Hvor skal jeg starte?

Bæredygtighed er et vidt begreb. Men hvad dækker det egentlig over? Handler det om at finde en anden form for energikilde? Eller handler det om at formindske CO2 udslippet. Hvis man vil ændre på CO2 udslippet er det ikke blot en ting man skal ændre på. Hvis man faktisk vil gøre noget ved CO2 udslippet er der mange ting man skal tage højde for, men man skal jo starte et sted. 

Den nemmeste og hurtigste mulighed er atomkraftværker, hvilket også vil give det bedste resultat. Atomkraft virker ved hjælp af fission. En masse energi bliver udeladt og dermed varmer nogle bassiner op, herved skabes der energi som kan anvendes til elektricitet osv. Men hvorfor gør man så ikke bare det? Det virker jo helt vildt smart. Problemet er bare at hvis der går noget galt, som der desværre lidt for ofte gør, så får det en masse konsekvenser for levevilkårene for menneske, såvel som dyr og planter.

For nogle år siden blev atomkraftværket Fukushima ramt af et jordskælv og en tsunami. Dette gjorde at det blev beskadiget og efter kort tid sprang i luften. Der var heldigvis ingen der omkom, men det har fået fatale følger for området. Jeg kan huske episoden da jeg sad sammen med mine forældre i sofaen og så ulykken indtræffe. Dette gav mig indtrykket af at et atomkraftværk er meget ustabilt, selvom der er tage en masse forholdsregler. Jeg synes det virker som en god idé, jeg er bare meget i tvivl om det er risikoen værd, men det var sørme da også uheldigt at det både blev ramt af et jordskælv og en tsunami.

Men er der ikke andre muligheder for at mindske udledningen af CO2? Et kæmpe problem lige nu er at der bliver fældet alt for mange træer i regnskoven, for at dække vores behov. Træerne optager CO2 og hjælper derfor med til at formindske CO2 udslippet. Træerne bliver brugt til mange forskellige ting, derfor bliver der fældet alt for mange. De bliver brugt til papir, tømresager mm. Man fælder også træerne for at der kan blive plads til at dyrke jorden. Dette er et problem da jorden kun bliver brugt i tre år, herefter er der ingen næring tilbage. Det giver store områder hvor der ikke kan vokse noget. Dem som dyrker jorden, kunne i stedet bruge jorden i mellem træerne hvor der vokser planter, som laver vegetabilsk elfenben. Befolkningen kan sælge elfenbenene for mange penge og der er derfor ikke brug for dyrkelse af jorden og man behøver derfor ikke at fælde så meget af jorden. 

Det er bare ikke helt nok med træerne i regnskoven, hvis man skal kunne rette op på CO2 udslippet, skal man plante et område så stort som USA med træer. Man kan også dyrke afgrøder, da de optager CO2en ligeså hurtigt som de udleder, men igen skal man bruge et område på størrelse med Indien. Det klassiske eksempel med vindmøllerne er heller ikke alt for nemt at få til at fungere, her skal man nemlig bruge et område på størrelse med Tyskland. Det er faktisk meget svære at stoppe CO2 udledningen end man lige skulle tro. Jeg er måske heller ikke den der bidrager mest med at nedbringe CO2 udslippet. Det virker meget uoverskueligt for en som mig.

Men man skal jo starte et sted. Så nu slukker jeg her.

Rasmus Just 1. S og Lasse Nielsen 2. S

Grøntsager i tanken - hjælper det?

“Slurp, slurp slurp” - så blev bilen fyldt! 30 liter oktan-blyfri 95 tanket op, nu kan skrammelkassen igen. Jeg synes sgu det er blevet dyrt efterhånden. Det må være de 5 % bioethanol dér... Det har bare at hjælpe på vores “store” klimaproblemer. Jeg må indrømme jeg synes det er liiiiiiiiidt opreklameret. Ikke nok dyrere, nu kører bilen også mindre på literen. Hjælper det egentlig overhovedet? Det kan ikke passe jeg skal bruge penge på noget, der måske ikke engang virker. Volder den her kamp for regnskoven, ja hele vores klima faktisk, ikke bare større skade end det gør godt. Kig nu på klimatopmødet som eksempel. Al den rejsen frem og tilbage - jeg mener ikke at fly og biler er specielt miljøvenlige...

Selvfølgelig er det da nødvendigt at hjælpe miljøet, men er det ikke bare en undskyldning for at pudse sin egen glorie? Nu har jeg tilfældigvis arbejdet med produktionen af biomasse, endvidere bioethanol, så nu skal i bare høre! Det er rigtigt at fossile brændstoffer skal af banen, og at jorden faktisk består af meget skov og planteliv. Men et faktum er også at vores planteliv bliver drastisk mindre, og det derfor er ligeså vigtigt at værne om det vi har tilbage. Ulempen ved produktionen af biomasse er nemlig også, at den kræver meget plantevækst, og forbrændingen af selvsamme. 

Altså jeg er da glad for, at jeg med mine 5 % bioethanol har gjort en indsats for miljøet, men har jeg nu også det, når jeg her om kort tid skal tanke op igen? 

Alle de grønneste hilsner Clara og Thomas.  

Hvad gør regnskoven for os?

Det er bæredygtighedsdag i dag. Vores moduler i dag har handlet om regnskoven, biomasse, reducering af CO2. Disse emner har stillet os spørgsmålet " hvad gør regnskoven for os"

Hvad gør den så egentligt for os?

Regnskoven kan give os biobrændsel f.eks. Fra Sukrose til Glukose til Ethanol, faktisk kan Ethanol bruges som brandstof til vores biler så det er jo en god ting. Træerne kan bruges til have møbler såsom, havestole, havebord, hegn, skur, bænke osv. men er det nødvendigt at fælde disse træer, når de giver os O2 og optager den CO2 som vi ud slipper dagligt.

Alle de træer vi går fælder har også en betydning for andre end os. Hvad med alle de dyr, som lever dernede? De kommer til at mangle en del føde og territorier da det er træerne som er deres levevildkår. Vi har læst et projekt som omhandler nogle leguaner som bliver omtalt som ”grøn høne”, fordi leguaner spiser mindre end kyllinger fordi de er vekselvarme dyr, de lever naturligt i regnskoven, hvilket ikke er tilfældet for kyllinger. Det vil sige mere føde til mennesket og mindre udgifter til foder. Projektet var sat i gang fordi de vil finde et nyt alternativ til at fremskaffe føde til mennesket. En anden grund til at projektet blev sat i gang var fordi at man ville stoppe fældningen af regnskovens træer, som bliver fældet af de mennesker, som er ramt af hungersnød. De bliver nød til at fælde et træ i ny og næ, for selv at kunne overleve og skaffe mad til sin familie.

Så hvis de bliver ved med at fælde regnskoven ende det med at den slet ikke eksistere mere, hvilket vil resultere i at vi mennesker får en større klimaforandring da regnskoven ikke længere kan optage CO2.

Så det regnskoven gør for os lige nu er. Den giver os O2 og den bevare det dyreliv, der findes i regnskoven. Så i stedet  for at fælde regnskoven kunne man bruge halm til at danne alkohol som kan bruges til brandstof til vores biler. Så vi synes at man skal bevare regnskoven for at sikre menneskes overlevelse.

lavet af Monica 1.S og Mathias 2.S

Miljø.. Hvad?

Når vi hører ordet miljø  ryger der en masse tanker gennem hovedet på os, en af de ting der går igen flest gange må være den globale opvarmning. Den globale opvarmning er et så stort miljø fænomen der er aktuelt for verdens befolkningen lige nu, at selv vores NG lære spurgte os om vores holdninger til den. Straks fløj vores tanker rundt med 110 km/h. Atom kraftværker, regnskov, transportmidler, vedvarende energi, naturkatastrofer osv. 

Når vi hører om thyfoner og tsunamier virker det så fjernt fra vores hverdag, men hvis CO2 udslippet fortsætter bliver det måske en virkelighed for os. For med den ekstreme stigning der er lige nu, vil temperaturene stige med ca. 1° om året. Det lyder ikke som meget og lyder faktisk helt rart da vi begge er sommer mennesker og savner varmen i det den er væk, men i realiteten gør den ene grad en meget stor forskel, da det medfører en stor række ændringer i vores klima som påvirker hele verdens leve måde i dag fx smelter indlandsisen hvilket gør at vandstanden stiger, og der bliver mindre jordoverflade.  På den anden side overdriver vi også tit, fx undr stormen Bodil, hvor alle frygtede den store og vilde storm, som faktisk ikke var en så stor og vild storm, nærmere en kraftig kold vind. Vi gør tingene til mere end hvad de er. Dette gør at vi frygter det værste og dermed oplever det mildere end som medierne dækker og fremstiller det. 

Maria 13s Franela 12s

Er det for meget at be' om en god morgen?

Jamen er det, det? Det virker det ihvertfald som om i den seneste tid. Hos undertegnede starter morgenen ikke på samme måde hver gang. Hver aften, før jeg går i seng, bliver iPhonen altid sat til at skulle ringe kl. 7.00 og 7.10. Først med en omgang Tina Dico, som en hurtig opvarmer til den uendelige irreterende sekvens med Blues. I skulle prøve det. Det virker altid som en kickstarter! 

         I disse ti minutter overvejer jeg altid, hvordan min morgen skal se ud. "Hvad for noget morgenmad skal jeg ta'? Har jeg lyst til at flotte mig i fedt tøj, eller bliver det joggingbukserne og den lidt for store t-shirt? Skal jeg ikke lave en delikat sandwich med chorizo-pølse og bacon, eller bliver det en lækker salat, fyldt med feta ost og ravioli-pasta? Kan jeg ikke nå at drikke en varm kop kaffe, og hvordan skal håret egentlig se ud?" 

          Mens jeg sidder og skriver dette blogindlæg, begynder jeg faktisk helt at glæde mig til i morgen! Men det er jo lige præcis det, der er problemet... Efter de ti minutter, efter at vækkeuret ringer for anden gang, bliver jeg så irriteret, at jeg bliver ved med at sove i protest. Jeg står op et kvarter senere for at spise en kedelig omgang havregryn. De dovne joggingbukser bliver fundet frem. Den lækre sandwich bliver i stedet til en kedelig rugbrødsmad med leverpostej, og jeg når at tage tre slurke af kaffen før jeg skal ud til bussen med uglet hår... Det er måske sådan at gymnasieårene fungerer. På kort tid har man sat sig uendeligt mange ting for. Mange ting som først virker overskuelige, men, ja, som man senere finder umulige at fuldføre. DET GIR' MIG STRESS!!! Arrh selv mens jeg skal skrive der her blogindlæg, er der ting som hiver i mig. En ting, to ting, tre ting - DER ER SÅ MANGE TING!? Okay ro på Thomas... Én ting ad gangen, ellers koger du over. Jeg begynder at tro, at jeg spiser stress til morgenmad... Men er det egentlig også så slemt at være stresset? Vi får hele tiden af vide, at stress fører til depression. Vi skal tage det med ro, ellers kammer vi over. Men kan der findes god stress? 

          Ved psykisk eller fysisk stress begynder hjernen at pumpe adrenalin ind i kroppen. Adrenalin medfører, at hjertet begynder at banke hurtige, blodtrykket forhøjes, og man oplever, at sanserne skærpes. Med andre ord, man er klar til rock og rul! Nu tænker i sikkert, at hvad har det med os gymnasieelever at gøre - vi bungyjumper jo ikke til hverdag? Men adrenalin kan også blive kickstartet af eksempelvis en dansk aflevering(blogindlæg) som skal gøres færdig på begrænset tid. Ja Thomas Lynge Sørensens hjerte løber som ti vilde heste over at skulle formulere sig i middelregion. At skrive perfomativt, men også informativt. Skal jeg også være metakommunikativ? Jeg tror måske bare jeg skal flette en sammenhængende slutning ind nu.

          Måske skal jeg bare være tilfredse med mine stressede morgener. Altså tre slurke af en god kaffe er da bedre end ingen, ikk'? Så må det at foretage sig mange ting da også være bedre end at foretage sig ingenting. Folk siger til mig: "Thomas husk at nyde livet, du har ikke travlt" - Det får mig til at spørge mig selv: "Må jeg måske ikke have travlt med at nyde det?"

Thomas over and out! 

”Hvad har du lavet i weekenden?”

… ”Nårh, ikke så meget. Været sammen med nogle venner og så har je…..”

”Sjovt du spørger! Jeg har været sammen med rigtig mange af mine venner, næsten så mange at jeg ikke havde tid (hoho), men så var jeg jo bare sammen med flere på én dag – også var jeg for resten også inde i biografen med min kæreste, som for resten er model, ellers ikke så meget, hvis ellers du skulle spørge fra nogen?!”.

   Dette er et scenarie, du sikkert har oplevet før – jeg har i hvert fald! Et spørgsmål som man faktisk (umiddelbart) skulle tro var til én selv men ak –  lige netop dér kan man nemt ryge i fælden. Spørgsmålet var bare endnu en anledning til at udtrykke sin begejstring for sig selv, og en god lejlighed til at fortælle om hvor fantastisk og populær man egentlig er. I sådan situation bliver jeg hurtigt træt og træder tilbage; ikke fysisk – men psykisk og begynder at kigge den modsatte vej og bliver lidt fjern, men selv ikke dette åbenlyse (synes jeg selv) hint sætter en prop i hullet. Selv dér fortsættes med rørende gode anekdoter fra personens eventyrligt gode liv, også når vi snart et punkt inde i mig. ”Nå… men nok om mig!” – ville jeg have sagt, men jeg ender altid bare med at  smile og sige ”ej, hvor spændende”……………..

   Om det er et tegn på den voksende fokus på individet og på sig selv, og det dalende fokus på hvad de andre har at byde på, ved jeg ikke. Om alt for mange har hørt Anders Matthesen råbe: ”Fuck holdet, det var da mig der gjorde det… MIG, MIG, MIG, MIG!”, ved jeg ’Søren-sjaskeme’ heller ikke – eller om vi alle er ramt af en epidemi af særdeles ’ukurerbar’  og yderst smittende narcissisme….. Et godt spørgsmål. Tak. Selvtak.

    Narcissisme blev faktisk først beskrevet som en egentlig sygdom. Senere brugte Sigmund Freud så (som den første) narcissismen i psykologien og i hele forståelsen af mennesket og dets evige lyst til at blive set og hørt. Freud mente, at narcissismen var en stor del af mennesket lige fra fødslen, hvilket jeg tror, uden at fornærme nogle, at jeg kan skrive under på. (her skulle der egentlig have været et linjeoverspring, men jeg erstatter det med sammenhængende skrift…)

   Mange kritikere mener, at det er en udbredt og meget generel tendens – og fx facebook er en perfekt platform for at lufte disse narcissistiske tankegange. Lige med det blotte øje kan det umiddelbart være svært at skelne imellem ”vigtig viden eller ligegyldig info” (til jer som har set Natholdet), men uden yderlig og overdreven erfaring inden for det sociale medies udfoldelse kan jeg vidst godt konkludere, at en stor del af det er ligegyldig info! Men jeg kan da godt forstå det, bevares! Der er da mange stunder med min familie, eller sågar venner, som jeg sikkert også kunne have delt med mine ’friends’, i ren ”like-hunter-stil”, men noget stopper mig… Måske synes jeg ikke selv mit liv er så vanvittigt spændende. Lægger man derimod opdateringer op dagligt, må man jo føle at ens liv er så sprængtfyldt med farve at man faktisk gør mig en tjeneste ved at lade mig være en del af det, og herfra skal der så lyde et dybfølt, TAK!

Men altså… Inden jeg kommer for godt i gang, må jeg krybe til korset og stilfærdigt meddele jer, at jeg også sommetider spørger: ”Hvad har du lavet i weekenden?”

Søren Hejgaard Elsborg

Øl eller grammatik?

Prioritering. Kendt som gymnasieelevens vigtige bekendtskab, men som min værste fjende. Jeg har aldrig været god til at vælge ting fra, især ikke ting jeg kan lide. Om det er en lille snak over en øl med mine venner, lave nye sange i bandet eller spille en gang bold nede på plænen. Jeg tror det er det man normalt vil kalde overspringshandlinger (hvilket jeg desværre er blevet lidt af en mester til). Men en ting man også finder ud af, når man er så dygtig til det som jeg er,  er at man høster hvad man sår. Hvis man ikke er forberedt, så får du ikke meget ud af timerne. Afleverer man ikke, får man endnu mere travlt. Men man kan jo ikke give andre skylden end en selv. Nogle gange tror jeg, at grunden til at jeg ikke får taget mig sammen, er fordi jeg prioriterer anderledes end jeg burde. Jeg tænker bare, den første fjerdedel af dit liv bruger du på at uddanne dig. De næste to fjerdedele bruger du på at arbejde. Den sidste fjerdedel bruger du så på at dø. Jeg overdriver nok lidt ved at skrive det, men tanken skræmmer mig bare lidt. Altså du kommer jo ikke igen og får tid til at nyde ting igen. Så hvorfor spilde det hele på at arbejde? Jeg ved da godt jeg bliver sikkert en moden korthåret familiefar med en Citroën Berlingo, men jeg synes alligevel tanken om at spilde livet, på alt muligt man ikke har lyst til, er skræmmende. Selvfølgelig skal livet ikke være en dans på roser, det ville ingen få gavn eller erfaring af.

Opskriften på livet:
Tale i mobil 2,5 år
12 år foran TV'et
Arbejde konstant i 8 år
Kysse i 2 uger
Blinke 415 millioner gange

Det er bare nogle af de facts der godt kan skræmme mig lidt. Ikke fordi jeg er hellig, og det er i nok heller ikke, men alligevel...

20 minutter til at jeg skal øve med bandet, må hellere skynde mig lidt med at skrive det her så. Men så er det jo noget lort jeg laver, skal man blive og lave det i stedet? Men har jo også koncert i morgen! Ej, jeg må nok hellere tage derover. Klassen forventer nok hellere ikke mere fra mit blogindlæg alligevel.

Det skal nok hjælpe når jeg får flyttet, så skal man stå til ansvar for ALLE sine handlinger, det bliver godt. For alle parter.

Sex, Drugs & Rock n' Roll                                                                           // Stephan