Julen er hjerternes fest

Julen er hjerternes fest. Det siger man i hvert fald.  Julen er en tid, hvor der bliver hygget lidt ekstra. En tid hvor der bliver delt kærlighed ud til alle. Alle elsker julen, og jeg kan lige love jer for, at der bliver gjort noget ud af det fra alles sider. Det troede jeg i hvert fald. Lige indtil jeg kom på gymnasium, og indtil jeg mødte Ida. Julen er det værste hun ved. Julen er ikke kun den hyggelige tid, hvor kærligheden fylder alle, og humøret er højt. Julen er også en svær tid for dem, som sidder med et savn eller dem, som husker julen for noget træls og ubehageligt. Ida mindes hendes forældres skilsmisse, når julen nærmer sig. Om de trælse skænderier og den ubehagelige stemning, som bredte sig i juletiden. Derfor rejser Ida væk, når julemænd og pebernødder dukker frem. Hun rejser syd på, og kommer først hjem, når julehjerterne er taget ned, og gaverne er åbnet. Og mig? Jeg må blive tilbage på et gymnasium, hvor julen muligvis er glemt? 

Julen er en stor begivenhed i mange lande. Det bliver pyntet op i gader og stræder. Når man går op ad strøget i Århus, mærker man julen fra alle steder.  Duften af brændte mandler frister ens næse, når man krydser de små huse, der sælger dem hver evig eneste dag. (De har nok fået nok af brændte mandler, når december er slut). Man kigger op, og ser det brede lys-tæppe, som ligger beskyttende over hele gågaden. Der bliver gjort meget ud af julen. I hvert fald nogen steder. 

De første 21 dage i december tilbragte jeg på skolen. Lærte om alt mulig andet end julen. Lad mig bare sige, at det var i hvert fald ikke inde på skolen, man kom i julestemning. Det var da kun, hvis kantinen solgte ris a la mande, man mødte Marius med nissehuen, eller man gik forbi 1.T, som havde et julehjerte på døren. Jeg syntes, det var ret mærkværdigt, at julen ikke fik lærerne eller andre ansatte til at stoppe op en enkel gang og lige sige god jul eller give en pebernød. (Det havde jeg i i hvert fald håbet på!)
Jeg gik i sorg og var skuffet. Skuffet over Egå gymnasium. Bare fordi man var blevet gymnasieelev, så måtte man ikke komme i julestemning. Det var først den sidste uge inden juleferien, det gik op for mig. De havde jo ikke glemt julen, de havde bare gemt den til deres årlige juleafslutning om fredagen. Det skulle nok blive et brag af en fest. De havde selvfølgelig lige lagt AP sluttest ind i 2 lektion, men jeg ville stadig give dem en chance. De havde stadig sidste modul til at vise, at gymnasieelever ikke kun skulle forbinde julen med sinus,  kostanalyser og latin. 
Juleafslutningen var lige akkurat godtaget, men også kun lige. Det, der fik mig mest i julestemning, var (selvfølgelig) mine dejlige klassekammerater, som smider hæmningerne og synger (skråler) en julesang. Det var, undskyld mit sprog, pisse fedt! De bankede julen ind i vores små hoveder. 
Så julen blev reddet. Lige på vippen. Jeg er egentligt inderst inde meget tilfreds med, at jeg ikke tog, som Ida, sydpå. I julen vil jeg være hjemme. Om det så er på Egå eller i mit lille (julefyldte) bofællesskab. Julen forbinder jeg stadig med noget trygt og hyggeligt, og for mig er julen stadig hjerternes fest. 

/Katrine