Bæredygtighed længe leve!

Der er så mange, der snakker om bæredygtighed. Jeg er ikke helt klar over, om jeg skal tage ansvar for vores fremtid på en aktiv måde eller blot se på andre, der forsøger at ændre vores nuværende verden. Jeg bliver helt forvirret over, hvor jeg skal forsøge at hjælpe, da der er så mange muligheder.

Forleden blev jeg præsenteret for hele tre forskellige punkter på en dag. 

Det startede med et foredrag af arkitekten Jan Gehl. Jan Gehl er aktiv i kampen om, at verdens befolkning skal være mere bæredygtig og tænke over miljøet. Dette er der flere eksempler på, blandt andet har han på halvt andet år forvandlet en by i Rusland fra at være fuld af en masse store biler til at være mere cykel venligt og en del af bilerne er også kommet væk fra byens gader. Et andet sted verdens befolkning skal være mere bæredygtig, er i forhold til biomasse herunder biobrændsel. Biobrændsel kan udformes på flere nytænkelige måder blandt andet i form af alger, elefantgræs og når man går fra halm til ethanol. Dette kan kobles sammen med Jan Gehls forestilling om, at byerne er bedst uden de mange store biler. Det sidste punkt jeg blev præsenteret for var regnskoven. Gennem tiden har regnskoven forandret sig meget. Der var engang, hvor træerne stod tætte og de tomme arealer var små. Efterhånden som vi mennesker i 1800-tallet fandt en fordel i, at dyrke landbrugsjord og lave møbler af godt og holdbart træ er regnskoven blevet tømt for træer. Efterspørgslen på de tropiske træer er blevet meget eftertragtet, da træer har en bedre holdbarhed, var flottere og billigere at producere end træer fra Europa. Af de disse tre punkter kan jeg bedst sætte mig ind i problemet med manglen på træer i regnskoven. Dette skyldes dog ikke kun problemet med manglen på træer, men grundet at jeg har en forkærlighed for dyrene der lever i regnskoven.I regnskoven havde de oprindeligt plads til at udfolde sig og udnytte deres evner. Men dette har vi mennesker gennem tiden været så dumme og taget fra dem..

De tre former af bæredygtighed forvirrer mig stadigvæk en del. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde og hvad jeg reelt skal udføre af arbejde. En ting er dog sikkert, jeg vil kæmpe for dyrene i regnskoven, og håber på der engang vil vokse nogle træer op i regnskoven igen.

Peace out 

- Cecilie og Line

Er det bæredygtigt?

Bæredygtighed. Bæredygtighed min røv. Jeg stod op i morges, og ved I hvad? Alting var præcis som det skulle være, solen skinnede, fuglene sang og jeg var hverken druknet eller brændt levende. Jeg gik til skole, alt var grønt og jeg så en masse træer på min vej. Hvorfor snakke om klimaforandringer når alt er fint? Alle de der klimatosser der snakker om at plante flere træer, har de aldrig kigget ud af deres vindue? Der er jo træer over det hele! Jeg så en landmand på min vej til skole, han sad og smilte i sin traktor, glad og tilfreds med det hele. Han så ikke ligefrem ud til at mangle noget, i den der 500.000 kroner miljødræber af en traktor han kørte rundt i. Han udnytter det miljø som vi andre bruger så meget energi på at beskytte, og vi bliver bare ved med at pumpe penge ind i klimabeskyttelse. Vi kunne fandme lige så godt bare give ham pengene i hånden! Mens han sidder der og pulser i hans traktor, er der folk der dårligt nok har til vejen og dagen, og det kan da godt være at folk ikke har til at leve, men hvad med blomsterne?
 Der er intet som at se en hær af biler på skolens parkeringsplads, og så på ”bæredygtighedsdag.” De burde fandme bare tage bussen de miljøsvin. Hvis det betyder nok for dem til at det skal overtage skolen en hel dag, så må de fandme også tage sig sammen og tage bussen, eller cyklen for den sags skyld, men det er sgu nok for hårdt.
Der er fandme mange måder at rede verden på: plant træer på et areal svarende til USA, byg en milliard vindmøller eller lav mere miljøvenlige biler for så derefter ikke at køre i dem. Et hav af idéer findes der, den ene dummere end den anden.

Der var især en problemstilling der sprang mig i øjnene, regnskoven, mere specifikt fældningen af regnskoven. Folk fælder kæmpe stykker af regnskoven, tager det de skal bruge og lader resten tørre ud og dø, og hvorfor ikke?
Vi har fået et kæmpe areal til rådighed, og det ville da være en skam ikke at udnytte det vi har, for at beskytte nogle få dyr, de har vel haft de samme muligheder for at udvikle sig som vi har. Man burde fandme bare fælde hele lortet, tage det vi vil have og bygge et atomkraftværk. Det er fandme bæredygtigt! Så har ham landmanden også mulighed for at få fast arbejde når jorden ikke holder længere, to fluer med et smæk! Jeg gad godt at møde en der kunne argumentere for at bevare regnskoven, en der kan bevise at de problemer vi har blandt andet kommer fra at vi fælder regnskoven, men det er der jo ingen der kan.

Vi har så tralvt med at finde på problemer at vi helt glemmer at løse dem vi allerede har, kan det virkelig passe at det er regnskoven og miljøbevarelse der skal have førsteprioritet? Er det bæredygtigt?

Anders og Rasmus.

Hvilket liv

Al den her snak om klima og miljø gør mig bekymret, eftersom jeg føler mig ganske meningsløs og afvæbnet i kampen mod den globale opvarmning. Jeg ved at der er mange ting at gøre imod dette problem, og at der er mange ting som bliver gjort, men når jeg hører om omfanget af problemet bliver jeg grebet af en følelse af håbløshed. Hverken vindmøller eller atomkraftværker ser ud til at kunne få CO2-kurven knækket, for slet ikke at tale om at vende den. Vi fælder skoven som sørger for at optage CO2’en, foruden at den sørger for, at vi kan trække vejret. Vi kører rundt i biler, som er alt for tunge og bruger alt for lidt af den energi vi fylder i dem.

   Alt dette medvirker i den globale opvarmning, og des længere tid vi venter på den banebrydende opfindelse som redder os alle sammen, des sværere bliver det at redde os når denne teknologiske superhelt ankommer.

   Jeg taler om problemer som har en stor effekt på alle mennesker på jorden, men jeg selv sidder mageligt i min lænestol foran mit flotte B&O TV, og bruger 170 watt i timen. I Sydamerika til gengæld, hvor det i forvejen er varmt nok, har menneskene nok ikke den luksus. Jeg forestiller mig at de enten fisker eller ligger søvnløse når de overhovedet skænker miljøet en tanke. Dog dømmer jeg dem ikke. De har måske en tiendedel af de muligheder jeg tager for givet, hvis ikke mindre, og alligevel pålægger vi dem en del af ansvaret for den globale opvarmning. Hvis de altså overhovedet ved den eksisterer.

   Havde jeg været fra Ecuador, er jeg usikker på hvorvidt jeg ville skænke miljøet en tanke. Jeg er bange for at jeg i højere grad ville gemme mig i et telt for vilde dyr, før jeg tænkte på noget som helst. En Sydamerikaners liv er, forestiller jeg mig, ikke så fuldt tryghed og forudsigelighed som mit eget, men i højere grad uforudsigeligt og spændende. Den mængde spænding der findes i denne livstil er dog nok for meget for en dansker som mig selv, der ærligt talt helst vil sidde i sin lænestol foran sit TV og brænde 170 watt af i timen.

   Jeg har i dag lavet en fremlæggelse på skolen om vegetabilsk elfenben, og om hvordan livet i Ecuador udfolder sig. Vi har i min klasse haft en storstilet diskussion om snyd eller uddannelse, og er ikke kommet frem til en endelig konklusion på klimaproblemet. Diskussionen gik på hvorvidt Randers Regnskov skulle have lov til at undervise børn i Ecuador, eller om et større olieselskab skulle have lov til at ødelægge naturen i området, foruden at kaste en atombombe og flyve væk i en helikopter.

Jeg tvivler i det hele taget på at der er en endelig løsning på klimaproblemet i det hele taget, men hvis vi ville løse det, kunne vi.

   Det ville blot kræve en markant ændring i vores livsstil.

Esben Sig Gjerløff og Steffen Jensen 

• Flæk regnskoven

• I dag i skolen startede vi med at få et fantastisk oplæg af Jan Gehl. Jan Gehl han er berømt arkitekt, og han beskæftiger sig med, at gøre storbyerne mere bæredygtige. Det vil han gøre ved at få bilerne ud af byerne, og erstattes af cykelstier og fodgængere. Fx i Melbourne havde han ved hjælp af hans ideer, fået folk til at gå og cykle, fordi han lavede benspænd for bilerne. Apropos biler så reducere han også CO2 udslippet, når han reducere antallet af biler i byen. Fx udleder en Hummer 500g CO2 per kilometer, i forhold til en Prius så udleder den kun 100g CO2 per kilometer. Altså er Prius 5 gange så god rent miljømæssigt i forhold til Hummeren, men CYKLEN den stikker alt den udleder næsten ingen CO2. Derimod hvis vi lavede regnskoven om til biomasse anlæg ville det være lort, fordi det ville tage 100 år, for den CO2 der bliver udledt ved afbrændingen af skoven, om at blive tjent ind igen via biomasse. I Sydamerika er der verdensstørste regnskov, den er Amazonas regnskov. Amazonas regnskov har et areal på 6,8 millioner kvadratkilometer. Derimod Danmark har et areal på 43 tusinde kvadratkilometer, Amazonas regnskov er cirka 160 gange større end lille Danmark. I regnskoven er der mange ting os mennesker godt vil have, det er mest de vestlige lande og Amerika der efterspørger de ting der findes i regnskoven. Det vi efterspørger i vesten er tømmer, eksotiske frugter, ædelmetaller og olie. Det der er værst for lokalbefolkningen er, at vi laver minedrift, der er mange olieselskaber der godt vil have fat i den olie der er under regnskoven, og derfor sker der mange konflikter med lokalbefolkningen. I Verde sumaco ned i Amazonas, var der et olieselskab der godt ville betale en landsby for at de måtte få lov til at lave nogle prøveboringer. De sagde nej til det, og de lavede i stedet for en aftale med Randers regnskov. Jeg synes det er godt at lokalbefolkningen sagde ja til Randers-regnskovs tilbud om at de bevarede naturen og dyrelivet. Jeg synes det er meget vigtigt at fx Randers-ragnskov hjælper lokalbefolkningen med at bevare naturen, ved at give dem skole og elektricitet. Hvis de havde sagde ja så kunne olieselskabet have forurenet floden, når der kommer olie i en flod bliver vandet forurenet, og så når dyrene og fiskene drikker vandet, så bliver kødet forurenet og så kan kødet ikke spises. Hvis vi så spiser det kød bliver vi syge og kan få mange forskellige sygdomme, og så giver det bagslag. Det kunne sagtens ske, hvis et olieselsakb fik lov til at lave boringer. Hvis vi begyndte at cykle mere, så skal vi bruge mindre olie, og så behøver vi ikke flække lokalbefolkningen i de udsatte lande.

  Dagens råd: ”Find jernhesten frem”

Hvem er ikke glad for vindmøller?

Når jeg vågner om morgenen, stiger jeg ud af sengen, går ned i køkkenet, og påbegynder mine morgenritualer. Disse indebærer bl.a. en yoghurt, noget ristet brød og ikke mindst det obligatoriske den dejlige varme kop kaffe. Efter dette stiger jeg ud i min allerede opvarmede bil, og kører i skole. Aldrig har mine tanker strejfet alle de omkostninger der har været behov for, i kampen om at skaffe mig denne luksuøse levestil. For energi skal der til for at varme min kaffe, for at riste mit brød og ikke mindst holde min yoghurt kold! (Du skal slet ikke starte mig når det omhandler bilen, det er jo helt gak gak). Vi lærte i dag, at der findes diverse forskellige alternativer til brændsel, hvilket faktisk jo i sidste ende skulle kunne overtage energibehovet og forbruget. Som det blev smukt forklaret i forskellige artikler, så kan man faktisk bruge GRÆS til at lave strøm. Græs? Jeg gik godt nok og spiste græs i børnehaven, men hvad fanden, skal vi nu også bruge det til vores kraftværker? Ikke at det er dumt eller noget, for græs man sku gro alle steder, næsten. Selvfølgelig er det jo så heller ikke normalt græs, men noget der hedder ”elefantgræs”, hvilket ifølge ordet må være ret stort. Sammen i kampen med græs er der også de velkendte revolutionære, som solpanelerne og vindmøllerne - de har selvfølgelig også deres at få sagt i kampens hede. 

Som et brud på min normale dagligdag, så mødte jeg en ny fyr i dag. Han hed Svend, og kom fra Sverige. Svend var uforståeligt miljøbevidst, og havde ikke mindst en forkærlighed for små levende væsener. Denne ubetingede kærlig kom bl.a. til udtryk i hans oplader, der bestod af en hamster, i et hjul, der lavede strøm til hans mobil. Vi andre var selvfølgelig forunderet over hans ide, da det lille dyr spænede af sted, men jeg begyndte lige så stille at gøre regnskabet op:

• ·      Dyret skal holdes varmt fra det fødes, hvilket ofte ikke gøres af moderen, hvilket derfor bliver overtaget af en varmelampe (strøm)
• ·      Dyret skal fragtes til dyrehandleren, hvor det endnu en gang opbevares under en varmelampe (benz og strøm)
• ·      Herefter købes dyret af en familie, eller Svend, og fragtes hjem (benz)
• ·      Dyret skal selvfølgelig opbevares i et bur, lavet af plastik, holdes varmt og fodres. (benz, strøm og tapning af ressourcer)

Dette strider imod de fleste umiddelbare indtryk af Svend forslag til en CO₂ neutral oplader, hvilket blot kan understrege at det måske ikke er muligt at finde noget alternativ, der er fuldstændigt CO₂ neutralt. Men altså, det kan man jo ligeså godt starte med at sige til sig selv, for intet i livet er gratis, og intet er perfekt. Alt koster noget, også energi. Dette bringer os straks tilbage til det overordnede emne på dagligdagen, energibesparelse. For hvis vi ikke kan udelukke CO₂ udslip, så kan man vel mindske det? Og ja, endnu en gang overrasker han. Svend havde endnu en gang fået en vidunderlig ide. Han gamle Volve v60 kører nemlig på 85% bioethanol. Vi var alle endnu en gang henrykte over hans kunnen! Men som den flueknæpper jeg er, så måtte jeg jo nok engang gøre rengskabet op. Det kan godt være den kører på 85% bioethanol, men samtidig kører den derfor også 28% kortere, samt er bioethanol ikke konkurrence dygtigt, idet selve processen at skabe det vil kræve for meget energi og for meget plads til at det ville give mening, i hvert fald på den store skal. Selvfølgelig udleder han stadig noget CO₂ fra de 15% benzin, hvis vi skal gå helt i detaljer.

Jeg måtte, efter Svends fremvisning af ideer, køre hjem igen. Jeg sad endnu en gang i mine tanker om miljøet, om isbjørnene der er på røven, Afrika steger, stormene hærger og vintrene blive lange. Men pludseligt blev mine tanker afbrudt, fuldstændig smadret, jordet, banket, nedrevet og destrueret – Mit hus var væk. I stedet for mit hus, stod der nok verdens grimmeste og klart største vindmølle til dato. Den var så stor grim, at det halve var nok til at overgå de grimme søstre fra askepot – TIL SAMMEN! Jeg forstod intet, men blev hurtigt informeret om at mit hus måtte være en af de nødvendige omkostninger for ”Det nye CO₂ neutrale Danmark”. Hvad fuck?! Skal jeg bare forblive i uvidenhed, indtil mit hus og hjem er taget fra mig, hvorefter jeg blot kan sige ”nå.” – Hvad er verdenen nået til?

Jeg kan selvfølgelig godt se ideen med det, se ideen i, at mit hus lå på det perfekte sted for en vindmølle, og at det trods alt er dem der skal overtage fra de omnipræsente kraftværker. Dem også solceller. De skal overtage, herske og skabe ro og fred i verden. De skal redde os, og de skal ødelægge os.

Jeg overlever nok, jeg har trods alt stadig min baghave tilbage.

Hvem er ikke glad for vindmøller?

Når jeg vågner om morgenen, stiger jeg ud af sengen, går ned i køkkenet, og påbegynder mine morgenritualer. Disse indebærer bl.a. en yoghurt, noget ristet brød og ikke mindst det obligatoriske den dejlige varme kop kaffe. Efter dette stiger jeg ud i min allerede opvarmede bil, og kører i skole. Aldrig har mine tanker strejfet alle de omkostninger der har været behov for, i kampen om at skaffe mig denne luksuøse levestil. For energi skal der til for at varme min kaffe, for at riste mit brød og ikke mindst holde min yoghurt kold! (Du skal slet ikke starte mig når det omhandler bilen, det er jo helt gak gak). Vi lærte i dag, at der findes diverse forskellige alternativer til brændsel, hvilket faktisk jo i sidste ende skulle kunne overtage energibehovet og forbruget. Som det blev smukt forklaret i forskellige artikler, så kan man faktisk bruge GRÆS til at lave strøm. Græs? Jeg gik godt nok og spiste græs i børnehaven, men hvad fanden, skal vi nu også bruge det til vores kraftværker? Ikke at det er dumt eller noget, for græs man sku gro alle steder, næsten. Selvfølgelig er det jo så heller ikke normalt græs, men noget der hedder ”elefantgræs”, hvilket ifølge ordet må være ret stort. Sammen i kampen med græs er der også de velkendte revolutionære, som solpanelerne og vindmøllerne - de har selvfølgelig også deres at få sagt i kampens hede. 

Som et brud på min normale dagligdag, så mødte jeg en ny fyr i dag. Han hed Svend, og kom fra Sverige. Svend var uforståeligt miljøbevidst, og havde ikke mindst en forkærlighed for små levende væsener. Denne ubetingede kærlig kom bl.a. til udtryk i hans oplader, der bestod af en hamster, i et hjul, der lavede strøm til hans mobil. Vi andre var selvfølgelig forunderet over hans ide, da det lille dyr spænede af sted, men jeg begyndte lige så stille at gøre regnskabet op:

• ·      Dyret skal holdes varmt fra det fødes, hvilket ofte ikke gøres af moderen, hvilket derfor bliver overtaget af en varmelampe (strøm)
• ·      Dyret skal fragtes til dyrehandleren, hvor det endnu en gang opbevares under en varmelampe (benz og strøm)
• ·      Herefter købes dyret af en familie, eller Svend, og fragtes hjem (benz)
• ·      Dyret skal selvfølgelig opbevares i et bur, lavet af plastik, holdes varmt og fodres. (benz, strøm og tapning af ressourcer)

Dette strider imod de fleste umiddelbare indtryk af Svend forslag til en CO₂ neutral oplader, hvilket blot kan understrege at det måske ikke er muligt at finde noget alternativ, der er fuldstændigt CO₂ neutralt. Men altså, det kan man jo ligeså godt starte med at sige til sig selv, for intet i livet er gratis, og intet er perfekt. Alt koster noget, også energi. Dette bringer os straks tilbage til det overordnede emne på dagligdagen, energibesparelse. For hvis vi ikke kan udelukke CO₂ udslip, så kan man vel mindske det? Og ja, endnu en gang overrasker han. Svend havde endnu en gang fået en vidunderlig ide. Han gamle Volve v60 kører nemlig på 85% bioethanol. Vi var alle endnu en gang henrykte over hans kunnen! Men som den flueknæpper jeg er, så måtte jeg jo nok engang gøre rengskabet op. Det kan godt være den kører på 85% bioethanol, men samtidig kører den derfor også 28% kortere, samt er bioethanol ikke konkurrence dygtigt, idet selve processen at skabe det vil kræve for meget energi og for meget plads til at det ville give mening, i hvert fald på den store skal. Selvfølgelig udleder han stadig noget CO₂ fra de 15% benzin, hvis vi skal gå helt i detaljer.

Jeg måtte, efter Svends fremvisning af ideer, køre hjem igen. Jeg sad endnu en gang i mine tanker om miljøet, om isbjørnene der er på røven, Afrika steger, stormene hærger og vintrene blive lange. Men pludseligt blev mine tanker afbrudt, fuldstændig smadret, jordet, banket, nedrevet og destrueret – Mit hus var væk. I stedet for mit hus, stod der nok verdens grimmeste og klart største vindmølle til dato. Den var så stor grim, at det halve var nok til at overgå de grimme søstre fra askepot – TIL SAMMEN! Jeg forstod intet, men blev hurtigt informeret om at mit hus måtte være en af de nødvendige omkostninger for ”Det nye CO₂ neutrale Danmark”. Hvad fuck?! Skal jeg bare forblive i uvidenhed, indtil mit hus og hjem er taget fra mig, hvorefter jeg blot kan sige ”nå.” – Hvad er verdenen nået til?

Jeg kan selvfølgelig godt se ideen med det, se ideen i, at mit hus lå på det perfekte sted for en vindmølle, og at det trods alt er dem der skal overtage fra de omnipræsente kraftværker. Dem også solceller. De skal overtage, herske og skabe ro og fred i verden. De skal redde os, og de skal ødelægge os.

Jeg overlever nok, jeg har trods alt stadig min baghave tilbage.

Ansvar for fremtiden

Jeg logger ind på Lectio. Tirsdag d. 10 december – Temadag: bæredygtighedsdag. Gud hvor er det dejligt at lektier er så små. Tænk på de stakkels 2.g’ere som har fået et helt kompendium, de skal læse. ”Første time skal alle mødes i hallen og høre et foredrag med Jan Gehl.”. Hvem i alverden er det, og bæredygtighed er det virkelig noget, jeg behøver at tage stilling til? Jeg hører tit de røde politikere og voksne i fjernsynet snakke om emnet. Men er det ikke noget langt ude i fremtiden, som os almindelige gymnasieelever slet ikke behøver at tænke på?

Dagen startede med det omtalte foredrag. Jan Gehl stod den første halve time og fortalte om alle hans bøger, og hvor mange sprog de var blevet oversat til. Kom nu til sagen!

Da han så endelig kom videre, var biler bandlyst og der skulle kun være fodgængere og cykelister i midtbyen. Hans argumenter og agiteren var overbevisende, især for en uvidende gymnasieelev.

Jan Gehl er uddannet arkitekt og Professor Emeritus i urbant design ved Arkitektskolen i København. Han har skrevet mange bøger om byarkitektur, desuden fået adskillige internationale priser og hjulpet byer som New York med at få et bedre offentligt byrum.

Jan Gehl havde snakket i halvanden time, og den store idrætshal begyndte at røre på sig. Han kunne godt se, at han var ved, at skride ind i vores frikvarter, men alligevel prøvede han krampagtigt, i de sidste sekund, at informere os om,  at hans bøger var til salg. Hans forsøg var forgæves, hele salen var så godt som ude.

Senere på dagen havde vi, hvad der så ud til at være favoritemnerne indenfor bæredygtighed, Regnskoven og biobrændsel. Om det så var rollespil eller artikler, fik vi alle en forståelse for, hvad bæredygtighed er.

Igennem rollespillet blev vi præsenteret for nogle af de menneskesyn der er på regnskoven. Både grunde og argumenter for og imod bibeholdelsen og udnyttelsen af den. Vi fik indblik i, hvilke ressourcer verden kan benytte til biobrændsel, hvis den skal fungere bæredygtigt.

Bæredygtighed er fandeme en alvorlig sag. Det kan helt sikkert diskuteres for evigt, og mon der nogensinde bliver fundet en løsning der er god nok. Det står mig nu ganske klart, efter i dag, at det er noget, selv gymnasieelever skal have en holdning til. Det er trods alt os, der skal tage beslutningerne i fremtiden.

/Christoffer 1.s og Katrine 2.s