Hvem er ikke glad for vindmøller?

Når jeg vågner om morgenen, stiger jeg ud af sengen, går ned i køkkenet, og påbegynder mine morgenritualer. Disse indebærer bl.a. en yoghurt, noget ristet brød og ikke mindst det obligatoriske den dejlige varme kop kaffe. Efter dette stiger jeg ud i min allerede opvarmede bil, og kører i skole. Aldrig har mine tanker strejfet alle de omkostninger der har været behov for, i kampen om at skaffe mig denne luksuøse levestil. For energi skal der til for at varme min kaffe, for at riste mit brød og ikke mindst holde min yoghurt kold! (Du skal slet ikke starte mig når det omhandler bilen, det er jo helt gak gak). Vi lærte i dag, at der findes diverse forskellige alternativer til brændsel, hvilket faktisk jo i sidste ende skulle kunne overtage energibehovet og forbruget. Som det blev smukt forklaret i forskellige artikler, så kan man faktisk bruge GRÆS til at lave strøm. Græs? Jeg gik godt nok og spiste græs i børnehaven, men hvad fanden, skal vi nu også bruge det til vores kraftværker? Ikke at det er dumt eller noget, for græs man sku gro alle steder, næsten. Selvfølgelig er det jo så heller ikke normalt græs, men noget der hedder ”elefantgræs”, hvilket ifølge ordet må være ret stort. Sammen i kampen med græs er der også de velkendte revolutionære, som solpanelerne og vindmøllerne - de har selvfølgelig også deres at få sagt i kampens hede. 

Som et brud på min normale dagligdag, så mødte jeg en ny fyr i dag. Han hed Svend, og kom fra Sverige. Svend var uforståeligt miljøbevidst, og havde ikke mindst en forkærlighed for små levende væsener. Denne ubetingede kærlig kom bl.a. til udtryk i hans oplader, der bestod af en hamster, i et hjul, der lavede strøm til hans mobil. Vi andre var selvfølgelig forunderet over hans ide, da det lille dyr spænede af sted, men jeg begyndte lige så stille at gøre regnskabet op:

• ·      Dyret skal holdes varmt fra det fødes, hvilket ofte ikke gøres af moderen, hvilket derfor bliver overtaget af en varmelampe (strøm)
• ·      Dyret skal fragtes til dyrehandleren, hvor det endnu en gang opbevares under en varmelampe (benz og strøm)
• ·      Herefter købes dyret af en familie, eller Svend, og fragtes hjem (benz)
• ·      Dyret skal selvfølgelig opbevares i et bur, lavet af plastik, holdes varmt og fodres. (benz, strøm og tapning af ressourcer)

Dette strider imod de fleste umiddelbare indtryk af Svend forslag til en CO₂ neutral oplader, hvilket blot kan understrege at det måske ikke er muligt at finde noget alternativ, der er fuldstændigt CO₂ neutralt. Men altså, det kan man jo ligeså godt starte med at sige til sig selv, for intet i livet er gratis, og intet er perfekt. Alt koster noget, også energi. Dette bringer os straks tilbage til det overordnede emne på dagligdagen, energibesparelse. For hvis vi ikke kan udelukke CO₂ udslip, så kan man vel mindske det? Og ja, endnu en gang overrasker han. Svend havde endnu en gang fået en vidunderlig ide. Han gamle Volve v60 kører nemlig på 85% bioethanol. Vi var alle endnu en gang henrykte over hans kunnen! Men som den flueknæpper jeg er, så måtte jeg jo nok engang gøre rengskabet op. Det kan godt være den kører på 85% bioethanol, men samtidig kører den derfor også 28% kortere, samt er bioethanol ikke konkurrence dygtigt, idet selve processen at skabe det vil kræve for meget energi og for meget plads til at det ville give mening, i hvert fald på den store skal. Selvfølgelig udleder han stadig noget CO₂ fra de 15% benzin, hvis vi skal gå helt i detaljer.

Jeg måtte, efter Svends fremvisning af ideer, køre hjem igen. Jeg sad endnu en gang i mine tanker om miljøet, om isbjørnene der er på røven, Afrika steger, stormene hærger og vintrene blive lange. Men pludseligt blev mine tanker afbrudt, fuldstændig smadret, jordet, banket, nedrevet og destrueret – Mit hus var væk. I stedet for mit hus, stod der nok verdens grimmeste og klart største vindmølle til dato. Den var så stor grim, at det halve var nok til at overgå de grimme søstre fra askepot – TIL SAMMEN! Jeg forstod intet, men blev hurtigt informeret om at mit hus måtte være en af de nødvendige omkostninger for ”Det nye CO₂ neutrale Danmark”. Hvad fuck?! Skal jeg bare forblive i uvidenhed, indtil mit hus og hjem er taget fra mig, hvorefter jeg blot kan sige ”nå.” – Hvad er verdenen nået til?

Jeg kan selvfølgelig godt se ideen med det, se ideen i, at mit hus lå på det perfekte sted for en vindmølle, og at det trods alt er dem der skal overtage fra de omnipræsente kraftværker. Dem også solceller. De skal overtage, herske og skabe ro og fred i verden. De skal redde os, og de skal ødelægge os.

Jeg overlever nok, jeg har trods alt stadig min baghave tilbage.

Ansvar for fremtiden

Jeg logger ind på Lectio. Tirsdag d. 10 december – Temadag: bæredygtighedsdag. Gud hvor er det dejligt at lektier er så små. Tænk på de stakkels 2.g’ere som har fået et helt kompendium, de skal læse. ”Første time skal alle mødes i hallen og høre et foredrag med Jan Gehl.”. Hvem i alverden er det, og bæredygtighed er det virkelig noget, jeg behøver at tage stilling til? Jeg hører tit de røde politikere og voksne i fjernsynet snakke om emnet. Men er det ikke noget langt ude i fremtiden, som os almindelige gymnasieelever slet ikke behøver at tænke på?

Dagen startede med det omtalte foredrag. Jan Gehl stod den første halve time og fortalte om alle hans bøger, og hvor mange sprog de var blevet oversat til. Kom nu til sagen!

Da han så endelig kom videre, var biler bandlyst og der skulle kun være fodgængere og cykelister i midtbyen. Hans argumenter og agiteren var overbevisende, især for en uvidende gymnasieelev.

Jan Gehl er uddannet arkitekt og Professor Emeritus i urbant design ved Arkitektskolen i København. Han har skrevet mange bøger om byarkitektur, desuden fået adskillige internationale priser og hjulpet byer som New York med at få et bedre offentligt byrum.

Jan Gehl havde snakket i halvanden time, og den store idrætshal begyndte at røre på sig. Han kunne godt se, at han var ved, at skride ind i vores frikvarter, men alligevel prøvede han krampagtigt, i de sidste sekund, at informere os om,  at hans bøger var til salg. Hans forsøg var forgæves, hele salen var så godt som ude.

Senere på dagen havde vi, hvad der så ud til at være favoritemnerne indenfor bæredygtighed, Regnskoven og biobrændsel. Om det så var rollespil eller artikler, fik vi alle en forståelse for, hvad bæredygtighed er.

Igennem rollespillet blev vi præsenteret for nogle af de menneskesyn der er på regnskoven. Både grunde og argumenter for og imod bibeholdelsen og udnyttelsen af den. Vi fik indblik i, hvilke ressourcer verden kan benytte til biobrændsel, hvis den skal fungere bæredygtigt.

Bæredygtighed er fandeme en alvorlig sag. Det kan helt sikkert diskuteres for evigt, og mon der nogensinde bliver fundet en løsning der er god nok. Det står mig nu ganske klart, efter i dag, at det er noget, selv gymnasieelever skal have en holdning til. Det er trods alt os, der skal tage beslutningerne i fremtiden.

/Christoffer 1.s og Katrine 2.s

Bæredygtighed

Jeg sad i morges til foredrag med Jan Gehl i Egå Gymnasiums kolde hal. Bag projektorens skarbe lys stod professor Jan Gehl, og forklarede om forskellige arkitektoniske virkemidler til at skabe et bedre bymiljø. Efter at Gehl havde forklaret om alverdens forskellige ideer og teorier om arkitektur begyndte jeg så småt at undre mig videre over CO2 debatten, i takt med at søvnen forsvandt, og om Gehl havde tænkt dette omdiskuterede emne med i hans ideer, nu hvor overemnet på temadagen hed bæredygtighed. Det lød ikke just til at det var hans hovedmål med hans “værk”, men da mange af hans visioner gik på at skabe et bedre cykel og gang miljø, var det jo indirekte med til at formindske CO2 forbruget.
    Dermed lod foredraget mig tænke i retning af bæredygtighed på det mere generelle plan. I det næste modul havde vi undervisning om CO2-debatten, hvor det gjaldt om at finde bæredygtige løsninger til CO2-krisen. Vi blev sat ind i diskussionen omkring om hvilke parametre man burde skrue på for at løse klimakrisen. Den mest rationelle udvej er vel egentligt at blot spare på strømmen ved ikke at bruge den, frem for at ændre på måden vi producerer energi på? Vi bruger så lang tid på at diskutere om hvor vidt vi burde anvende atomkraftværker eller ændre på valget af energikilder i stedet for blot at droppe energispildet.

   En anden udvej er blot at feje klimakrisen ind under gulvtæppet ved den såkaldte CCS Hydrogen-metode hvor man indfanger CO2-en og gemmer den i jorden, for dermed at undlade at sende det i atmosfæren. Det virker umiddelbart som en dyr og doven holdning til problemet. Det er jo langt nemmere blot at stoppe CO2-svineriet ved det såkaldte cykelmiljø som Jan Gehl præsenterede.

   Måske er det fordi det enkelte individ ikke overvejer problemet i sin hverdag. Det virker jo langt nemmere blot at stoppe CO2-svineriet, men det tænker vi jo ikke selv over i hverdagen. Jeg overvejer da i hvert fald ikke min egen indflydelse på klimakrisen i hverdagen, hvilket jo nok det der er problemet. Selv hvis vi nu gjorde noget så virker problemet så uoverskueligt, da de store klimasyndere nok er at finde i lande som Kina og USA.

Kristian og Oscar F

Man synes de overdriver!

Man sidder og læser i illustreret videnskab at regnskoven bliver mindre og mindre for hvert minut der går. Men hvor slemt er det egentligt? Er det ikke bare overdrivelse? Det virker ærlig talt som om de overdriver det lidt, men det kan jo være fordi der ikke er nogen der gider gøre noget ved det (måske af undtagelse af de der Green Peace mennesker). Så vender vi en side og ser sådan et før/efter billeder. Så kommer man alligevel til at tænke på at det er ret meget af regnskoven der faktisk er blevet fældet. Man kommer til at tænke på om man egentlig ikke skulle donere nogen penge til de mennesker der redder regnskoven. Men så laver man alligevel et papir fly og flyver den i skralderen. Man har fået at vide at CO2en er ved at stige pga. af der ikke længere er så meget regnskov tilbage. Man synes der for mange der kigger på det som en negativ ting. Det er da klart at det er træls at isen smelter på Grønland og at Isbjørnene er i fare, men tænk på hvor godt vejr vi kan få?! Så kan vi gå rundt i shorts og T-shirt hel året rundt! Det kunne jo selvfølgelig være rart men der kommer desværre også til at være konsekvenser i det vi foretager os. Hvis vi alle fortsætter med at lade sneen og isen på polerne smelte og fælde regnskovene med den fart som vi har gang i, vil der være begrænsede ressourcer til den de næste generationer som vil få det ret svært og vil være tvunget til at finde nye metoder. Man har skam bemærket det i Danmark. Hvis man nu går en tur i skoven, så vil man måske lægge mærke til at den natur vi har, faktisk er mere menneskeskabt end man lige går og tror. Det kan nok få de fleste af os til at tænke lidt over tingene, mens man kigger ud over horisonten med mangel på løver og tigere. Men hvis man selv skal sige det. Så er man ret miljøbevidst. Man går ud med skraldet og slukker lyset når man tager i skole. Man er ret miljøbevidst! Man sætter lige sin Macbook air og tager lige en bid af sin Mac-Bacon inden man vender til den næste side. Far kommer lige ind af døren smider det nye illustreret videnskab på bordet. Man tager bladet og slår op på side 5 og ser at der står noget om atomkraftværker. Man tænker lidt over det. Hvor slemt er det egentligt? Er det ikke bare overdrivelse?

Mark 1s / Christoffer 2s

Bæredygtighedsdag

Bæredygtighed har gennem længere tid været et centralt samtaleemne. Individet i den vestlige verden har gennem de sidste årtier haft et overforbrug af energi, og det skyldes bla at den vestlige verdens befolkning har flere ressourcer end førhen. Den vestlige verden, har opnået en langt større økonomi end resten af verden, hvilket medfører, at deres produktionen og deres forbrug af energi stiger. Befolkningen er derfor blevet tvunget til at opfinde nye metoder, hvorpå man kan udlede energi, som er knap så skadeligt for miljøet. Regnskovene i Amazonas er vigtige for miljøet, da de optager store dele af den CO2, som befolkningen bruger. Det er derfor et stort problem, at mange regnskove bliver fældet. De fældede træer fra regnskovene, bliver brugt i landbrug og det gavner især de fattige i befolkningen. En måde, hvorpå man kan mindske CO2-udledningen, kunne ske ved at producere biomasse. I Danmark har vi ikke ressourcer til at producere biomasse, da det kræver meget plads i form af jord. Hvis produktionen skulle finde sted i udlandet, ville det kræve mindst lige så meget energi, at få det importeret til Danmark. Derfor er biomasse knap så hensigtmæssigt. I Danmark har mange husejere fået installeret solcelle og vi udnytter, at Danmark er omringet af vand, hvilket skaber mulighed for mange vindmøller. Forskningen har udtænkt nye metoder, som udleder meget mindre CO2 end biomasse. Det kunne fx være ved at udnytte alger og halm.

Vi selv oplevet, hvilke konsekvenser en stor mængde af CO2-udledningen har. Vi har set hvordan drivhuseffekten smelter meget is. Hvis verdenens befolkning bliver ved med, at have et stort energi forbrug, op slipper de fossile brændsler – og derfor er bæredygtighed en central faktor, for at verdenen kan fungere på længere sigt.

Vi er sikker på det er vigtigt, at gøre verdenen bæredygtig, men vi stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt individet er villig til at gøre en forskel. 

Emma 1.s og Amalie 2.s

Hvor skal jeg starte?

Bæredygtighed er et vidt begreb. Men hvad dækker det egentlig over? Handler det om at finde en anden form for energikilde? Eller handler det om at formindske CO2 udslippet. Hvis man vil ændre på CO2 udslippet er det ikke blot en ting man skal ændre på. Hvis man faktisk vil gøre noget ved CO2 udslippet er der mange ting man skal tage højde for, men man skal jo starte et sted. 

Den nemmeste og hurtigste mulighed er atomkraftværker, hvilket også vil give det bedste resultat. Atomkraft virker ved hjælp af fission. En masse energi bliver udeladt og dermed varmer nogle bassiner op, herved skabes der energi som kan anvendes til elektricitet osv. Men hvorfor gør man så ikke bare det? Det virker jo helt vildt smart. Problemet er bare at hvis der går noget galt, som der desværre lidt for ofte gør, så får det en masse konsekvenser for levevilkårene for menneske, såvel som dyr og planter.

For nogle år siden blev atomkraftværket Fukushima ramt af et jordskælv og en tsunami. Dette gjorde at det blev beskadiget og efter kort tid sprang i luften. Der var heldigvis ingen der omkom, men det har fået fatale følger for området. Jeg kan huske episoden da jeg sad sammen med mine forældre i sofaen og så ulykken indtræffe. Dette gav mig indtrykket af at et atomkraftværk er meget ustabilt, selvom der er tage en masse forholdsregler. Jeg synes det virker som en god idé, jeg er bare meget i tvivl om det er risikoen værd, men det var sørme da også uheldigt at det både blev ramt af et jordskælv og en tsunami.

Men er der ikke andre muligheder for at mindske udledningen af CO2? Et kæmpe problem lige nu er at der bliver fældet alt for mange træer i regnskoven, for at dække vores behov. Træerne optager CO2 og hjælper derfor med til at formindske CO2 udslippet. Træerne bliver brugt til mange forskellige ting, derfor bliver der fældet alt for mange. De bliver brugt til papir, tømresager mm. Man fælder også træerne for at der kan blive plads til at dyrke jorden. Dette er et problem da jorden kun bliver brugt i tre år, herefter er der ingen næring tilbage. Det giver store områder hvor der ikke kan vokse noget. Dem som dyrker jorden, kunne i stedet bruge jorden i mellem træerne hvor der vokser planter, som laver vegetabilsk elfenben. Befolkningen kan sælge elfenbenene for mange penge og der er derfor ikke brug for dyrkelse af jorden og man behøver derfor ikke at fælde så meget af jorden. 

Det er bare ikke helt nok med træerne i regnskoven, hvis man skal kunne rette op på CO2 udslippet, skal man plante et område så stort som USA med træer. Man kan også dyrke afgrøder, da de optager CO2en ligeså hurtigt som de udleder, men igen skal man bruge et område på størrelse med Indien. Det klassiske eksempel med vindmøllerne er heller ikke alt for nemt at få til at fungere, her skal man nemlig bruge et område på størrelse med Tyskland. Det er faktisk meget svære at stoppe CO2 udledningen end man lige skulle tro. Jeg er måske heller ikke den der bidrager mest med at nedbringe CO2 udslippet. Det virker meget uoverskueligt for en som mig.

Men man skal jo starte et sted. Så nu slukker jeg her.

Rasmus Just 1. S og Lasse Nielsen 2. S

Grøntsager i tanken - hjælper det?

“Slurp, slurp slurp” - så blev bilen fyldt! 30 liter oktan-blyfri 95 tanket op, nu kan skrammelkassen igen. Jeg synes sgu det er blevet dyrt efterhånden. Det må være de 5 % bioethanol dér... Det har bare at hjælpe på vores “store” klimaproblemer. Jeg må indrømme jeg synes det er liiiiiiiiidt opreklameret. Ikke nok dyrere, nu kører bilen også mindre på literen. Hjælper det egentlig overhovedet? Det kan ikke passe jeg skal bruge penge på noget, der måske ikke engang virker. Volder den her kamp for regnskoven, ja hele vores klima faktisk, ikke bare større skade end det gør godt. Kig nu på klimatopmødet som eksempel. Al den rejsen frem og tilbage - jeg mener ikke at fly og biler er specielt miljøvenlige...

Selvfølgelig er det da nødvendigt at hjælpe miljøet, men er det ikke bare en undskyldning for at pudse sin egen glorie? Nu har jeg tilfældigvis arbejdet med produktionen af biomasse, endvidere bioethanol, så nu skal i bare høre! Det er rigtigt at fossile brændstoffer skal af banen, og at jorden faktisk består af meget skov og planteliv. Men et faktum er også at vores planteliv bliver drastisk mindre, og det derfor er ligeså vigtigt at værne om det vi har tilbage. Ulempen ved produktionen af biomasse er nemlig også, at den kræver meget plantevækst, og forbrændingen af selvsamme. 

Altså jeg er da glad for, at jeg med mine 5 % bioethanol har gjort en indsats for miljøet, men har jeg nu også det, når jeg her om kort tid skal tanke op igen? 

Alle de grønneste hilsner Clara og Thomas.