Har vi overhovedet brug for at være dannet idag?

Dannelse er et begreb som man forbinder med det kultiverede klasselag og har derfor altid været vigtigt i forhold til at forstå spillereglerne - især for den øvre sociale klasse. Når jeg tænker på dannelse, er det første der kommer frem i hovedet på mig i hvert fald fine damer i korsetter med gode manerer, og gentlemen med høje hatte og interesse for kunst og opera. Dannelse er for mig i hvert fald og helt uden tvivl defineret ved højkulturelle interesser i en kultiveret og anstændig levemåde. I nutidens Danmark er dannelse dog på et helt andet plan end tidligere. Når jeg går igennem gaderne i København ved vintertid, ser jeg fine, ældre mennesker med deres store pelsjakker på vej i Magasin eller Illum, og kan ikke tænke andet, end ”Nej - hvor må de være dannede”. Men! Jeg ser også purunge piger i fine, store pelsjakker med en chanel-taske svunget hen over skulderen, som er på vej ud fra Det Kongelige Teater, hvor de har set en forestilling. Så kan jeg ikke lade være med at tænke ”Er de ligeså dannede? Er det noget de gør af interesse - eller er det simpelthen bare en måde at fremstille sig selv på?” Som studerende på et alment gymnasium føler jeg (i hvert fald) et behov for at fremstå som dannet. Jeg er også dannet! Men hvordan ser andre mig? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt i vores samfund at alle andre kan se hvor dannet man er - er det bare et fortidslevn, som vi aldrig helt har sluppet?

Bare fordi at pigen på strøget har en fin pelsjakke på og jeg har en slidt læderjakke på, gør da ikke at hun er mere dannet. Jeg mener i hvert fald at det er forkert at dømme dannelse på hvilket mærke ens jakke er og hvor mange penge man har(Det kan godt være i ikke helt har tænkt over det, men det gør vi i sidste ende alle sammen). Vi fremstår nemlig mere dannede hvis vi går på museum og har en stor viden ind for kunst og andre kulturelle områder, end hvis vi bruger slang og uformelle sprogkoder. Jeg var i København for at holde jul med min familie, en lille hyggelig jul som man vil sige på godt dansk. Jeg var dog sent ude med julegaveindkøbene og var derfor nødt til at slå et smut forbi indre by for at købe de sidste. Jeg går herefter et smut forbi kongens Nytorv hvor det storslåede hotel D'Angleterre har sin beliggenhed, og ser to piger på min alder gå ud derfra. Og så tænker jeg jo selvfølgelig "HVOR MANGE PENGE HAR I LIGE BRUGT? HVORFOR KAN I VIRKE FINE OG RIGE IMENS JEG KNAP KAN BETALE MINE TANDLÆGE REGNING!?!" For jeg vil jo også gerne have så mange penge, så jeg kan gå i pelsjakker og se dannet ud. Men nej nej, sådan skulle min tilværelse ikke være i dette liv. Bedre held næste gang Franela! *Djævlen på min skulder griner hånligt*.

Rigdom har i mange tusind år været symbol på magt og indflydelse. Derfor er det klart, at der har fulgt nogle bestemte normer og regler med, da man så skulle omgås med det bedre borgerskab. Jeg har engang været til en rundvisning på Klunkehjemmet i København(Bare så alle er med, er dette en autentisk lejlighed fra klunketiden som er en del af national muset), så dannet som jeg nu er, hvor det blev fortalt, at der var bestemte og klare regelsæt for, hvad man snakkede og ikke snakkede om. Jeg fik blandt andet at vide, at gæsterne i hjemmet ikke måtte spørge grosserer Rudolph Christensen eller hans familie om noget, hvis ikke der var en samtaleindleder der omhandlede dette emne i lokalet. Man måtte f.eks. ikke spørge ind til rejser, hvis ikke der var noget i lokalet, som indikerede en rejse. Man spurgte selvfølgelig aldrig ind til sygdom eller penge, og hvis man gjorde, var man aldrig velkommen i hjemmet - eller i resten af herskabets boliger. Derfor har det i f.eks. klunketiden været en yderst vigtig del for den øvre klasse, at have dannelse og forståelse for hvad rigtigt og forkert var og i hvilke sammenhænge.

I vores moderne tid har vi selvfølgelig ikke længere disse behov. For i dagens Danmark har dannelse en helt anden betydning, vi ser nemlig på om folk er dannede ved at se på deres uddannelse og hvor meget tid de bruger på studiet. Når jeg går på café for at drikke min ugentlige kaffe med min veninde sidder der oftest en eller to unge med deres skole bøger og en computer. Dette giver mig oftest dårlig samvittighed, da jeg ved, at jeg måske godt kunne være mere effektiv med henblik på at lave mine lektier og passe min skole, men samtidig tænker jeg også, at de fremstår enormt kultiverede og dannede. Jeg kan ikke helt finde ud af, om man vælger at lave sine lektier på en café, fordi man koncentrere sig bedre i lokaler med mange mennesker og en summen af liv, eller om man gør det for at fremstille sig selv om værende mere dannet. Jeg må da indrømme, at jeg selv en enkelt gang har sat mig på en café og lavet mine lektier for at vise, at jeg også laver andet end at sidde på min røv og have fjante samtaler med pigerne. Det fungerede dog ikke for mig, da jeg hurtigt blev mere opslugt af en pæn tjener og endte med at bruge alt for mange penge på en lille times lektier.

Men at skulle fremstå som dannet hele tiden koster mange penge! Det er derfor man før i tiden kun havde muligheden for at blive dannet, hvis man havde penge nok. Nu om dage har vi tonsvis af muligheder - vi får vores uddannelse betalt af staten, og dermed er der ingen undskyldninger for ikke at lære hvad det vil sige at være dannet! Vi får alle sammen mulighederne - så det er bare med at springe på. Vi kan gå på museer med studierabat og man kan leje klassiske store musiske og litterære værker på biblioteker over hele landet - men vi vil ikke kun være dannede. Det har ingen interesse for det almene menneske i dagens Danmark at være dannet, og hvad i alverden skal man overhovedet bruge det til? Man kan bruge det til at skabe dybere indhold i vores eget liv, eller man kan bruge det til at give os selv et frirum i vores travle hverdag. Men det giver os ingenting, vi kan bruge til noget. Det er ikke lukrativt at være dannet, men man gør alligevel en kæmpe indsats for at blive dannet - og mest af alt for at fremstå sådan for alle andre. Men hvad får man så ud af det? Vi er så egocentrede i dag, og det eneste vi ønsker er at fremstå som rige, magtfulde og vigtige. Derfor gør man alt for at andre tror, at det er sådan man er. For så får man følgere på Instagram og likes på Facebook, man får misundelige blikke sendt fra folk, når man kommer gående ned ad Strøget med sin fine og store pelsjakke, en dyr Caffe Latte i den ene hånd og en chanel-taske i den anden - på vej fra en forestilling i Det Kongelige Teater og videre til en fernisering på Statens Museum for Kunst. Men ingen ser, at der står -1.000.000 kr. på kontoen, og man har blanket sig selv fuldstændig af med dyre vaner og i øvrigt er nødt til at få hjælp fra en psykolog for at blive ved med at skjule det lorteliv man har indenunder al luksussen og livet i sus og dus.

FraFuckingNella