Her
sidder du så, imens du læser første
linje af blogindlægget kaldet ”Institutio?”.
Hvad tænker du? Bizar titel? Mystisk indledning? Det er fjong. Gå så tilbage og
kig i første linje efter det tredje ord og dvæl ved det i fem sekunder.
For
ja, du er en meget vigtig del af
dette litterære værk, eller kladde, eller skitse. Ja, kald det hvad du vil. Det
er i hvert fald en refleksion og filosoferen over fænomenerne ”kulturforståelse
og dannelse”. Det kunne blive stort, så længe du er med på legen og idéen bag. Denne sætning fortæller at der nu
stoppes med at fremhæve ordet ”du”, hvilket betyder at du selv skal være
opmærksom på når du skal aktiveres. Dette kan ses som dovenhed eller som en
pædagogisk måde, at skrive på. Forresten betyder ”institutio” dannelse på
latin..
Du
er en del af 3.S, som er en form for institutio-boble. Når du er inde i den
bliver du et lært individ. Du finder ud af yderst brugbare ting, såsom at bøje
”at være” på latin, at guden Zeus også kaldes Jupiter og bruge flere timer på
linjetaksering i hedelandskaber. Disse er rigtig gode eksempler på viden som
kan være nyttig senere hen. Al den energi du lægger i umiddelbart ligegyldig
viden resulterer jo i du bliver dannet. Og hvis du er dannet, så er du jublende
glad, for det er vel meningen med det hele, ikke? Fem gange om ugen bruger du (alt
afhængig af om du er Rasmus R eller Niels M) omtrent en tredjedel af din dag på,
at suge viden til dig, uanset om den føles vigtig eller ej. Det er her du
lægger energien og tilbringer timerne. Energi er i hverdagssprog en betegnelse
for legemlig og åndelig kraft, og i fysikken er det evnen til, at arbejde eller
opvarme noget, en stor tak til Jeppe K (fysik lærer Jeppe K og ikke Danish Dynamite
Jeppe K som alligevel synes, at det hele kan være lige meget). Dette er under
alle omstændigheder SLET IKKE lige meget. Efter 1.g og 2.g skulle du (helst)
blive klogere. Men ikke nok med at visdommen skulle gøre sit indtog, skulle
frustrationer og større tanker og spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?”
også fylde. Jeg er sikker på at tanken har strejfet dig, kære elev i 3.S,
tanken om hvad meningen er? For hvad er meningen? Meningen med livet. Hvorfor
blev DU lige sat i verden af DIN mor og far? Hvad laver DU på Egaa Gymnasium?
Hvorfor sidder DU og bruger tid på, at læse lige netop dette blogindlæg inden
dansklektionen i morgen? Hvad skal det til for? Filosoffer siger at det er led
i en dannelsesproces. Det kan dog til tider virke nyttes- og meningsløst og
ligegyldigt. Vi hiver det lige op på et større perspektiv (her kan du passende nævne
at jeg nu går fra det konkrete til det abstrakte og tilføje at jeg er
metakommunikativ fordi jeg kommunikerer om kommunikation, og yderlige sige at
jeg er dobbelt metakommunikativ fordi jeg kommenterer på min kommunikation til
jer om kommunikation). Jorden blev skabt for 4,6 milliarder af år siden.
Teorien om hvordan jorden blev kreeret findes i tusinde versioner, alt afhængig
af om du er religiøst orienteret og tror på kreationisme eller om du er mere
videnskabeligt anlagt og hælder til teorien om det almenkendte Big Bang. Uanset
hvad, så begyndte homo sapiens arten, vore forfædre, at udvikle sig for cirka
2,5 millioner år siden. Det betyder at menneskerne udgør en 1/1769’ende del. Så
menneskets levetid er bare en lille bitte lorte prik på jordens tidslinje. Desværre kommer vi også
til at være vores egen undergang. Lige nu er vi i gang med at tage livet af kommende generationers fremtid. Derfor er der ikke lang tid tilbage
til at berette om de ”lavendelblå
blomster som strækker sig efter solens sidste stråler” og lave
allitterationer som det ”bølgende blå
hav”. Så hvad er meningen med livet? At vi skal knokle hele vores skoletid
(jeg siger ikke at ”at knokle” er en dum sag, det skal bare gøres med en mening
bag) og igen på de videregående uddannelser for at få et vanvittigt højt
karaktergennemsnit. Derefter skal vi fagspecificeres så vi kan blive topatleter
indenfor et speciale. Samfundet presser generation efter generation til at
komme til tops. Til tops, så vi kan virkeliggøre nye og mere bæredygtige og
miljøvenlige ideer. Så vi kan pumpe (kunstigt) liv og sundhed ind i vores
allerede fordømte planet. Den eneste grund til alt dette er, at forlænge jorden
og vores levetid. Vi snakker ikke om radikale ændringer i menneskets hverdag
som på mirakuløst vis forlænger levetiden med millioner af år. Nej vi snakker
om år. Om år!? Det er absurd hvad homo sapiens har udrettet og udryddet i løbet
af de sidste århundrede. Tilbage i 1860’erne blev farvefotografiet opfundet,
derefter trådløst telegraf, så flyvemaskinen, mikrobølgeovn, kulstof 14-datering,
kunstig befrugtning (Ciconia), IPhone, og listen fortsætter. Lige så
forfærdeligt det er at vi bruger ualmindeligt mange ressourcer på, at producere
materielle genstande lige så fantastisk er det at VI KAN. Menneskeheden KAN
NOGET, NOGET SEJT. Tænk at små hjerneceller har skabt alle disse vidunderlige
(til tider destruktive) opfindelser. Det er vildt. Det er fandeme noget af det
aller mest badass der findes. Wowwowowwwww jeg røg af sporet, ro på.. og så tilbage
til virkeligheden, tilbage til Egaa institutionen og institutio.
Energi
og tid er de mest centrale og banale begreber du igennem gymnasiet lærer at
mestre. Eller i hvert fald så lærer du hvilken form for struktur af disse der
fungerer og hvilke der ikke gør. Undgå stress og undgå depressioner. Vinteren
er årstidernes største rebel. Han er kendt for at suge lyset og varmen ud af
dagen, og gør sig derved skyldig i underskuddet af de uvurderligt dejlige
D-vitaminer. Og nu bliver det farligt. For får du ikke nok af ham og hans
D-vitaminer kan det føre til svækkelse af immunforsvaret, kræftsygdomme,
sukkersyge, hjerte-karsygdomme og sklerose. Inde på nettet skriver de at der er
visse grupper som skal have kosttilskud af solvitaminerne, og det er
alle dem med ekstra melaninproteiner i huden. Nemlig ”de mørke” som Hassan
Preisler næsten elegant bilder os ind også er ”de dårlige”. I skolen har
vi lært at der ikke findes nogen form for objektivitet. HaHaHa Hassan. Selveste
Hassan P som selv skriver, spiller og indgår i sine værker, fremstår som en
dannet mand, men er altså stadigvæk ikke til at stole på. Dannede mennesker er
ikke et orakelsvar. De tydeliggør bare for dig, på en subjektiv (og
manipulerende) måde, hvilke forskelle der findes i verden. Hassan snakker
generelt om de store forskelle mellem vesten og østen. Og fordi vores
kulturfilter minder en smule om Hassans er det (desværre) mere acceptabel
information for vores cerebrum og animus. Jeg kan næsten garantere, at ingen i
3.S, efter dette blog-indlæg-forløb, glemmer hvem Hassan Preisler er og hvad
hans intentioner med hans.. Hov! Du tænkte nok at jeg glemte at forklare de to
ovenstående latinske substantiver og at det ikke var særligt modtagerorienteret
bare sådan, at springe over noget så banalt. Min intention var at udløse en
aktivering hos modtageren så hin motiveres til selv at finde svar. Jeg læste
engang, at indlæringen er bedre hvis emnet interesserer en. Så hvis du ivrigt
søgte svar hos Google på cerebrum og animus fandt du nok noget der cirka var
i stil med hjerne og sjæl - korrekt. Vil du kunne huske
dette? Måske bedre hvis du selv søgte svar? I den faglige betydning omtales
dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad
man har lært.
Så
nu er det op til dig… hvad er der tilbage?
Kristin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar