En god dag…

Det er efterhånden en kendsgerning. Alle dage er bare ikke ens. Nogle dage er gule, blå, andre er rosarøde. Nogle har slet ikke en farve. De er grå. Det er nok dem, der er de værste, egentligt.
De grå dage vil jeg allerhelst undgå. Faktisk, går jeg altid i seng klokken 21:30 for at have energien til at gå en stor bue rundt om en potentiel grå dag, der kunne lure forude. Det er bare nogle gange svært, når man skal nå at lave alting inden man rammer sengetid. Og for at citere Peter Plys, skal man jo også lave ingenting, når man har lavet alting. Hvis man først er hjemme fra skole klokken 16:00 med de misforståede gulfarvede busser, er der kun 5½ timer til at lave alting. Og så skal man jo huske at lave ingenting også. Jeg elsker at lave ingenting. Det gjorde jeg i mandags. Det tog mig faktisk så lang tid at lave al den ingenting, at alting måtte forskubbes i mit skema. Så det endte med, at jeg først kom i seng klokken 23:30! Tirsdagen så fra den angrebsvinkel umiddelbart ret dødsdømt og grålig ud. På mirakuløs vis endte dog det med at blive den mest farverige dag, man overhovedet kunne få sig! Selv ham manden, der arbejder i Flügger-Farver, kan ikke have haft en ligeså farvefyldig dag, som mig, den tirsdag. End ikke, hvis han gik i seng klokken 19:30. Siden ingen dage er ens, må han velsagtens også have haft en anden dag. Og han har jo nok farver at vælge imellem, sådan en mand. Men det er bare ikke alle, der kan vælge deres dagfarver på samme måde. Vi kan jo ikke alle arbejde i Flügger. Og når man går i gymnasiet, har man da slet ikke tid til at arbejde fast i en malerforretning på den måde. I hvert fald ikke, hvis man skal nå at lave ingenting også. Hvis man må generalisere en typisk gymnasieuge, er den sædvanligvis temmelig regnbuefarvet. Mandag er selvfølgelig grå som beton. Tirsdag er bedre, men der er stadig langt til fredag. Og når man så når fredag, bliver det snart søndag. Og søndage hader vi, for det er jo dagen før mandag. Ham der kortlagde ugedagene, burde sanktioneres. Men han skal selvfølgelig ikke holdes ansvarlig alene mand. Der er naturligvis også andre faktorer, der spiller ind. Fx ham, der opfandt uret, og mange andre. Men det er først, når der går kuk i systemet, det begynder at blive kompliceret. Når man får en god dag, selvom man går i seng klokken 23:30 og det er tirsdag. Så ved man ligepludseligt ikke, hvilke dage der er gode og dårlige. Så kommer man ud på dybt vand. Her er det den blå vandmand, man skal passe på. Og hvem er nu det? 
Man er måske ikke selv herre over hvilken farve, dagen bliver. Men man behøver da ikke at  være den helt store billedkunstner for at hælde lidt akryl ud over en grå tirsdag. Det er da en kendsgerning. 

Niels Møller