikke mere fra mit blogindlæg alligevel.
Det skal nok hjælpe når jeg får flyttet, så skal man stå til ansvar for ALLE sine handlinger, det bliver godt. For alle parter.
Sex, Drugs & Rock n' Roll // Stephan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar