Så
er det her igen. Endnu en gang tager det forsidepladserne på diverse aviser.
Ikke nok med BT og Ekstrabladet, men
også Jyllandsposten og Politiken. ARGH! Hvorfor skal vi høre om det gang på
gang? Der må da være nyheder, der er mere spændende, tænker jeg... Det er da
klart, vi danskere bliver trætte af dem; de laver kun ballade og ødelægger
vores gode og fornuftige samfund. Og så er de selvfølgelig kriminelle hele
bundet. Nårh ja, vores samfund er som et englebarn - det lyder i hvert fald
sådan. Det er klart, at samfundet er i top, når vi danskere ser bort fra
arbejdsløshed, udnyttelse af systemet og begrænset vækst. De er her, og der
kommer flere af dem. De skaber problemerne i vores land, de udnytter vores
velfærdsstat og vores gæstfrihed. De
gør heldigvis også noget positivt for Danmark. De sørger for, at politiet altid
har noget at lave. Og det er jo dejligt, når vi danskere ikke selv kan sætte
dem i arbejde. Du er godt klar over, hvem jeg snakker om, ikke? Det er
selvfølgelig indvandrere og flygtninge - kald dem, hvad du vil (jeg holder mig
neutral her). Vi danskere er aldrig positive overfor nytilkomne fra den
mellemøstlige verden, i hvert fald ikke hvis de kommer i store mængder af
gangen. Men hvorfor er det, at vi har den indstilling? Svaret bliver svært for
mig at finde, det jeg er ved at indse.
Helt
grundlæggende handler det vel om, hvilken holdning jeg har politisk, eller skal
jeg sige ”vi”? Mon ikke jeg bare skal starte med at finde mit eget svar, det må
da være det letteste. Og dog.. Politik siger mig ikke så meget, så det kommer
der ikke meget ud af. (Alligevel er jeg sikker på, at det siger mig mere end
Clara, der, som hun selv nævner, kun læser det politik, der popper op på hendes
Facebook-startside (og mon hun nu også får læst det?)). Én gang om året sker
det dog, at jeg hører på statsministeren, nemlig d. 1. januar, når nytårstalen
holdes. Det bunder nok i, at jeg har en politisk interesseret far, der synes,
det ligefrem er hyggeligt, når hele familien sidder sammen og hører nytårstalen. I
bund og grund drejer det sig om, at han gerne vil danne os. Danne os til mennesker, der interesserer sig for det samfund, vi lever i. Vi er i en løbende proces, hvor vi
hele tiden bliver dannet, så vi passer ind i den danske kultur. Det er
tydeligt, at den danske kultur har præget mig, blandt andet når man diskuterer,
hvad det ”rigtige” menneskesyn er. Jeg vil altid være uenig med visse herrer i
Mellemøsten om, at kvinderne ikke skal have de samme rettigheder som mænd. Bortset
fra det skal jeg glædeligt byde flygtninge velkommen i Danmark ved at give dem
vores nykårede nationalret stegt flæsk med persillesovs og lære dem lidt om den
danske kultur. Men er det overhovedet noget, de er interesserede i? De kommer
vel ”kun” til Danmark på grund af krig i deres eget land. De vil vel gerne
bevare lidt af deres egen kultur og identitet. Jeg synes, det er på tide, vi
danskere åbner op for flygtninge og inddrager dem i samfundet. Det er jo let at
sige, men det kræver, at både vi danskere og flygtningene ikke ser alt fra det
etnocentriske perspektiv. Dette fik Helle Thorning med i sin nytårstale, hvor
hun faktisk snakkede om flygtninge i tre et halvt minut. I løbet af de minutter
fik hun nævnt en væsentlig ting: ”Flygtninge
skal ikke gøres til vores klienter”. Godt sagt Helle T!
Flygtninge er mennesker ligesom os selv,
det må vi ikke glemme. Vi skal selvfølgelig tage os godt af dem, men ved netop
at lave alt muligt for dem, bliver det vel lidt som om, de er vores klienter?
De store kulturelle og sproglige forskelle sætter en stopper for den gode
gerning. Forleden var jeg til fødselsdag med den ukrainske bankassistent Alla.
Hun er rejst med sin mand til Danmark, fordi han havde fået job. Man skulle tro
Alla kunne få et job i bankbranchen, men nej. Allas eneste mulighed for at få
job var ved et rengøringsfirma. Du hørte rigtigt: R-E-N-G-Ø-R-I-N-G-S-F-I-R-M-A?!
Jeg blev noget så chorkeret, da jeg hørte det. Hvordan kan det være, hun ender
som rengøringsdame efter at have haft en stilling som bankassistent i Ukraine!
Godt nok har danskere en tendens til at være negative overfor indvandrere, men
sådanne indvandrere med gode stillinger skal man da ikke sige nej til! Jo det
er lige, hvad vi gør i Danmark. Udenlandsk arbejdskraft fra mindre velstående
lande? Jo tak, hvis de tager alle de job, vi ikke selv vil have såsom sølle
rengøringsjobs. For mig virker det som om, at vi danskere ikke formår at ændre
på forforståelsen om indvandrere. Kulturforskelle er der selvfølgelig mellem
(bankverdenen i) Ukraine og Danmark, men hvorfor skriver medierne ikke om
nyheder som denne fremfor alt balladen og kriminaliteten?
Jeg behøver dog ikke rejse til hverken
Mellemøsten eller Ukraine, før jeg finder kulturforskelle. I lille Danmark kan
det opleves ved blot at rejse små 28 kilometer fra Aarhus til Tunø. Tunø har
ingen biler. Biler? De er da faldet helt af på vognen! De må leve i deres helt
egen osteklokke uden at være blevet påvirket af udefrakommendes sociale norm. Hvordan
kan de leve uden? Vi lever da ikke i det 19. århundrede længere. Åh, kom dog
videre Tunø! (Ikke noget med se udover mit eget etnocentrisk perspektiv).
Befolkningen på Tunø kan med god tilnærmelse være godt træt af mig lige nu: jeg
taler negativt om deres kultur og synes jo faktisk, den er materiel mangelfuld.
Det er aldrig rart at blive talt ned til eller blive sat i en bestemt boks. Det
er let at sætte andre i bokse, men hårdt selv at blive sat i en boks. Det
oplevede jeg selv, da Hassan Preisler gennem ”The Implicit Association Test” tydeliggjorde,
at jeg forbandt de hvide mennesker med det gode og de brune mennesker med det
dårlige. Og det passer jo slet ikke! Og dog.. Set ud fra medierne er det da
noget skidt, de går og laver, de brune (skulle jeg bare kalde dem
mellemøstlige?) mennesker. Måske det faktisk passer helt perfekt så? Men hvorfor
bliver jeg så provokeret af det? På den ene side har manden jo ret: det sker,
at man sætter personer i bokse, hvor det rent faktisk passer. Handler det
derimod om mig selv, så mener jeg i den grad ikke, at jeg skal være i en den
boks, der hedder ”racister” eller ”bange for fremmede”. Hassan skal
selvfølgelig have lov til at sige det, ligesom vi danskere sætter indvandene og
flygtningene i bokse, som folk der nasser på Danmark og kun laver ballade. Vi
har som en del af vores danske kultur en lov til at ytre os, hvilket vi skal
være glade for (så samfundet ikke kommer til at ligne det i Mellemøsten, puha!).
Jeg må tage Hassans beretning til mig, så jeg kan være med til at få gjort Danmark til et dejligt land at søge asyl i. For måske, det ikke kun er de fremmede, der skal gøre en indsats, men også ”os”, der må indse, at vi selv får malet et glorificeret billede af vores land, uden at vi alle er små englebørn. Så kære Helle, måske du skulle lade ikke bare os seere, men også din egen regerings integrationsudspil, influere af de gode pointer, du ytrer i din nytårstale Derudover må jeg følge det råd, Dronning Magrethe gav i sin nytårstale ”Hjælpe dem til at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort” (Okay, er selv blevet fan af de nytårstaler. 1-0 til min far. Han har fået dannet mig, lige som han gerne ville have). Jeg må op på hesten og vise dem, hvad Danmark har at byde på. Danmark har heldigvis rigtig meget andet end negative avisforsider. De er mennesker; vi er mennesker, og vi har jo alle det fælles mål, at vi gerne vil være lykkelige på den ene eller anden måde.
Jeg må tage Hassans beretning til mig, så jeg kan være med til at få gjort Danmark til et dejligt land at søge asyl i. For måske, det ikke kun er de fremmede, der skal gøre en indsats, men også ”os”, der må indse, at vi selv får malet et glorificeret billede af vores land, uden at vi alle er små englebørn. Så kære Helle, måske du skulle lade ikke bare os seere, men også din egen regerings integrationsudspil, influere af de gode pointer, du ytrer i din nytårstale Derudover må jeg følge det råd, Dronning Magrethe gav i sin nytårstale ”Hjælpe dem til at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort” (Okay, er selv blevet fan af de nytårstaler. 1-0 til min far. Han har fået dannet mig, lige som han gerne ville have). Jeg må op på hesten og vise dem, hvad Danmark har at byde på. Danmark har heldigvis rigtig meget andet end negative avisforsider. De er mennesker; vi er mennesker, og vi har jo alle det fælles mål, at vi gerne vil være lykkelige på den ene eller anden måde.
Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar