Livet som kassedame

Kan du scanne 800 varer i timen? Kan du smile og sige "ha' en god dag" 500 gange om dagen? Skal du aldrig på toilettet? Er du immun over for svinere? Så ville du være perfekt som kassedame. For som kassedame skal man kunne lidt af hvert og man bliver udsat for mange ting. Udtværede eller runde stregkoder der ikke kan scannes, sure og uduelige kunder og ikke mindst stressede situationer, hvor du bliver tvunget til at tænke ud af boksen og det skal gøres i en fart! Du skal som kassedame være i en rolle, hvor du udadtil virker perfekt. Du skal stråle af perfektion og udvise at du har alt under kontrol.  Du skal kunne træde ind i mange forskellige roller. Du skal være et sammensat menneske, for hvem det er muligt at skifte mellem disse personligheder, alt afhængig hvilken type kunde du står overfor. I brugsen bag det rullende bånd møder jeg nemlig mange forskellige typer af mennesker. Der er de kunder der kun køber nedsatte varer på kort dato og de der gerne betaler det dobbelte for at kunne få rene økologiske varer. Derudover er det det ene par, hvor manden er tyk og går i laset tøj men hvis kone har store silikone bryster og ansigtet fyldt med botox. Sammen har de en søn, og ud fra at have ekspederet dem i 2,5 år må jeg konkludere at denne søn ikke lever et helt normalt liv. Han er tit alene nede og handle til familien, og skal have hovedpinepiller (de har endda prøvet at få ham til at købe 40 røde LA 100). Familiens standard varer på båndet er cigaretter, øl og de mest nødvendige madvarer som mælk, lyst brød og lidt pålæg. Denne forsømte dreng får en helt bestemt opvækst, som hvis jeg skulle placere den på en skala, hvor den ene ende er opvæksten for en normal dreng på Tunø, ville jeg placere den i den modsatte ende. Tunø skaber de perfekte rammer for en idyllisk opvækst, hvor der er god tid og hvor der bliver sat pris på tingene. Det er to helt forskellige kulturer, hvor drengene på hver deres måde lærer at håndtere livet. En af de ting der er svært på Tunø er, at danne og blive dannet. Dannelse sker i mødet med andre mennesker eller med andre kulturer, det sker når man bliver udfordret og bliver tvunget til at tage stilling. Tunø er en lille lukket kultur, hvor alt er internt og alle er indforståede med hinanden. Men kan man ikke blive et dannet menneske i en lukket kultur? Jo. Man bliver bare dannet på en anden måde, en måde hvor på man kan klare livet på Tunø. Ud fra hvad jeg så i skolegården på Tunø lignede det jo en helt almindelig skole. Der var gynger, mooncars, en sandkasse og andre sjove ting man kunne lege med. Det kræver bare at man kommer videre fra Tunø før man er klar til at skrive akademiske stile og lære hvordan man befærder sig. Det lærer vi jo på gymnasiet. Gymnasiets formål er fra min synsvinkel at danne os, det er gymnasiets ansvar at sørge for vi har muligheden for at blive dannet og for at lære. Det er selvfølgelig vores eget ansvar, som elev, at tage imod denne belæring.
Men tilbage til hvordan Dagli' Brugsen hænger sammen med alt det her. Der findes mange ensomme personer og i kender sikkert alle sammen det, hvor man tilfældigt eller uden at have spurgt bliver beriget med anekdoter eller problemer fra en fremmed persons liv. Inden at man får set sig omkring føler man, at man kender denne person meget bedre, og man tænker straks på, hvordan en helt fremmed person kan dele denne historie med en. I har sikkert alle prøvet noget lignende, men for mig er det standard procedure, når jeg står bag det rullende bånd i brugsen, de kommer til at forveksle mig med deres terapeut. De historier kunderne deler med mig, er tit meget private sager, som fx et sygdomsforløb eller en forklaring på hvorfor de skal have netop de varer, som de har lagt op på det rullende bånd. I nogle tilfælde virker det også som om de bare skal af med dagligdagens frustrationer og så vælger at smide det hele på kassedamen. Det er den nemme løsning til at komme af med sine aggressioner. Nu har jeg efterhånden stået i butik i mange år, og det hele startede i Føtex dengang jeg gik i ottende klasse. Der fik vi et langt kursus i hvordan man behandler kunder, og begrebet "kunden har altid ret" stod med store bogstaver på det ellers fine power point. Vi skulle lade os svine til og vores reaktion på en sur kunde skulle være et smil og et af de mange "ha' en god dag". Siden det er jeg heldigvis blevet klogere. Som salgsassistent i brugsen har jeg lært at kunden næsten aldrig har ret. Det gælder for mig om at ændre kundens forkerte holdning til den rigtige. Når min chef ikke har bestilt påskeæg, fordi det skulle gøres i oktober, og hylderne derfor er tomme, er der mange utilfredse kunder. De fleste er bedstemødre, der skal have påskeæg klar når deres børnebørn kommer. Som alle ved kan bedstemødre snakke i evigheder (min farmor kan i hvert fald). Det går nu udover lille mig at deres børnebørn bliver skuffede over dem og til det har jeg kun at sige, at det ikke er min skyld. At jeg bliver udsat for sådanne situationer er kun godt for mig, det er med til at danne mig som menneske. Jeg bliver kastet ud i diverse opgaver, som jeg aldrig havde troet ville være noget for mig. Selvom det ikke altid er de fedeste opgaver (her tænker jeg selvfølgelig på de sure kunder, at tømme pappresseren eller ordne flaskerummet) er de med til at danne mig.
Jeg møder så mange forskellige mennesker nede i brugsen at jeg tror jeg har mødt hele verden. Der er en ung mand med langt sort skæg og langt sort hår, der altid viser med sine fingre hvor mange kager han skal have. Når han så skal til at betale står jeg spændt og venter, for jeg ved nemlig godt hvad han nu vil gøre. Op af hans pung tager han sit dankort. Han fører det op til hoved højde i fast bevægelse og siger ordene "jeg betaler med kort". Derefter gennemfører han betalingen og går ud af butikken med sine kager i den ene hånd og med den anden hånd i lommen. Han er mit bedste bud på en autist, hvor alt skal foregå på samme måde. En af mine kolleger prøvede at komme ham i forkøbet en dag og ødelægge hans rutine, da blev han helt forvirret og kunne næsten ikke stå stille. Jeg er slet ikke vant til at have med sådanne folk at gøre, så for mig er det utrolig spændende at møde ham. Udover ham er der en masse andre interessante personer jeg møder i brugsen, og det er jeg så glad for. Jeg føler mig så utrolig dannet.
Jeg vil nu prøve at forklare hvordan jeg også kan være med til at danne kunderne. En lille dreng som lige har været inde i butikken for at købe et par ting med sin mor kommer nu tilbage. Han ser bedrøvet ud, og jeg kan med det samme se på ham, at han har gjort noget han ikke måtte. Han holder sin mor i hånden, og hun siger til mig, at der er noget hendes søn gerne vil sige. Den lille dreng lægger en slikkepind op på båndet og siger "Undskyld jeg tog denne her, jeg ved godt man ikke må stjæle". Drengens mor roser ham og jeg siger tak fordi han gik til bekendtgørelse. De går nu ud af butikken sammen igen, hånd i hånd. Det er ikke fordi jeg vil sige at jeg har dannet ham den lille dreng, men jeg har et hvis ansvar. Et ansvar i et være en god rollemodel for de børn der kommer og handler ved mig. Så hvis du kan scanne 800 varer i timen, kan smile og sige "ha' en god dag" 500 gange om dagen, du aldrig skal på toilettet,  og du er immun over for svinere. Så synes jeg personligt at du skal overveje et liv som kassedame. Du skal give en masse af din venlighed, men du får så meget igen (ikke mindst en på opleveren). Det var alt.

Kassedamen

Institutio?

Her sidder du så, imens du læser første linje af blogindlægget kaldet ”Institutio?”. Hvad tænker du? Bizar titel? Mystisk indledning? Det er fjong. Gå så tilbage og kig i første linje efter det tredje ord og dvæl ved det i fem sekunder.

For ja, du er en meget vigtig del af dette litterære værk, eller kladde, eller skitse. Ja, kald det hvad du vil. Det er i hvert fald en refleksion og filosoferen over fænomenerne ”kulturforståelse og dannelse”. Det kunne blive stort, så længe du er med på legen og idéen bag. Denne sætning fortæller at der nu stoppes med at fremhæve ordet ”du”, hvilket betyder at du selv skal være opmærksom på når du skal aktiveres. Dette kan ses som dovenhed eller som en pædagogisk måde, at skrive på. Forresten betyder ”institutio” dannelse på latin..

Du er en del af 3.S, som er en form for institutio-boble. Når du er inde i den bliver du et lært individ. Du finder ud af yderst brugbare ting, såsom at bøje ”at være” på latin, at guden Zeus også kaldes Jupiter og bruge flere timer på linjetaksering i hedelandskaber. Disse er rigtig gode eksempler på viden som kan være nyttig senere hen. Al den energi du lægger i umiddelbart ligegyldig viden resulterer jo i du bliver dannet. Og hvis du er dannet, så er du jublende glad, for det er vel meningen med det hele, ikke? Fem gange om ugen bruger du (alt afhængig af om du er Rasmus R eller Niels M) omtrent en tredjedel af din dag på, at suge viden til dig, uanset om den føles vigtig eller ej. Det er her du lægger energien og tilbringer timerne. Energi er i hverdagssprog en betegnelse for legemlig og åndelig kraft, og i fysikken er det evnen til, at arbejde eller opvarme noget, en stor tak til Jeppe K (fysik lærer Jeppe K og ikke Danish Dynamite Jeppe K som alligevel synes, at det hele kan være lige meget). Dette er under alle omstændigheder SLET IKKE lige meget. Efter 1.g og 2.g skulle du (helst) blive klogere. Men ikke nok med at visdommen skulle gøre sit indtog, skulle frustrationer og større tanker og spørgsmål som ”hvad er meningen med livet?” også fylde. Jeg er sikker på at tanken har strejfet dig, kære elev i 3.S, tanken om hvad meningen er? For hvad er meningen? Meningen med livet. Hvorfor blev DU lige sat i verden af DIN mor og far? Hvad laver DU på Egaa Gymnasium? Hvorfor sidder DU og bruger tid på, at læse lige netop dette blogindlæg inden dansklektionen i morgen? Hvad skal det til for? Filosoffer siger at det er led i en dannelsesproces. Det kan dog til tider virke nyttes- og meningsløst og ligegyldigt. Vi hiver det lige op på et større perspektiv (her kan du passende nævne at jeg nu går fra det konkrete til det abstrakte og tilføje at jeg er metakommunikativ fordi jeg kommunikerer om kommunikation, og yderlige sige at jeg er dobbelt metakommunikativ fordi jeg kommenterer på min kommunikation til jer om kommunikation). Jorden blev skabt for 4,6 milliarder af år siden. Teorien om hvordan jorden blev kreeret findes i tusinde versioner, alt afhængig af om du er religiøst orienteret og tror på kreationisme eller om du er mere videnskabeligt anlagt og hælder til teorien om det almenkendte Big Bang. Uanset hvad, så begyndte homo sapiens arten, vore forfædre, at udvikle sig for cirka 2,5 millioner år siden. Det betyder at menneskerne udgør en 1/1769’ende del. Så menneskets levetid er bare en lille bitte lorte prik på jordens tidslinje. Desværre kommer vi også til at være vores egen undergang. Lige nu er vi i gang med at tage livet af kommende generationers fremtid. Derfor er der ikke lang tid tilbage til at berette om de ”lavendelblå blomster som strækker sig efter solens sidste stråler” og lave allitterationer som det ”bølgende blå hav”. Så hvad er meningen med livet? At vi skal knokle hele vores skoletid (jeg siger ikke at ”at knokle” er en dum sag, det skal bare gøres med en mening bag) og igen på de videregående uddannelser for at få et vanvittigt højt karaktergennemsnit. Derefter skal vi fagspecificeres så vi kan blive topatleter indenfor et speciale. Samfundet presser generation efter generation til at komme til tops. Til tops, så vi kan virkeliggøre nye og mere bæredygtige og miljøvenlige ideer. Så vi kan pumpe (kunstigt) liv og sundhed ind i vores allerede fordømte planet. Den eneste grund til alt dette er, at forlænge jorden og vores levetid. Vi snakker ikke om radikale ændringer i menneskets hverdag som på mirakuløst vis forlænger levetiden med millioner af år. Nej vi snakker om år. Om år!? Det er absurd hvad homo sapiens har udrettet og udryddet i løbet af de sidste århundrede. Tilbage i 1860’erne blev farvefotografiet opfundet, derefter trådløst telegraf, så flyvemaskinen, mikrobølgeovn, kulstof 14-datering, kunstig befrugtning (Ciconia), IPhone, og listen fortsætter. Lige så forfærdeligt det er at vi bruger ualmindeligt mange ressourcer på, at producere materielle genstande lige så fantastisk er det at VI KAN. Menneskeheden KAN NOGET, NOGET SEJT. Tænk at små hjerneceller har skabt alle disse vidunderlige (til tider destruktive) opfindelser. Det er vildt. Det er fandeme noget af det aller mest badass der findes. Wowwowowwwww jeg røg af sporet, ro på.. og så tilbage til virkeligheden, tilbage til Egaa institutionen og institutio.

Energi og tid er de mest centrale og banale begreber du igennem gymnasiet lærer at mestre. Eller i hvert fald så lærer du hvilken form for struktur af disse der fungerer og hvilke der ikke gør. Undgå stress og undgå depressioner. Vinteren er årstidernes største rebel. Han er kendt for at suge lyset og varmen ud af dagen, og gør sig derved skyldig i underskuddet af de uvurderligt dejlige D-vitaminer. Og nu bliver det farligt. For får du ikke nok af ham og hans D-vitaminer kan det føre til svækkelse af immunforsvaret, kræftsygdomme, sukkersyge, hjerte-karsygdomme og sklerose. Inde på nettet skriver de at der er visse grupper som skal have kosttilskud af solvitaminerne, og det er alle dem med ekstra melaninproteiner i huden. Nemlig ”de mørke” som Hassan Preisler næsten elegant bilder os ind også er ”de dårlige”. I skolen har vi lært at der ikke findes nogen form for objektivitet. HaHaHa Hassan. Selveste Hassan P som selv skriver, spiller og indgår i sine værker, fremstår som en dannet mand, men er altså stadigvæk ikke til at stole på. Dannede mennesker er ikke et orakelsvar. De tydeliggør bare for dig, på en subjektiv (og manipulerende) måde, hvilke forskelle der findes i verden. Hassan snakker generelt om de store forskelle mellem vesten og østen. Og fordi vores kulturfilter minder en smule om Hassans er det (desværre) mere acceptabel information for vores cerebrum og animus. Jeg kan næsten garantere, at ingen i 3.S, efter dette blog-indlæg-forløb, glemmer hvem Hassan Preisler er og hvad hans intentioner med hans.. Hov! Du tænkte nok at jeg glemte at forklare de to ovenstående latinske substantiver og at det ikke var særligt modtagerorienteret bare sådan, at springe over noget så banalt. Min intention var at udløse en aktivering hos modtageren så hin motiveres til selv at finde svar. Jeg læste engang, at indlæringen er bedre hvis emnet interesserer en. Så hvis du ivrigt søgte svar hos Google på cerebrum og animus fandt du nok noget der cirka var i stil med hjerne og sjæl - korrekt. Vil du kunne huske dette? Måske bedre hvis du selv søgte svar? I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært.

Så nu er det op til dig… hvad er der tilbage? 

Kristin