De tre, små ord, der betyder alverden.

Nogle mennesker bruger vendingen i flæng, mens andre lever en livstid uden at høre dem. Tre, små ord, der dog betyder alverden.. I min familie har vi aldrig brugt disse ord i daglig omtale, men tværtimod nærmest forsøgt at undgå dem. Jeg har mærket kærligheden fra mine forældre, og jeg ved, at de elsker mig, men det er meget få gange, at jeg hører sætningen. Det er slet ikke fordi, jeg gerne vil høre det noget mere. Faktisk synes jeg, det sommetider kan undgås. Som om, jeg prøver at snige mig udenom og bare håber på, at ingen har set mig. Til den sætning er der nemlig kun ét enkelt svar, der kan måle sig. Det er bare mærkeligt med mig, fordi den sætning, der skal svares, bliver med grødet stemme og et tomatrødt ansigt med blikket mod jorden. Hvorfor er det så fandens svært at få sagt de samme ord tilbage? Hvorfor mærkes det som om Tobias fra børnehaven igen giver mig en mavepumper, når jeg hører ordene? Min lillesøster har aldrig haft svært ved at sige det. Jeg hører hende tit sige det til vores far - og til sine One Direction plakater. Jeg tror, det handler om, hvor meget vægt, man ligger i ordene. Man kan vel argumentere for, at det er en dårlig ting, at jeg er vokset op uden høre ordene så ofte, men jeg tror, at det er en god ting. Jeg tror, at det har hjulpet mig til at forstå, hvor vigtigt det egentlig er. I mine øjne findes der ikke sætninger i verden, der har mere betydning end denne. Måske er det også et tegn på svaghed, at jeg ikke tør vise mine følelser som min søster gør det? Måske er det min lille, forkælede søster, der i virkeligheden har større nosser end jeg nogensinde får? For ikke så lang tid siden sad jeg sammen med min far, pap-mor og bror. Vi havde fået nogle øl, og begyndte at snakke om lige præcis dette emne. Det, som gik mig lidt på var, at vi i vores familie åbenbart behøvede at have en promille på ca. 1 før vi kunne begynde at snakke om så vigtigt et emne - netop fordi vi går og gemmer vores følelser, så meget vi nu kan… Jeg er bare stadig i tvivl, om det er en god ting at gemme sine følelser væk? Måske er vi bange for at blive såret, når vi møder vores eneste ene og hælder følelserne over på dem, fordi vi går med dem uden på tøjet? Under alle omstændigheder bliver jeg nok aldrig vant til at høre de tre små ord, der betyder alverden. Jeg holder nok aldrig op med at ligne en fisk, der i ren mangel på IQ har svømmet op på land og nu ligger og ruller med øjnene og skiftevis åbner og lukker munden. Alligevel kan jeg ikke vente med at se den eneste ene i øjnene og høre hende sige de tre, små ord, der betyder alverden… Alligevel kan jeg ikke vente med at sige: ”Jeg elsker også dig”.
Oscar Arnkil