onsdag den 14. januar 2015

Fuuuck Jeg skal skrive blogindlæg og jeg er fucking ordblind (så bær over med hvis der undervejs er nogle stavefejl og kludrede sætninger og måske virker min komma tast ikke så godt) og så vil min lærer have mig til at skrive 2,5 sider OMFG!. Hva helvede gør jeg.
Okay Skribent ro på. Træk vejret dybt og pust ud.
Jeg ved jeg skal inddrage Tunø og ham der vi var inde og se i teateret, ham negeren, Hassan! Det var det han hed. Jamen Tunø var jo på ingen måde spændende, der er kun kørertøjer som Victor vil brække sig over at kører i, fordi de max kan kører 15 kilometer i timen. Jeg tror det mest spændende der skete var at der forsvandt en tennisbold på marken bag vores læres baghave. Ham der Hassan var der heller ikke meget sjovt ved, jo han sagde vi alle var racister og det første folk gjorde da vi kom ud var at sige ”han er en dum mand, fordi han siger at jeg er RACIST, og det er jeg i hvert fald ikke!”. Jeg tænker bare han har ret jeg er RACIST og sådan er det bare. Der var den! Jeg skriver om RACISME. sådan så kører vi.


                                          Sort Humor

Jeg holder med DF, nu ved jeg godt alle kommer farende og råber mig ind i ansigtet ” ER DU RACIST!!!!” hvortil jeg kun har et svar ” nej det er jeg ikke, jeg er delvidst-racist”. Når jeg siger det kigger folk meget mærkeligt på mig, de forstår det ikke helt hvilket jeg godt kan forstå, for jeg troede selv jeg var racist, hadede alle perkere, arhhhh det var måske lige hårdt nok. Jeg hadede alle SORTE de skulle bare skubbe af helvede til og de skulle bare ud af det land som jeg bor i. Jeg var bare så ”sej” den gang fordi jeg turde sige at ”jeg hader sorte”, men jeg var jo en kæmpe idiot, for hvem skulle så lave min Shawama, ej sorry igen, for det var slet ikke det jeg var, jeg har fundet ud af at jeg ikke vil have at alle de flygtninge som der har brugt mange dage til at komme til Danmark møder en eller anden stoder ved grænsen som siger ” når du er nok fra et eller andet hulabula land så kan du fandme godt fucke hjem igen”. Jeg synes at de er velkomne i Danmark, men de skal for helvede bare følge de regler vi har i dette her land, jeg er ligeglad med om de har en eller anden regel med at hvis en muslimsk kvinde boller med en hvid mand som ikke muslim så skal hun DØ. Det kan da godt være at de ikke har samme religion, det kan muslimerne måske leve med, men at hun har en anden Farve så skal hun DØ. Nu ved jeg godt at jeg overdriver lidt, men det er sku da næsten sådan det er, muslimer og andre kulture (nu er jeg især efter muslimer fordi det er dem som jeg har det største had til) kommer til Danmark og tror at de ejer det her land, det her land som jeg kalder mit hjem. Jeg har fandme tænkt mig at beskytte mit land for en hver pris, og det jeg kan se lige nu er at vores love omkring flygtninge skal laves om. Men lige til noget andet, i dag var jeg nede i det der kongrescenter hvor man skulle høre de der oplæg…. Og på vej ned igennem den store gang så jeg to smukke træer i den ene side de var så flotte, men så kom jeg til at kigge lidt længere ned end trækronerne og der sad 4 sorte kvinder, det første jeg tænkte var så føler de sig sgu nok hjemme. Og jeg er ked af at sige det, men det er sådan jeg tænker når jeg ser sådan noget.
Jeg ser rigtig meget Animal planet, ja jeg ved godt jeg springer lidt i det, men jeg elsker det program man for lov at se alle dyrende og nogle gange bliver der vist nogle aber, ja de viser også nogle gange de aber som befinder sig i træerne, men der sidder kvinderne altså og snakker (et eller andet sprog som ingen end dem selv kan forstå) og de hygger sig og det var også det jeg så i dag, de 4 piger sad og hyggede sig det var lidt sødt, men jeg ville ønske jeg kunne forstå hvad de sagde. Godt ord igen jeg hader ikke sorte mennesker, min fætter har en anden hud farve end mig selv, han er sort og jeg holder rigtig meget af ham, men bare fordi jeg holder med DF synes jeg ikke han skal ud af landet, ja som sagt tidligere holder jeg med DF og jeg er kun glad for at partiet er gået fremad, men jeg er langt fra enige med alle deres holder omkring deres udlændinge politik, jeg synes der er mange fejl i og mange ting de burde lave om, men derfor holder jeg stadigvæk fast i jeg holder med DF.
Det er derfor jeg kalder mig selv delvidst-racist, fordi (og nu kommer min definition på det) alle udlændinge er velkommen i Danmark, men de skal følge de regler der er stillet foran dem, de skal ikke komme og ændre på vores land og tro at gud har givet dem Danmark bare fordi de ikke fik Palæstina den gang (til dem der ikke ved hvad Palæstina er, så er det, det nuværende Israel). Det vigtigste er at de skal fandme ikke bare side på deres flade røv og nasse på vores samfund og så bruge undskyldningen ” Min religion siger at jeg skal be’ en bøn 5 gange om dagen” ja det kan sku da godt være, men jeg går sku da heller ikke ud og laver en neger arm 5 gange om dagen, arhhhh den var nok lige over stregen den der, sorry igen, men det er simpelthen fordi at det irritere mig når folk (sorte) bare sidder og laver ingen ting. Dem som tager en uddannelse eller laver Shawama eller kører Taxi hver fredag nat når jeg skal hjem fra byen og siger det samme hver fredag ” til Risskov” og lige inden jeg siger tak kigger jeg lige efter og ser om det nu er en sort mand som kører mig, for så siger jeg først ”TAK” når jeg er kommet hjem. Ej der er bare 2 ting som jeg virkelig synes der burde laves om

1. hvis man er flygtninge og gerne vil opholde sig i Danmark skal man altså få fingeren ud af det sorte hul og lave noget fornuftigt.


2. er man flygtninge og har man begået noget kriminelt inden for de første 3 år man har levet i vores land, ryger man med det første skib hjem igen (vi vil jo nødigt have at der skulle komme nogen til skade som befinder sig på land jorden på deres hjemrejse).  



Så ja jeg er delvidst-Racist, men jeg vil nok også kalde mig Racist med sjov, altså jeg har ikke et had til dem jeg har det bare sjovt med at drille dem. Det var alt fra mig håber det har været en fornøjelse at læse og nu ved i lidt mere om mig.

- Skribenten  

søndag den 11. januar 2015

Hjælp! De fremmede kommer

Så er det her igen. Endnu en gang tager det forsidepladserne på diverse aviser. Ikke nok med BT og Ekstrabladet, men også Jyllandsposten og Politiken. ARGH! Hvorfor skal vi høre om det gang på gang? Der må da være nyheder, der er mere spændende, tænker jeg... Det er da klart, vi danskere bliver trætte af dem; de laver kun ballade og ødelægger vores gode og fornuftige samfund. Og så er de selvfølgelig kriminelle hele bundet. Nårh ja, vores samfund er som et englebarn - det lyder i hvert fald sådan. Det er klart, at samfundet er i top, når vi danskere ser bort fra arbejdsløshed, udnyttelse af systemet og begrænset vækst. De er her, og der kommer flere af dem. De skaber problemerne i vores land, de udnytter vores velfærdsstat og vores gæstfrihed. De gør heldigvis også noget positivt for Danmark. De sørger for, at politiet altid har noget at lave. Og det er jo dejligt, når vi danskere ikke selv kan sætte dem i arbejde. Du er godt klar over, hvem jeg snakker om, ikke? Det er selvfølgelig indvandrere og flygtninge - kald dem, hvad du vil (jeg holder mig neutral her). Vi danskere er aldrig positive overfor nytilkomne fra den mellemøstlige verden, i hvert fald ikke hvis de kommer i store mængder af gangen. Men hvorfor er det, at vi har den indstilling? Svaret bliver svært for mig at finde, det jeg er ved at indse.  
                      Helt grundlæggende handler det vel om, hvilken holdning jeg har politisk, eller skal jeg sige ”vi”? Mon ikke jeg bare skal starte med at finde mit eget svar, det må da være det letteste. Og dog.. Politik siger mig ikke så meget, så det kommer der ikke meget ud af. (Alligevel er jeg sikker på, at det siger mig mere end Clara, der, som hun selv nævner, kun læser det politik, der popper op på hendes Facebook-startside (og mon hun nu også får læst det?)). Én gang om året sker det dog, at jeg hører på statsministeren, nemlig d. 1. januar, når nytårstalen holdes. Det bunder nok i, at jeg har en politisk interesseret far, der synes, det ligefrem er hyggeligt, når hele familien sidder sammen og hører nytårstalen. I bund og grund drejer det sig om, at han gerne vil danne os. Danne os til mennesker, der interesserer sig for det samfund, vi lever i. Vi er i en løbende proces, hvor vi hele tiden bliver dannet, så vi passer ind i den danske kultur. Det er tydeligt, at den danske kultur har præget mig, blandt andet når man diskuterer, hvad det ”rigtige” menneskesyn er. Jeg vil altid være uenig med visse herrer i Mellemøsten om, at kvinderne ikke skal have de samme rettigheder som mænd. Bortset fra det skal jeg glædeligt byde flygtninge velkommen i Danmark ved at give dem vores nykårede nationalret stegt flæsk med persillesovs og lære dem lidt om den danske kultur. Men er det overhovedet noget, de er interesserede i? De kommer vel ”kun” til Danmark på grund af krig i deres eget land. De vil vel gerne bevare lidt af deres egen kultur og identitet. Jeg synes, det er på tide, vi danskere åbner op for flygtninge og inddrager dem i samfundet. Det er jo let at sige, men det kræver, at både vi danskere og flygtningene ikke ser alt fra det etnocentriske perspektiv. Dette fik Helle Thorning med i sin nytårstale, hvor hun faktisk snakkede om flygtninge i tre et halvt minut. I løbet af de minutter fik hun nævnt en væsentlig ting: ”Flygtninge skal ikke gøres til vores klienter”. Godt sagt Helle T!
Flygtninge er mennesker ligesom os selv, det må vi ikke glemme. Vi skal selvfølgelig tage os godt af dem, men ved netop at lave alt muligt for dem, bliver det vel lidt som om, de er vores klienter? De store kulturelle og sproglige forskelle sætter en stopper for den gode gerning. Forleden var jeg til fødselsdag med den ukrainske bankassistent Alla. Hun er rejst med sin mand til Danmark, fordi han havde fået job. Man skulle tro Alla kunne få et job i bankbranchen, men nej. Allas eneste mulighed for at få job var ved et rengøringsfirma. Du hørte rigtigt: R-E-N-G-Ø-R-I-N-G-S-F-I-R-M-A?! Jeg blev noget så chorkeret, da jeg hørte det. Hvordan kan det være, hun ender som rengøringsdame efter at have haft en stilling som bankassistent i Ukraine! Godt nok har danskere en tendens til at være negative overfor indvandrere, men sådanne indvandrere med gode stillinger skal man da ikke sige nej til! Jo det er lige, hvad vi gør i Danmark. Udenlandsk arbejdskraft fra mindre velstående lande? Jo tak, hvis de tager alle de job, vi ikke selv vil have såsom sølle rengøringsjobs. For mig virker det som om, at vi danskere ikke formår at ændre på forforståelsen om indvandrere. Kulturforskelle er der selvfølgelig mellem (bankverdenen i) Ukraine og Danmark, men hvorfor skriver medierne ikke om nyheder som denne fremfor alt balladen og kriminaliteten?
Jeg behøver dog ikke rejse til hverken Mellemøsten eller Ukraine, før jeg finder kulturforskelle. I lille Danmark kan det opleves ved blot at rejse små 28 kilometer fra Aarhus til Tunø. Tunø har ingen biler. Biler? De er da faldet helt af på vognen! De må leve i deres helt egen osteklokke uden at være blevet påvirket af udefrakommendes sociale norm. Hvordan kan de leve uden? Vi lever da ikke i det 19. århundrede længere. Åh, kom dog videre Tunø! (Ikke noget med se udover mit eget etnocentrisk perspektiv). Befolkningen på Tunø kan med god tilnærmelse være godt træt af mig lige nu: jeg taler negativt om deres kultur og synes jo faktisk, den er materiel mangelfuld. Det er aldrig rart at blive talt ned til eller blive sat i en bestemt boks. Det er let at sætte andre i bokse, men hårdt selv at blive sat i en boks. Det oplevede jeg selv, da Hassan Preisler gennem ”The Implicit Association Test” tydeliggjorde, at jeg forbandt de hvide mennesker med det gode og de brune mennesker med det dårlige. Og det passer jo slet ikke! Og dog.. Set ud fra medierne er det da noget skidt, de går og laver, de brune (skulle jeg bare kalde dem mellemøstlige?) mennesker. Måske det faktisk passer helt perfekt så? Men hvorfor bliver jeg så provokeret af det? På den ene side har manden jo ret: det sker, at man sætter personer i bokse, hvor det rent faktisk passer. Handler det derimod om mig selv, så mener jeg i den grad ikke, at jeg skal være i en den boks, der hedder ”racister” eller ”bange for fremmede”. Hassan skal selvfølgelig have lov til at sige det, ligesom vi danskere sætter indvandene og flygtningene i bokse, som folk der nasser på Danmark og kun laver ballade. Vi har som en del af vores danske kultur en lov til at ytre os, hvilket vi skal være glade for (så samfundet ikke kommer til at ligne det i Mellemøsten, puha!).  
Jeg må tage Hassans beretning til mig, så jeg kan være med til at få gjort Danmark til et dejligt land at søge asyl i. For måske, det ikke kun er de fremmede, der skal gøre en indsats, men også ”os”, der må indse, at vi selv får malet et glorificeret billede af vores land, uden at vi alle er små englebørn. Så kære Helle, måske du skulle lade ikke bare os seere, men også din egen regerings integrationsudspil, influere af de gode pointer, du ytrer i din nytårstale Derudover må jeg følge det råd, Dronning Magrethe gav i sin nytårstale ”Hjælpe dem til at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort” (Okay, er selv blevet fan af de nytårstaler. 1-0 til min far. Han har fået dannet mig, lige som han gerne ville have). Jeg må op på hesten og vise dem, hvad Danmark har at byde på. Danmark har heldigvis rigtig meget andet end negative avisforsider. De er mennesker; vi er mennesker, og vi har jo alle det fælles mål, at vi gerne vil være lykkelige på den ene eller anden måde.

Line        

onsdag den 7. januar 2015

Har vi overhovedet brug for at være dannet idag?

Dannelse er et begreb som man forbinder med det kultiverede klasselag og har derfor altid været vigtigt i forhold til at forstå spillereglerne - især for den øvre sociale klasse. Når jeg tænker på dannelse, er det første der kommer frem i hovedet på mig i hvert fald fine damer i korsetter med gode manerer, og gentlemen med høje hatte og interesse for kunst og opera. Dannelse er for mig i hvert fald og helt uden tvivl defineret ved højkulturelle interesser i en kultiveret og anstændig levemåde. I nutidens Danmark er dannelse dog på et helt andet plan end tidligere. Når jeg går igennem gaderne i København ved vintertid, ser jeg fine, ældre mennesker med deres store pelsjakker på vej i Magasin eller Illum, og kan ikke tænke andet, end ”Nej - hvor må de være dannede”. Men! Jeg ser også purunge piger i fine, store pelsjakker med en chanel-taske svunget hen over skulderen, som er på vej ud fra Det Kongelige Teater, hvor de har set en forestilling. Så kan jeg ikke lade være med at tænke ”Er de ligeså dannede? Er det noget de gør af interesse - eller er det simpelthen bare en måde at fremstille sig selv på?” Som studerende på et alment gymnasium føler jeg (i hvert fald) et behov for at fremstå som dannet. Jeg er også dannet! Men hvordan ser andre mig? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt i vores samfund at alle andre kan se hvor dannet man er - er det bare et fortidslevn, som vi aldrig helt har sluppet?
Bare fordi at pigen på strøget har en fin pelsjakke på og jeg har en slidt læderjakke på, gør da ikke at hun er mere dannet. Jeg mener i hvert fald at det er forkert at dømme dannelse på hvilket mærke ens jakke er og hvor mange penge man har(Det kan godt være i ikke helt har tænkt over det, men det gør vi i sidste ende alle sammen). Vi fremstår nemlig mere dannede hvis vi går på museum og har en stor viden ind for kunst og andre kulturelle områder, end hvis vi bruger slang og uformelle sprogkoder. Jeg var i København for at holde jul med min familie, en lille hyggelig jul som man vil sige på godt dansk. Jeg var dog sent ude med julegaveindkøbene og var derfor nødt til at slå et smut forbi indre by for at købe de sidste. Jeg går herefter et smut forbi kongens Nytorv hvor det storslåede hotel D'Angleterre har sin beliggenhed, og ser to piger på min alder gå ud derfra. Og så tænker jeg jo selvfølgelig "HVOR MANGE PENGE HAR I LIGE BRUGT? HVORFOR KAN I VIRKE FINE OG RIGE IMENS JEG KNAP KAN BETALE MINE TANDLÆGE REGNING!?!" For jeg vil jo også gerne have så mange penge, så jeg kan gå i pelsjakker og se dannet ud. Men nej nej, sådan skulle min tilværelse ikke være i dette liv. Bedre held næste gang Franela! *Djævlen på min skulder griner hånligt*.
Rigdom har i mange tusind år været symbol på magt og indflydelse. Derfor er det klart, at der har fulgt nogle bestemte normer og regler med, da man så skulle omgås med det bedre borgerskab. Jeg har engang været til en rundvisning på Klunkehjemmet i København(Bare så alle er med, er dette en autentisk lejlighed fra klunketiden som er en del af national muset), så dannet som jeg nu er, hvor det blev fortalt, at der var bestemte og klare regelsæt for, hvad man snakkede og ikke snakkede om. Jeg fik blandt andet at vide, at gæsterne i hjemmet ikke måtte spørge grosserer Rudolph Christensen eller hans familie om noget, hvis ikke der var en samtaleindleder der omhandlede dette emne i lokalet. Man måtte f.eks. ikke spørge ind til rejser, hvis ikke der var noget i lokalet, som indikerede en rejse. Man spurgte selvfølgelig aldrig ind til sygdom eller penge, og hvis man gjorde, var man aldrig velkommen i hjemmet - eller i resten af herskabets boliger. Derfor har det i f.eks. klunketiden været en yderst vigtig del for den øvre klasse, at have dannelse og forståelse for hvad rigtigt og forkert var og i hvilke sammenhænge.
I vores moderne tid har vi selvfølgelig ikke længere disse behov. For i dagens Danmark har dannelse en helt anden betydning, vi ser nemlig på om folk er dannede ved at se på deres uddannelse og hvor meget tid de bruger på studiet. Når jeg går på café for at drikke min ugentlige kaffe med min veninde sidder der oftest en eller to unge med deres skole bøger og en computer. Dette giver mig oftest dårlig samvittighed, da jeg ved, at jeg måske godt kunne være mere effektiv med henblik på at lave mine lektier og passe min skole, men samtidig tænker jeg også, at de fremstår enormt kultiverede og dannede. Jeg kan ikke helt finde ud af, om man vælger at lave sine lektier på en café, fordi man koncentrere sig bedre i lokaler med mange mennesker og en summen af liv, eller om man gør det for at fremstille sig selv om værende mere dannet. Jeg må da indrømme, at jeg selv en enkelt gang har sat mig på en café og lavet mine lektier for at vise, at jeg også laver andet end at sidde på min røv og have fjante samtaler med pigerne. Det fungerede dog ikke for mig, da jeg hurtigt blev mere opslugt af en pæn tjener og endte med at bruge alt for mange penge på en lille times lektier.
Men at skulle fremstå som dannet hele tiden koster mange penge! Det er derfor man før i tiden kun havde muligheden for at blive dannet, hvis man havde penge nok. Nu om dage har vi tonsvis af muligheder - vi får vores uddannelse betalt af staten, og dermed er der ingen undskyldninger for ikke at lære hvad det vil sige at være dannet! Vi får alle sammen mulighederne - så det er bare med at springe på. Vi kan gå på museer med studierabat og man kan leje klassiske store musiske og litterære værker på biblioteker over hele landet - men vi vil ikke kun være dannede. Det har ingen interesse for det almene menneske i dagens Danmark at være dannet, og hvad i alverden skal man overhovedet bruge det til? Man kan bruge det til at skabe dybere indhold i vores eget liv, eller man kan bruge det til at give os selv et frirum i vores travle hverdag. Men det giver os ingenting, vi kan bruge til noget. Det er ikke lukrativt at være dannet, men man gør alligevel en kæmpe indsats for at blive dannet - og mest af alt for at fremstå sådan for alle andre. Men hvad får man så ud af det? Vi er så egocentrede i dag, og det eneste vi ønsker er at fremstå som rige, magtfulde og vigtige. Derfor gør man alt for at andre tror, at det er sådan man er. For så får man følgere på Instagram og likes på Facebook, man får misundelige blikke sendt fra folk, når man kommer gående ned ad Strøget med sin fine og store pelsjakke, en dyr Caffe Latte i den ene hånd og en chanel-taske i den anden - på vej fra en forestilling i Det Kongelige Teater og videre til en fernisering på Statens Museum for Kunst. Men ingen ser, at der står -1.000.000 kr. på kontoen, og man har blanket sig selv fuldstændig af med dyre vaner og i øvrigt er nødt til at få hjælp fra en psykolog for at blive ved med at skjule det lorteliv man har indenunder al luksussen og livet i sus og dus.



FraFuckingNella

mandag den 5. januar 2015

Hvordan holder man jul?

Flettede hjerter, småkager, konfekt, andesteg og ikke mindst et læs julegaver er alt sammen på få dage kulmineret i det som vi alle sammen kender og elsker, nemlig julen. Alle snakker om den, og alle elsker den på hver sin måde, uanset om det er andestegen, juletræet eller gaverne der er favorit.  
   I Danmark fejrer vi julen fordi vi hylder Jesu fødsel. Men er det egentligt derfor, eller er det bare fordi vores borgerlige traditionelle land elsker gaver, and og masser af småkager?
   Fra barnsben er jeg blevet slæbt med i kirke juleaften, og har aldrig rigtig set Disneys store juleshow (og ja, jeg ved godt, at jeg nok er gået glip af noget!!).
Jeg husker stadig tydeligt de uendelige lange prædiker, mens man sad med benene dinglede ud over kirkebænken og sukkede over de lange salmer man skulle igennem. Men sådan var det, og sådan er det stadig... Kirketuren har altid været kedelig og præstens prædiken har altid været for abstrakt og filosoferende, men for mig er det en del af dét at holde jul.
   Men hvad skal der egentligt til, for at man kan holde jul?
Er det de store julegaver, det skinnende juletræ, de brunede kartofler og andestegen eller samværet med dem man elsker?
   Svarene er mange og dybt forskellige fra individ til individ, fra land til land, fra kultur til kultur.
Mon der overhovedet findes juletræer og julehjerter i Tanzania, risengrød i Shanghai eller andesteg på Tunø? (Ej den var vist lige over grænsen!)
   Julen er også en tid, hvor man samles med familien. Og se, dét er muligvis det aller vigtigste for alle. For selvom gaverne og maden fylder meget, så ville det aldrig være det sammen uden nogen at dele glæderne med. Samvær og kærlighed er nøgleord for julen, og som den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher sagde: "Julen er en dag med betydning og traditioner, en særlig dag tilbragt i familie og venners varme kreds." Julen skal nydes med ens nærmeste uanset individ, land og kultur. Men se, hvad nu hvis man ikke har nogen at dele glæderne med? (Uh den tanker løber mig koldt ned af ryggen!) Så bliver julen lige pludselig den værste tid, og noget der skal overstås. Jeg håber alle har en eller anden at dele glæderne med, for ellers er julen godt nok en trist tid. (Lad os springe videre, inden jeg får mere ondt i maven af den tanke!)
   For julen kan fejres på mange måder, ingen tvivl om det. Lige fra brede strande på Hawaii til snekældte bjerge i Nuuk, og ikke alle traditioner behøver være til, for at julen kan eksistere.
Den handler vel i bund og grund om hvem man er, hvor man kommer fra og ens dannelse. Er man opdraget til bjerge af gaver, andesteg og et 30 meter højt juletræ er det svært at forbinde julen med meget andet end det. Nogen ville synes, at os danskere er sindssyge og grådige, og tager alt for givet. Men er det ikke bare sådan vi er opdraget og sådan vi har fået det ind med modermælken.
Julen varer længe, koster mange penge. Vi kan ihvertfald ikke komme udenom, at vi danskere godt kan være store i slaget når december nærmer sig. I december 2013 var dankort-forbruget på 25 mio, og det er vel og mærke kun dankortet. (Shit det er mange penge på slik og gaver!!).
Men ja, julen kan, som sagt, fejres på mange måder. Men jeg aner egentligt ikke helt på hvilke måder.
   For jeg holder den traditionelle jul med andesteg, brunede kartofler og ris ala mande. Jeg ville foretrække pizza og is, men jeg tør ikke. Jeg går i kirke og hører på præstens prædiken, mens jeg lytter forstående og interesseret. Jeg ville foretrække høj rockmusik og sjove historier, men jeg tør ikke. Og jeg danser omkring juletræet og synger salmer men jeg ville foretrække en film og en blomst, men jeg tør ikke. Og når gaverne skal pakkes op og gives ud, foretrækker jeg en varm dyne og et stykke chokolade, men jeg tør ikke. Eller gør jeg?
   Jeg har altid holdt jul i mit trygge lille hjem med min familie, den velkendte smag af and på tungen og de dinglende ben på kirkebænken. Ikke fordi jeg er bange for at slippe det, men jeg har aldrig haft muligheden for det! Så kan det godt være at jeg udadtil ligner en traditionel borgerlig dansker, der aldrig vil kunne undvære sin andesteg og ris a la mande, men sandheden er, at der aldrig har været et andet tilbud! Jeg har aldrig rejst i julen og oplevede julen i en anden kulturelkontekst, eller oplevede hvilke normer og traditioner der også kan binde sig til julen. Det kunne nok egentligt være meget kulturklogt (er det et ord? I ved hvad jeg mener) og inspirerende, at se hvordan den søde tid også kan holdes.
   At rejse mener jeg egentligt ikke så langt væk. Både i storbyen og i udkantsdanmark er der helt sikkert mange forskellige traditioner og normer. Tænk engang at holde jul langt væk fra støj og larm, og nyde stilheden sammen med sin familie. (Ved I hvilket sted jeg tænker på?) Præcis, Tunø. Der kan julefreden sænke sig, og stress og jag er næppe noget som man kender til. Selvom det ikke ligefrem var julen jeg tænkte på, sidst jeg var på Tunø, så kan den snildt kobles til den rolighed og harmoni som summer på den bilfrie ø. For dér når man sidder på den mosbeklædte skovbund, kigger op på de lysegrønne blade og ser solen skinne ned igennem, så rammer stilheden. Jeg sikker på, at selvom man sad i en bunke sne, var tilfældet det samme.
Harmonien og freden hersker på Tunø, tror det eller ej - også når freden får sat et 'jule' foran sig.
   Man kunne også rejse til det store København, og se hvordan gaveindkøb og stress er på sit højeste. Som min kusine i hovedstaden altid siger; "december er altid både den mest forfærdelige og bedste tid i København). For selvom strøget vælter med mennesker og travlhed, så er lysene tændt og de brændte mandler sælger sig selv. Julefreden er der, kulturen gemmer den bare lidt.
   Julekulturen er mange, og ændrer sig, hvor end i landet man bevæger sig hen og kommer fra. Jeg er dannet og støbt med andesteg, julegaver og juletræ, men vil aldrig udelukke muligheden for at udvide horisonten og prøve en juleaften med nye traditioner, måske endda uden julegaver. (Uh, sagde jeg det højt?)
   Hvis muligheden kommer, så tager jeg den. Julen er her hvert år, og det kan vel aldrig skade at gøre det anderledes en enkelt gang. Men kan vel altid komme krybende tilbage til sin andesteg og sine flettede julehjerter, hvis oplevelsen ikke var en succes. Vi fejrer jo Jesu fødsel. Om det så er med eller uden andesteg, kan jeg ikke se problemet i.

Katrine Beedholm